Københavns Universitet er som en mellemstor dansk provinsby. Nu bliver det grønnere og grønnere.
Selvom forskning kræver meget energi og mange ressourcer, har universitetet ambitiøse klimamål og skærer på energiforbrug og drivhusgasser.
”Vi er nærmest en lille by i byen. Over 9.000 ansatte og knap 40.000 studerende,” siger Tomas Refslund Poulsen. ”Næsten af en million kvadratmeter bygninger”.
Han taler om Københavns Universitet, KU, hvor han er teamleder for Grøn Campus, universitets bæredygtighedsindsats.
Med næsten halvtredstusind ansatte og studerende er universitet nærmest på størrelse med indbyggerantallet i en mellemstor dansk provinsby som fx Herning eller Helsingør. De årlige indtægter er mere end ni milliarder kroner, næsten lige så meget som de to kommuners indtægter til sammen. Så når Københavns Universitet bruger sine muskler på at blive grønnere, så er det noget, der batter.
Læs også: SDU går all in på Verdensmålene
”Universitetet er en ret stor butik. Men også en butik med et stort energiforbrug, for en del af vores forskning kræver meget energi,” siger Tomas Refslund Poulsen. ”Men vi er i gang med at mindske vores aftryk”.
Og universitetet er ambitiøst – alle danske universiteter arbejder med bæredygtighed, men kun KU, CBS og Aarhus Universitet har konkrete mål for CO2-reduktion, og KU var de første til at forpligte sig til et mål.
Der er kommet gode resultater, når det gælder energiforbrug og CO2-udledning. Mellem 2006 og 2019 er CO2-emissionerne fra energiforbrug og transport reduceret med 71 procent pr. ansat og studerende, og målet om en reduktion på 65 procent i 2020 er altså nået før tid.
En del faldet kommer ”udefra”, fordi den danske strømforsyning generelt bliver mindre sort. Men universitetet skærer også direkte ned på sit aftryk: Energiforbruget pr. ansat og studerende er reduceret med 30 procent mellem 2006 og 2019.
Lang indsats
Resultatet kommer af en lang indsats på at spare på energien, forklarer Tomas Refslund Poulsen.
”Vi har arbejdet ambitiøst med energieffektivitet siden 2008,” siger han og nævner eksempler på energivenlige indsatser: Nye ventilationsanlæg, efterisolering, ny type fjernvarme, LED-pærer, fjernkøling, fjernovervågning af bygningernes energiforbrug og automatisk sluk af lys.
Der er også kommet automatisk sluk på de flere end 1700 stinkskabe – en slags overdimensionerede emhætter – der fjerner giftige dampe og sundhedsskadelige kemikalier fra universitetets mange laboratorier. Stinkskabe og alt det andet laboratorieudstyr er en af grundene til, at KU har et højt forbrug af både energi og vand: De sundhedsfaglige og naturvidenskabelige dele af universitetet, hvor laboratorierne hører til, står for 88 procent af energiforbruget.
Indtil nu har indsatserne været klassiske med fokus på effektiviseringer, forklarer Tomas Refslund Poulsen. Men der kommer en ny bæredygtighedsplan i år. ”Nu skal vi tage skridtet videre,” siger han. Eksempelvis vil universitetet opdatere sin indkøbsstrategi. En institution som KU køber varer mellem himmel og jord – fra kuglepenne og printerpapir over biler og bygninger til højteknologisk laboratorieudstyr og kemikalier. ”Vi vil kigge på produkternes livscyklus, og hvor de store klimaaftryk er. Så kan vi prioritere produkter og løsninger med mindre klimaaftryk og påvirke producenterne ved at stille klimakrav til den måde, tingene bliver produceret på”.
Læs også: Fremtidens ingeniører har bæredygtighed under huden
Men det handler i høj grad også om at arbejde med forbruget på KU. Mere effektiv udnyttelse af bygninger, faciliteter og udstyr, så kvadratmeterne, og på sigt også laboratorieudstyret, nemmere kan deles og bruges mere – så man forhåbentlig behøver mindre af det.
42.000 flyrejser om året
Der er nogle ømme punkter i bæredygtighedsarbejdet. Universitetet når ikke målsætningen om at reducere både vandforbruget og affaldsmængderne i 2020 med 20 procent i forhold til 2012 – vandforbruget er blot sænket med 0,9 procent og affaldet med 4,8 procent. Kun lige under en tredjedel af affaldet bliver genanvendt, selvom målet for 2020 er 50 procent. Men det bliver et fokusområde at skære i ressourceforbruget og øge genanvendelsen, siger Tomas Refslund Poulsen.
En stor post i universitetets CO2-regnskab er flyveture. Forskere, ikke bare ved KU men generelt, flyver meget – til videnskabelige konferencer, forskningssamarbejder ved udenlandske universiteter og på feltture. I alt blev det til 42.000 flyrejser sidste år, eller godt og vel fem flyrejser pr. ansat om året. Det udledte næsten 7.000 tons CO2, eller omkring 30 procent af universitetets samlede udledning fra energiforbrug og transport. Ifølge en ny rejsepolitik fra februar skal medarbejderne dog fremover ”vælge den mest klimavenlige transportform f.eks. bus, tog og bil frem for fly - så længe det kan gøres med en begrænset meromkostning i tid og penge”. Men der er ikke vedtaget konkrete mål for at sænke flyvningerne eller specifikke regler for, hvilke flyrejser der skal erstattes med landtransport, som fx forskningsinstituttet DIIS eller Institut for Organisation ved Copenhagen Business School har gjort det.
Læs også: Aalborg Universitet laver verdens bedste bæredygtige undervisning
”Vi ved, at flyvning er en væsentlig del af klimaaftrykket, men vi mener ikke, at det er vejen frem at lave regler om, at hver forsker fx kun må flyve to gange om året,” siger Tomas Refslund Poulsen.
”Men coronatiden har lært os alle sammen en masse om at mødes digitalt fremfor fysisk. Vi vil gerne tage nogle af de erfaringer med og prøve at fremme brugen af de teknologiske mødeplatforme, så vores ansatte kan møde kolleger i udlandet uden at flyve. Og så vil vi synliggøre flyrejsernes klimabelastning for institutter og ansatte for at motivere dem til bruge de alternative løsninger”.