Mere hjælp til fødende kvinder herhjemme

Ny politisk aftale skal sikre flere jordemødre på fødegangene og ret til to dages barselsophold for fødende kvinder.

Ført an af sundhedsminister Magnus Heunicke præsenterede regeringen, dens støttepartier, Alternativet og Kristendemokraterne mandag en ny aftale, som skal sikre flere rettigheder for fødende kvinder.

Aftalen skal sikre mere personale på fødegangene og ret til to dages barselsophold på hospitalet eller hjemmebesøg efter fødslen.

“Alle har ret til en tryg fødsel, og det har længe stået klart, at forholdene på fødselsområdet skal forbedres,” siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Den nye aftale skal så vidt muligt træde i kræft i år for de førstegangsfødende, mens partierne i 2024 igen vil mødes for at diskutere en udvidelse af retten til alle fødende.

Der er i alt afsat 475 millioner kroner på området frem imod 2025.

Flere jordemødre på fødegangene

Partierne vil med den nye aftale også sikre 100 flere ansatte på fødeafdelingerne i landet, som skal være med til at give kvinden en bedre fødselsoplevelse og bedre arbejdsvilkår for de ansatte.

“De ansatte løber hurtigere, end man med rette kan forvente, og det giver desværre mange nye familier en ærgerlig start på deres nye tilværelse. En fødsel er en stor oplevelse, og derfor skal der sikres ro og tryghed før, under og efter,” siger sundhedsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgren.

Den nye aftale får også ros af Lis Munk, som er formand for Jordemoderforeningen. Hun glæder sig over, at der er lagt op til forbedringer på fødeafdelingerne, men havde gerne set, at der var blevet afsat flere penge til ansættelse af endnu flere jordemødre:

“Bedre normering på vores fødeafdelinger er et must for, at regionerne kan leve op til de standarder, som Sundhedsstyrelsen udstikker, og som fastlægges i fødeplaner. Vi har i årevis normeret så lavt på fødeafdelingerne, at der ikke er nok jordemødre på arbejde til at varetage fødslerne,” siger Lis Munk.

Der er pr 1. februar 2022 ansat 1894 jordemødre på landets hospitaler og sygehuse.

Debat om fødendes forhold gav liv til aftalen

Den politiske aftale mandag kommer i kølvandet på en række problemer, som i høj grad er blevet debatteret sidste år.

Her kunne danske medier – ved hjælp af fortællinger fra kvinder og personale – berette om dårlige forhold på fødeafdelingerne.

Blandt andet var der fortællinger om, at jordemødrenes travlhed gjorde, at de først opdagede problemerne ved en fødsel for sent, og derfor var nødt til at foretage et akut kejsersnit. Samtidig blev nybagte forældre også udskrevet fra hospitalerne, før de følte sig klar til det, og i nogle tilfælde blot få timer efter, de havde født.

Seksualundervisning får en kærlig hånd efter lang tids slaphed Læs også
Udgivet

Seksualundervisning får en kærlig hånd efter lang tids slaphed

I mere end 50 år har seksualundervisning i folkeskolen været obligatorisk, men eleverne har lært…

Historisk få bliver mødre som teenagere Læs også
Udgivet

Historisk få bliver mødre som teenagere

Antallet af piger, der bliver mødre som teenagere, er historisk lavt. Samtidig bliver de ældre og…