Ny dansk handlingsplan for Verdensmålene ligger klar

Der ligger nu en plan klar for, hvad Danmark vil gøre for at gøre Verdensmålene til virkelighed.

I 2015 skrev Danmark og alle verdens andre lande under på de 17 Verdensmål, der sætter fokus på at løse en række af verdens største udfordringer. Men efter underskriften var sat på aftalen, har det været op til landene selv, hvad de rent faktisk vil gøre rent konkret for at virkeliggøre målene.

Efter kraftigt ønske fra især civilsamfundet og Folketingets 2030-Panel er der så nu kommet en officiel plan for, hvad Danmark vil gøre for Verdensmålene.

Og selvom Danmark langt fra er noget u-land, er der stadig mange af Verdensmålene, der er direkte relevante herhjemme:

”Sammenlignet med andre lande ligger Danmark helt i top, når det kommer til at realisere Verdensmålene. Men det er ikke ensbetydende med, at Danmark er i mål endnu. Der er flere områder, hvor der fortsat er lang vej igen. Derfor er det vigtigt, at vi kaster et kritisk blik på vores egen indsats. Vi skal samtidig sikre, at ingen lades i stikken i arbejdet for en bæredygtig fremtid,” skriver Finansminister Nicolai Wammen i forordet til handlingsplanen.

Herhjemme går det godt - men hvad med verden?

Nogle af de konkrete steder, det halter i Danmark, er vores meget høje forbrug, der langt fra er bæredygtigt. Først og fremmest på grund af vores klimaudledninger, der er meget høje, når vi regner dem ud pr. person.

En stor del af udledningerne fra det danske forbrug regnes dog ikke med i vores hjemlige CO₂-regnskab, fordi varerne produceres i udlandet. Handlingsplanen lægger op til, at der skal udvikles en ny klimamodel, der medregner det globale klimaaftryk af danskernes forbrug.

Det høje danske forbrug er ikke kun et problem for klimaet. I nogle tilfælde er det også medvirkende til at ødelægge miljøet eller medføre undertrykkelse eller krænkelser af menneskerettigheder i andre dele af verden. For eksempel, når danske svin fodres med soja, der er dyrket på bekostning af regnskoven, eller når billige t-shirts i danske butikker kan være lavet under dårlige arbejdsforhold i lande som Bangladesh eller Indien. Vi har også et stort offentligt indkøb, der har reelle konsekvenser for forholdene i de lande, vi køber fra, og for forholdene i de udenlandske virksomheder, der bliver leverandører til den danske offentlige sektor.

Hjælp og støtte fremfor krav

Her er handlingsplanen dog lidt vag. Der tales ikke om højere standarder og krav til virksomheder og offentligt indkøb, men hovedsageligt om hjælp og vejledning.

For eksempel vil regeringen oprette to vejledningsindsatser for at hjælpe virksomheder til at opnå mere bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder. Regeringen vil også videreudvikle Klimakompasset, et værktøj, som virksomheder kan bruge til at beregne deres CO₂-udledninger på en mere gennemsigtig og standardiseret måde.

På samme måde skal det offentlige indkøbs digitale værktøj ved navn Den Ansvarlige Indkøber ajourføres og opdateres med større fokus på menneskerettigheder, social dumping og et rummeligt arbejdsmarked. Både den private og den offentlige sektor skal altså støttes og vejledes i at træffe de rigtige valg - hvis de har lyst.

Alle love skal vurderes efter Verdensmålene

Mere bid er der i udmeldingen om, at alle relevante lovforslag fremover skal screenes og vurderes for deres konsekvenser for de 17 Verdensmål og deres 169 delmål. I nogle tilfælde bliver lovforslag dog allerede vurderet på nogle af de emner, som Verdensmålene dækker. For eksempel deres konsekvenser for ligestilling samt miljø og klima.

Sideløbende med, at Verdensmålene skal ind i lovgivningsprocessen, skal de også ind i den offentlige drift. Regeringen, ministerier og offentlige styrelser skal være i front med den bæredygtige omstilling, og det skal blandt andet ske ved målsætninger om bæredygtighed i de statslige styrelser og institutioner. Her vil regeringen ikke kun opfordre og vejlede, men direkte stille krav om målsætninger, der skal dokumenteres og udmeldes i et offentligt tilgængeligt format.

Studerendes gode idéer skal støttes

Et gennemgående tema i handlingsplanen er ønsket om at skabe balance mellem en grøn fremtid og samtidig skabe vækst, arbejdspladser og social inklusion. Danske løsninger inden for drikkevand, rent drikkevand og grøn energi skal i endnu højere grad eksporteres til resten af verden. Og her tænkes der ikke kun på de store spillere i dansk erhvervsliv, men også på små- og mellemstore virksomheder. Blandt andet gennem et acceleratorprogram for små- og mellemstore virksomheder for at fremme bæredygtig eksport, samt uddeling af mikrolegater til studerende, der finder nye løsninger på samfundsudfordringer i løbet af deres uddannelse, og som ønsker at lave en forretning ud af det.

Det er ikke første gang, Danmark får en handlingsplan for de globale mål. Men den forrige plan er fra 2017, og civilsamfundet har i det seneste år presset på, for at planen blev opdateret. Regeringen satte gang i arbejdet med at lave handlingsplanen efter en officiel henvendelse fra 2030-Panelet, der er en rådgivende ekspertgruppe, der understøtter Folketingets tværpolitiske 2030-Netværk.

Handlingsplanens liste over initiativer skal ikke ses som endelig. ”Regeringen vil endvidere holde skarpt øje med udviklingen, ligesom det selvfølgelig vil blive relevant at overveje nye tiltag frem mod 2030 for at nå i mål,” hedder det i forordet til planen.