Med et lille spørgsmål redder jordemødre voldsramte gravide
Flere regioner i Danmark screener nu målrettet for partnervold, når de er i kontakt med gravide. Det hjælper med at opspore volden og gør det nemmere at tilbyde støtte.
Partnervold er et problem i Danmark. Det er svært at have sikker statistik på området, da de færreste berørte taler åbent om det, men Sundhedsstyrelsen anslår, at omkring 118.000 kvinder og 83.000 mænd i Danmark er udsat for vold fra en tidligere eller nuværende partner.
I mange år har det været et problem, vi ikke har taget alvorligt nok, mener Ninna Thomsen, der er direktør for Mødrehjælpen, en organisation, der hjælper og rådgiver udsatte familier og gravide. Men det har ændret sig de sidste år, siger hun.
”Heldigvis har vi over de sidste – måske fem – år oplevet en stigende opmærksomhed hele vejen rundt på vold i nære relationer. Og det har også ført til en bedre indsats på tværs af landet.”
Hvis man gerne vil hjælpe personer, der er ramt af partnervold, kræver det, at myndighederne eller organisationer som Mødrehjælpen kan komme i kontakt med dem. Derfor har flere regioner i nogle år nu rettet et særligt fokus på en gruppe, der stort set altid kommer i regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet: gravide.
To hospitaler i hovedstaden har med programmet ’Sammen uden vold – Gravide’ siden 2020 målrettet screenet for partnervold hos gravide, uddannet personalet til at tage samtalerne og tilbudt de berørte vejledning og hjælp – med gode resultater. Tre ud af fire par, der har fået hjælp, har oplevet en positiv forandring i deres konfliktniveau, og antallet af par, der oplever fysisk vold, er faldet fra 18 til tre procent og psykisk vold fra 35 til 18 procent.
Også i Region Syddanmark begyndte man i 2021 systematisk at screene for partnervold igennem STOP-projektet, der var finansieret af EU. Her har man gjort noget så simpelt som at opdatere et spørgeskema, som alle gravide får, med spørgsmål om partnervold, forklarer Ditte Søndergaard Linde, der er en af de ledende forskere på SDU, som evaluerer indsatsen mod partnervold i regionen.
”Vi var overraskede over, hvor mange vi egentlig fandt – nemlig 8,5 procent, og her havde vi kun fokus på fysisk, psykisk eller seksuel vold fra en nuværende eller tidligere partner eller voldsomme konflikter i parforholdet,” fortæller hun.
Det betyder, at over 1.000 voldsramte gravide, der måske ellers ikke var blevet fundet, har fået tilbudt hjælp i Region Syddanmark indtil videre.
Graviditet som udgangspunkt
Partnervold er et samfundsproblem, der rammer bredt, og derfor også kræver løsninger og indsatser, der tager fat forskellige steder. Men graviditet er et særligt effektivt tidspunkt i en kvindes liv at sætte ind, forklarer Ditte Søndergaard Linde.
”Det er et tidspunkt i éns liv, hvor stort set alle, der bliver gravide, automatisk kommer i kontakt med sundhedsvæsenet,” forklarer hun.
Mødet med sundhedssystemet giver mulighed for målrettede indsatser, der kan nå ud til mange. Når jordemødrene bliver særligt uddannede til at håndtere sager om partnervold, kan de reagere og tage snakken med de gravide, hvis de svarer på spørgeskemaet, at de oplever partnervold.
En graviditet er også et oplagt tidspunkt at sætte ind, fordi det er et tidspunkt, hvor mange er åbne for forandringer.
”Det kan være et tidspunkt, hvor man også er motiveret til at lave nogle ændringer i sit liv, fordi der kommer et barn,” fortæller Ditte Søndergaard Linde.
Det gælder ikke kun mødrene. Man kan sikkert komme til at forestille sig, at målet med en indsats mod partnervold er, at få kvinden ud af det voldelige forhold. Og for mange vil det også være den rigtige løsning. Men nogle familier vil godt overkomme partnervolden i fællesskab. Og faktisk vil mange af dem, der udøver volden, selv gerne have hjælp, så i et nyere projekt i Region Midtjylland er indsatsen også målrettet dem, forklarer Ninna Thomsen fra Mødrehjælpen.
”Det kræver mod at sige, at der er vold i parforholdet – at man måske kan føle et kontroltab, og at man er bange for at udøve vold mod sin partner. Så vores tilbud hjælper kvinderne, men også partneren, som kan have et stærkt ønske om at ændre sine mønstre,” siger hun.

Ingen landsdækkende plan – endnu
Projekterne i Region Hovedstaden og Region Syddanmark står ikke alene. Flere og flere steder i Danmark starter lignende tilbud op. I 2023 præsenterede regeringen en handlingsplan mod partnervold, og som del af den kunne man i 2024 søge fra en 16 millioner stor pulje fra sundhedsstyrelsen, hvis man ville starte projekter, der var målrettet kampen mod vold i nære relationer. Med penge fra puljen har man derfor i Region Midtjylland startet ’Ny Familie Uden Vold’, der skal opspore og hjælpe partnervoldsramte gravide, fortæller Ninna Thomsen.
”Projektet kører på to spor. Det ene spor handler om at screene familierne for vold, og det andet er at hjælpe med terapi og rådgivning,” siger hun.
Region Syddanmark har også fået midler fra puljen, som de bruger til at nå flere gravide, f.eks. ved at tilbyde spørgeskemaet på andre sprog end dansk.Også ’Sammen uden vold – Gravide’ har i 2025 er blevet udvidet til Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet.
Og selvom de forskellige projekter alle handler om at opspore og afhjælpe partnervold – så er indsatserne ikke éns eller koordinerede. Og det er en god ting, mener Mødrehjælpen. Det kan nemlig skabe et bredt vidensgrundlag, hvor man ikke bare kører med antagelser om, hvad der virker godt, men tester en masse ting, før erfaringerne kan samles til en national strategi.
”Man kan selvfølgelig godt have en utålmodig tilgang og sige, at hvis vi har set gode resultater ét sted, hvorfor ruller vi det så ikke ud i hele landet? Men jeg mener, det er rigtig fornuftigt at man får noget erfaring og finder ud af, hvad der virker bedst – og hvordan vi bruger pengene til indsatsen bedst muligt,” siger hun.
Regeringens handleplan når sin slutning i 2026, og så skal resultaterne fra de forskellige regioner bruges til at skabe nationale modeller, så endnu flere gravide kan få hjælp, som man blandt andet får i Region Syddanmark. For det virker.
”Jeg synes, vi har gjort en kæmpe forskel. Det er jeg megastolt af. Det ligger især på alle jordemødrene ude på fødestuerne i Region Syddanmark. Og det har ført til at flere børn i dag vokser op uden vold i hjemmet,” siger Ditte Søndergaard Linde.
Læs ogsåSønderjysk sygehus har skåret i tallene: Færre gravide ender under kniven
Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har halveret antallet af kejsersnit – uden at gå på kompromis med…

Læs også
Læs også