Nej tak til plastikposer: Kunderne vil ”ikke have en pose med”

Store butikskæder oplever i disse år et gevaldigt fald i salg af plastikposer.

30 tons plastik. Så meget har elektronikkæden Elgiganten sparet siden 2017 bare i salg af plastikposer. De har langet 1.700.00 færre plastposer over disken – det svarer til et fald på 85 procent. Hos tøjkæden H&M oplever man også et dyk. Her er salget faldet med 60 procent på kun et år. Det skriver DR.

Læs også: Supermarkeder går ind i kampen for bæredygtig plastik

I sidste efterår begyndte begge to kæder at tage penge for plastikposer, og det fået kunderne til at tænke over, om de nu også behøver en pose med.

”Kunderne har fuld forståelse for, at det er et miljøansvar, som vi alle sammen bærer. Vi har ikke mødt nogen negative holdninger til, at de skal betale for en pose,” siger Leif Søndergaard, der butikschef i Elgiganten i Slagelse, til DR.

Selvom plastikposeforbruget er faldet, stiger det i november og december på grund af julesalget, fortæller kæderne.

Læs også: Coop skifter plastik ud med græs i en halv million grøntsagsbakker