Lysninger og lort gør gamle marker til vild natur på Lolland

Den danske natur og biodiversitet er presset. Naturen mangler plads og tid. På Lollands sydligste tip er både biologer og ponyer i gang med at omdanne gammel landbrugsjord til et sted, hvor dyr og planter kan få mulighed for at gøre, som det passer dem.

Udgivet den 31 marts, 2024 – Af Anders Seneca Bang

Lige om lidt er første, vigtige etape klaret i et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter, hvor gamle marker er blevet taget ud af produktion og nu er i gang med at blive lagt ud til vild natur.

Stedet hedder Saksfjed Vildmark og ligger på den yderste sydspids på Lolland, ikke lang fra Rødbyhavn, hvor Hempel Fonden har købt i alt 775 hektar, primært landbrugsjord. Og nu er Fonden næsten færdige med at få hegnet område nummer to ind, fortæller Thor Hjarsen, der er seniorbiolog og projektleder for Saksfjed Vildmark.

Når der kommer hegn omkring, kan der blive sat græssende dyr ud – hårdføre racer af kvæg og ponyer – der skal stå for meget af det praktiske arbejde med at forandre de gamle marker i et ambitiøst rewilding-projekt.

”Noget af det bedste man kan gøre for at skabe mere biodiversitet herhjemme, det er at købe nogle store arealer fra landbruget og omlægge det til vild natur,” siger Thor Hjarsen.

”Den vilde natur mangler simpelthen plads”.

Og som sagt, så gjort.

De 775 hektar – der svarer til knap otte kvadratkilometer – er nok det største enkeltstående projekt i Danmark, hvor man naturgenopretter landbrugsjord, anslår han. Nu bliver det i stedet til et overdrevslandskab med vandhuller, sumpskove og lysninger, der blandt andet vil danne hjem for hjorte, orkideer, frøer og insekter.

Køer og ponyer former landskabet

Hempel Fonden overtog området 1. januar 2023, og ved sidste påske kom der dyr ud på det første af de to områder – ni exmoorponyer og omkring 40 gallowaykøer – og nu er der så ved at blive gjort klar til, at dyrene kan få endnu mere plads og nye naboer ind på det andet af de to områder, når hegnet meget snart er oppe.

Dyrene spiller nemlig en kernerolle i arbejdet med at lave natur, hvor de i øvrigt også får hjælp af en stor bestand af dådyr.

”Hele rewilding-processen bliver sat i gang af de græssende dyr,” forklarer Thor Hjarsen. ”De skaber variation i landskabet, de skaber lysninger, og de lægger lorte, som er en mangelvare i naturen. Der er op mod 70 insektarter, der lever af deres lort”.

Selve ideen med at sætte naturens processer fri – altså rewilding - er relativt ny, siger han, men i gamle dage – altså helt gamle dage – var urokse, vildheste og kæmpehjorte med til at skabe levesteder for alle de andre arter i økosystemet. Også i Danmark. Græssende dyr har været anvendt i årtier i naturgenopretningen, men oftest ikke som her i Saksfjed Vildmark, hvor dyrene går hele året.

Et af de store problemer i vores natur – også den beskyttede – er tilgroning og ensartethed. Og ingen kratrydder kan skabe den variation og dynamik som skabes af en hårdfør, helårsgræssende galloway eller exmoor. Der kommer lysninger, som er noget, både andre dyr og planter kan lide. Og der spredes jo altså gødning, som kommer mere end bare insekterne til gode, siger han.

”Fuglebestanden går frem. Sommerfuglebestanden går frem. Botanikken går frem”.

Naturen har brug for plads

Den danske natur er presset. Rigtig presset. Sammen med Bangladesh er Danmark det mest opdyrkede land i verden, og det betyder, at vi gennem mange år har forvandlet eng, skov og mose til marker med én enkelt afgrøde, der i øvrigt i høj grad bliver sprøjtet med pesticider.

Det presser biodiversiteten både til lands og til vands. Landbruget er ikke den eneste presfaktor – klimaforandringer, invasive arter, skovbrug i skovene, trawlfiskeri der forstyrrer havbunden. Alt i alt betyder det, at markant mere af den danske natur er i tilbagegang i forhold til, hvor meget der er i fremgang.

Derfor er det vigtigste, vi kan gøre, simpelthen at give naturen mere plads, lyder det fra Biodiversitetsrådet, der rådgiver regering og Folketing om, hvordan man kan skabe bedre forhold for naturen i Danmark.

Og det er ikke bare hvilke som helst områder, der er brug for, skriver Biodiversitetsrådet, men arealer hvor naturens egne processer kan udfolde sig uden ”negative effekter af menneskelige aktiviteter” – og så er det særligt effektivt, jo større og mere sammenhængende, de er. Derfor er det godt, at Saksfjed Vildmark ligger lige ved siden af et eksisterende naturreservat, nemlig Saksfjed-Hyllekrog, der er ejet af Fugleværnsfonden, og spreder sig over 217 hektar.

Skoler, sten og sumpe

Selvom hjortene, køerne og ponyerne allerede løfter en del af opgaven med at genoprette naturen, er der nu stadig noget at lave for Thor Hjarsen og hans kolleger i Saksfjed Vildmark.

Udover at forberede dyreholdet til den anden halvdel af området, så er de i gang med at etablere et naturcenter, hvor frivillige kan lave naturformidling til fx lokale skoler og institutioner. Og de er i gang med at stable aftaler med forskningsinstitutioner, der skal besøge Vildmarken for at undersøge, hvordan man bedst og billigst kan lave naturgenopretning, på benene. De første studerende kommer på besøg til sommer.

Men der er også mere at gøre med selve naturgenopretningen i området.

Saksfjed Vildmark ligger lavt, bag diger der skærmer det for Femern Bælt. Det betyder, området er fyldt med rør og dræningsbrønde, der har sørget for, at området ikke var for vådt til at dyrke afgrøder på, dengang de stadig var marker. Men hvis den oprindelige natur skal tilbage, så skal dræningen delvist stoppes, så området bliver mere vådt igen.

”Så vi kommer til at fjerne drønrør og lukker grøbelrender,” forklarer Thor Hjarsen. ”Men det skal naturligvis gøres forsigtigt, så vi ikke oversvømmer naboejendommene”.

En anden opgave er re-rocking, som han kalder det i sjov, med en henvisning til rewilding – ”gen-stening”. Nu skal der nemlig slæbes sten.

For at få marker, der er nemme at arbejde på, har fortidens bondemænd naturligt nok ryddet dem for træer, buske og så store sten, der har ligget i vejen for plov og le.

”De sten blev samlet sammen i store bunker, så markerne blev frie. Men nu skal de spredes i landskabet, hvor de kan være med til at skabe endnu mere variation,” siger han, ”og blive til levesteder for insekter, mos, laver og firben”.

Alt i alt er området i gang med at blive totalt forandret fra de gamle marker.

”Det er utroligt spændende at arbejde med og se, hvordan landskabet forandrer sig,” siger Thor Hjarsen. ”Rewilding er en måde at genoprette naturen på dens helt egne præmisser og give plads til dens egne dynamikker”.