Odenses fremtid er i klimaets tegn

Inden 2030 skal Odense være klimaneutral. Odense slutter sig dermed til en række flere danske byer, som har sat mål om en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

I disse dage tager Odense de første skridt mod en klimavenligneutral fremtid. Et meget stort flertal i Odense kommune har netop besluttet, at byen skal være klimaneutral inden 2030.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel mener, at det er nødvendigt, at byerne går forrest i den grønne omstilling:

”Som by har vi mulighed for at indrette en klimaneutral hverdag sammen med borgerne. Derudover så ved vi godt, hvad problemerne er, og når man ved det, så har man også en forpligtelse til at gøre noget ved det”.

CO2-frit Odense

Syv ud af otte partier bakkede op om en mere klimavenlig fremtid med aftalen: "Klimahandleplan 2022". Peter Rahbæk Juel pointerer, at et samarbejde mellem byens borgere, virksomheder og kommune bliver nødvendigt for at komme i mål:

”Alle vaner skal ændres - lige fra det usynlige, som hvilken type energi vi bruger, til vores transportvaner og affaldssortering. Det gælder hele Odense som kommune, befolkning og areal. Borgerne vil gerne, men vi som kommune skal levere de klare svare på, hvordan vi kommer derhen”.

I alt skal Odense reducere deres CO2-udledninger med 490.000 tons. Kommune har afsat 50 millioner kroner til projektet og lavet en handlingsplan, som fastsætter en række delmål og initiativer, der skal sikre, at H.C. Andersens gamle by bliver en klimaneutral oase. Det sker ved at reducere og kompensere CO2-udledningen fra energiområdet i Odense med 300.000 tons CO2– hvilket især blev muligt, fordi Fjernvarme Fyn dropper brugen af kul. Derudover skal transportområdet i Odense have en kærlig gennemgang og sikre, at byen reducerer sin CO2-udledning med 150.000 ton – blandt andet ved at 40 procent af bilerne i Odense skal køre på el i 2939.

Der skal opfanges mere CO2 i naturen - ved blandt andet at skabe flere skovområder, er det målet at indfange 20.000 tons CO2og på den måde nedbringe CO2’en. Og så skal kommunens egne aktiviteter ved at omstille til klimavenlig drift, skifte til grøn transport og energioptimere bygninger reducere CO2-udledningen med 20.000 tons om året.

Men det er ikke nok kun at kigge på det CO2, odenseanerne udleder indenfor kommunegrænserne. –også de forbrugsvaner, som udleder CO2andre steder i verden skal under lup, mener Peter Rahbæk Juel. Derfor har Odense Kommune betalt for at få udviklet et måleapparat, som kan vise, hvordan forbruget, både som kommune og borgere, påvirker i resten af verden

”Meget af det tøj og forbrugsgoder vi køber, er produceret over hele verden og fører til store udledningerne andre steder. Vi håber, at oplysning og et faktabaseret grundlag kan skabe en bevidsthed bæredygtige og ændre odenseanerne valg og forbrugsvaner”.

Læs også: SDU åbner nyt klimacenter - Klimaet kræver forskning på tværs

På hold med flere tunge spillere

Odense er ikke alene med store klimaambitioner, men slutter sig til en række andre danske kommuner, som har taget de første skridt i denne retning. Blandt andet har København et mål om at være CO2-neutral inden 2025 og Århus i 2030.

Den første by med et mål om klimaneutralitet var Sønderborg, som allerede i 2007 lancerede deres fælles offentlig-private klimapartnerskab, ProjectZero, der skal få byens CO2-udledning til at ramme nul i 2029. Det var nyt territorium dengang, fortæller Peter Rathje, der er administrerende direktør for ProjectZero:

”Da vi gik i gang i 2007, var der ikke særlig stærk tradition for at lave en offensiv klimaplan”.

I alt drejer det sig om 700.000 tons CO2, som Sønderborg siden 2007 og inden 2029 skal nedbringe for at nå nul – og her er de allerede godt på vej:

”I 2020 havde vi reduceret CO2-udledningen med 51,7 procent. Det er en rigtig vigtig milepæl, og vi overgår det oprindelige delmål på 50 procent”, siger Peter Rathje.

ProjectZero har fokuseret på at nå hele Sønderborg-området ved at inddrage borgere, virksomheder og kommunen. For det er ikke nok kun at fokusere på kommunens bygninger og biler, da disse kun tegner sig for 2,7 procent af områdets CO2-udledninger, fortæller Peter Rathje:

”ProjectZero har siden 2007 fokuseret på at få aktiveret alle og gøre det nemt for virksomheder og privatpersoner ved at tilbyde inspiration, uddannelse og programmer, som kan hjælpe alle med de første og vanskelige grønne skridt”.

Derudover spiller monitorering en helt central rolle:

”De fleste byer måler kun deres CO2-udledning hvert andet år. Men det gør vi årligt, for så effektivt som muligt at kunne overvåge udviklingen og planlægge den bedste vej til nullet i 2029”.

Alt i alt er det en kombination af byrådets stærke opbakning, konkrete handleplaner, løbende monitorering og aktive deltagelsesprogrammer, som får folk til at ændre adfærd – samt fællesskabet omkring projektet, som har banet vejen til Sønderborgs fremdrift – og som skal realisere 75 procents CO2-reduktion i 2025 og ProjectZero-visionen i 2029, mener Peter Rathje.

Læs også: Danske universiteter scorer højt på Verdensmålene