Mere morgenhår og mindre tempo: Flere og flere unge søger fællesskabet på en efterskole

At eleverne ikke bare går i skole sammen, men også bor sammen, danner ifølge Ulla Højmark Jensen nogle rammer for, at der kan opstå et godt fællesskab.

“Et godt fællesskab er et fællesskab, der på den ene eller anden måde giver mening for den unge. Det er et fællesskab, hvor man gerne må føle, at man skal stille sig på tæer for at være med i det, men man skal samtidig føle en form for accept for den, man er – at man ikke skal lave om på sig selv, for at man kan være der. Men det betyder ikke, at man ikke må gøre sig umage,” siger Ulla Højmark Jensen.

Fællesskaber en del af løsningen

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 er den mentale sundhed hos danskerne generelt nedadgående, og især unge mellem 16 og 24 år er hårdt ramt. Hver tredje kvinde og hver femte mand i aldersgruppen 16-24 år har det dårligt. Den samme undersøgelse viser, at det også er den aldersgruppe, der scorer højest på stressskalaen.

Center for Ungdomsforskning, CEFU, peger på præstationskultur og tempo som nogle af årsagerne til stigende mistrivsel hos unge, men der ikke et entydigt svar på, hvorfor så mange unge ikke har det godt. Derfor findes der heller ikke en klar løsning på problemet – alligevel peger flere på, at stærke fællesskaber kan være en del af værktøjskassen til at styrke unges trivsel.

Eksempelvis kom Forum mod Psykisk Mistrivsel med seks overordnede anbefalinger i 2021 til at forebygge og mindske psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Et af dem er at styrke de positive fællesskaber.

CEFU har også kortlagt, at fællesskaber er en enorm vigtig del af unges liv, og at grupper er gode for unges trivsel, hvis de føler sig hjemme og trygge i dem.

Skruer ned for tempo og præstation

Ifølge Efterskoleforeningen startede 32.447 elever skoleåret på en af landets 241 efterskoler i sommers. Det var 702 flere elever end forrige år, og det er en stigning på 2,29 procent – men det er ikke første gang, der sættes rekord. Og siden 2016 er antallet af elever på efterskolerne jo kun gået op.

Ulla Højmark Jensen fortæller, at hvor der engang herskede en fortælling om, at efterskoler mest var for unge, der brugte et år på at lære at ryge cigaretter og drikke alkohol, så er den virkelighed ingen steder at finde i dag.

“Sådan er det ikke mere – som i slet ikke mere,” siger hun.

“Der er meget større fokus på social og faglig udvikling og aktiviteter.”

Hos Efterskoleforeningen er meldingen klar: Efterskolerne kan være en del af løsningen på unges mistrivsel. I hvert fald hvis man spørger formand Torben Vind Rasmussen. Han peger netop på CEFU’s kortlægning af accelerationssamfundet og præstationssamfundet som årsager til, at mange unge ikke har det godt.

“Det hele skal gå hurtigere, og de unge skal præstere maksimalt,” siger han og forklarer, at der er mulighed for at skrue ned for både tempo og præstationskultur på efterskolerne.

“Efterskolerne har jo både 9. og 10. klasser, og især i 10. klasserne er der en hel række fag med fordybelse i andre fagområder, så vi kan kæle for mestringskulturen – og ikke bare en præstationskultur – hvor de unge bliver gode til noget, ikke for at klare sig godt, men bare for at blive gode til noget,” siger han.

En del af et ‘Vi’

“80-90 procent af de unge, der går på efterskole, er glade for det. Der er mange historier om, at det er et meget betydningsfuldt og vigtigt år i unges liv,” lyder det fra Ulla Højmark Jensen.

Hun fortæller, at hun under sin forskning på efterskolerne stødte på elever, der allerede i løbet af foråret kunne græde ved tanken om, at skoleåret stoppede til sommer – netop fordi der skabes så intense fællesskaber.

“Bare det, at man er der, gør, at man er en del af et ‘Vi’,” siger hun, men fortæller også, at det ikke nødvendigvis er alle, der falder på plads i fællesskaberne, og at der vil altid være nogen, der er på kanten af fællesskabet.

“10-12 procent, det varierer fra år til år, falder fra,” uddyber hun.

Ifølge Ulla Højmark Jensen ved man meget lidt om, om de fællesskaber, der opstår på efterskolerne, varer ved efter skoleåret er omme. Men, siger hun, måske er det heller ikke særlig vigtigt, om man fortsætter med at være bedste venner med sine nye kammerater.

I stedet understreger hun, at det er den positive erfaring af at være en del af et fællesskab, og at man er god nok, som man er, det er vigtigt, den unge tager med sig videre fra efterskoleåret.

“Hvis man har haft en god oplevelse med gode, stærke fællesskaber, så behøver man ikke have fundet sine bedste venner for livet. Det kan bare være en god oplevelse i sig selv, at man kan være en del af et fællesskab og vide, at man er god nok. At tage dét med sig er lige så vigtigt, som at man har fundet sin bedste ven.”