Kunstig intelligens finder nu kræftknuden i nordjyske kvinders bryster, og det letter hospitalernes ressourcemangel

I Region Nordjylland er kunstig intelligens nu med til at opspore brystkræft, og det frigør en del læger til at kunne tage sig af andre vigtige opgaver.

Brystkræft er den mest almindelige kræftsygdom hos kvinder i den vestlige verden. Hver tiende kvinde vil få brystkræft i løbet af sit liv, og selvom dødeligheden er faldende, dræber sygdommen alligevel 1.050 danske kvinder hvert år.

Siden 2009 har alle danske kvinder mellem 50 og 69 år fået tilbud om screening for brystkræft.

I Region Nordjylland krævede det to speciallæger i radiologi til – uafhængigt af hinanden – at vurdere røntgenbilleder i forbindelse med screening for brystkræft.

Men siden efteråret sidste år har kunstig intelligens til dels overtaget den ene af speciallægernes arbejde, som i stedet kan kaste sig over andre vigtige opgaver.

Ifølge Peter Buss Lasborg, som er leder af Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hjælper det et presset sundhedsvæsen med mangel på ressourcer.

”De radiologressourcer vi indtil nu har brugt på, at to speciallæger har vurderet billederne, kan vi nu i stedet bruge til at sikre en øget kapacitet til klinisk mammografi. Det vil sige videreudredning af de svære tilfælde, hvor patienten skal gennem flere forskellige undersøgelser,” forklarer Peter Buss Lasborg i en pressemeddelelse, og tilføjer:

”Der er mangel på læger. I særdeleshed radiologoger – og i endnu højere grad mammaradiologer. Så alt den tid vi kan omsætte til klinisk mammografi, er guld værd i den rekrutteringsudfordring, vi står med.”

Den kunstige intelligens inddeler røntgenbillederne i høj- og lavrisikosager. Ved højrisikosagerne er der stadig to speciallæger, der vurderer sagen, mens det ved lavrisikosager er en speciallæge i samarbejde med kunstig intelligens.”

Intet hak i kvaliteten

Selvom kunstig intelligens overtager den ene af speciallægernes job, forværrer det ikke kvaliteten af vurderingen. Tværtimod.

Et svensk studie fra 2023 med mammografier fra mere end 55.000 svenske kvinder viser nemlig, at kunstig intelligens har potentiale til at forbedre kvaliteten af brystkræftscreening.

Undersøgelsen viste, at kunstig intelligens sammen med én speciallæge i radiologi opsporede flere kræftknuder, end det antal kræftknuder, der blev opdaget ved to speciallæger i radiologi. Helt præcist opdagede AI og én speciallæge 261 tumorer, mens to speciallæger fandt 250 tumorer.

Hos Region Nordjylland oplever de ikke, at kunstig intelligens har en negativ effekt på kvaliteten. Kunstig intelligens finder i stedet en del falsk positive svar, fortæller Peter Buss Lasborg.

”Den kunstige intelligens ’går med livrem og seler’ så at sige. Den kommer ud med nogle falske positive svar, hvor der ikke er tale om kræft men fx mikroforkalkninger. Og de fund skal en radiolog så bruge tid på at forholde sig til og afkræfte. Men det er jo også noget af det, der gør, at vi er trygge ved løsningen. Fordi vi ved, at der ikke er patienter, der falder negativt igennem.”

Men på trods af de falsk postive svar hersker der ifølge Peter Buss Lasborg ingen tvivl om, at kunstig intelligens effektiviserer patientflowet.

”Der er en tidsmæssig besparelse ’all over’. Det er der ingen tvivl om. Ikke i den enkelte patientcase, men det går hurtigere for den samlede population.”

Kunstig intelligens kan nemlig på få minutter vurdere røntgenbillederne, og det nedbringer svartiderne, hvilket gør det lettere for regionen at overholde behandlings- og udredningsfristerne.