Kan man undgå at sende 8.500 brugte politijakker på forbrændingen?

Tøj og tekstiler er et enormt miljøproblem, for det er utrolig svært at genanvende. Nu starter politiet, designere og forskere et samarbejde for at undersøge, om man kan sikre tusindvis af uniformer et andet liv efter brug. Men der er ingen nemme løsninger.­

Tre bæretasker, en barnehue og to jakker.

Det var hvad to af politiets aflagte uniformsjakker og kunne blive forvandlet til i hænderne på en af designerne hos Designskolen Kolding. Det eneste, det krævede at forvandle dem - udover selvfølgelig evnerne og et mål om at skabe noget nyt - var lidt sytråd.

Barnehuen og bæretaskerne skal selvfølgelig ikke bruges af danske betjente. De nye produkter skal faktisk ”bare” illustrere, at de brugte uniformer rent faktisk kan genanvendes, at de har en materiel værdi, selvom de ikke skal bruges mere.

For lige nu er Rigspolitiet i gang med at skifte uniformsjakkerne ud for de danske gadebetjente, og det betyder, at 8.500 politijakker er på vej mod forbrændingen i løbet af i år. De kan ikke genbruges, både på grund af sikkerhedshensyn – man må ikke kunne købe en let brugt politijakke i sin lokale genbrugsbutik, så man kan udgive sig for at være betjent – men også fordi, at tøj og tekstiler generelt er rigtig svære at genanvende.

Hvert år ryger i alt 60.000 stykker uniformsdele fra politiet i ovnene på landets kraftvarmeværker.

”Det er tøj af rigtig høj kvalitet, så det virker helt naturstridigt at brænde det af,” siger Ulla Ræbild.

Hun er lektor på Designskolen Koldings Laboratorie for Bæredygtighed og en del af et samarbejde mellem designskolen, Rigspolitiet og Lifestyle & Design Cluster, der skal undersøge mulighederne for, at politiet i fremtiden kan indkøbe uniformer, der kan genanvendes efter deres levetid.

”Men,” siger Ulla Ræbild, ”det er de første skridt på en meget lang gåtur”.

Affald kan meget mere end bare at stinke Læs også
Udgivet

Affald kan meget mere end bare at stinke

Danmark kan spare tusindvis af tons CO2, hvis affaldssektoren blev mere grøn, og det er ikke umuligt.…

Tøjindustrien sviner

Tøj og tekstiler er et kæmpe klima- og miljøproblem. Modebranchen er en af de allermest forurenende sektorer i verden: Bomuldsmarker lægger beslag på gigantiske vandressourcer, det kræver enorme mængder plastik at lave syntetiske stoffer som nylon og polyester, og der skal bruges oceaner af kemikalier for at behandle og farve de milliarder af stykker tøj, der bliver produceret hvert år. Det bliver anslået, at tøjindustrien står for op mod en tiendedel af de globale drivhusgasudledninger og for en femtedel af forureningen af drikkevand.

Samtidig er tøj utroligt svært at genanvende. En del tøj af ordentlig kvalitet kan genbruges, men meget tøj er ikke af god nok kvalitet, og desuden bliver brugt tøj også offer for den oftere og oftere skiftende mode. Tøj er også ofte lavet af forskellige materialer – fx mange forskellige typer stof, men også knapper, lynlåse, spænder og så videre – så det er svært at nedbryde det til fibre, der kan bruges til nyt tøj.

Derfor ender enorme mængder tøj og tekstil på forbrændingen. Og derfor er det utrolig vigtigt, at hele tøjindustrien bliver mere cirkulær frem for det brug og smid væk-system, der hersker nu.

15 kilo tøj om året per dansker

Den største kilde til tekstilbjergene er selvfølgelig privatforbruget. I gennemsnit køber hver dansker 15 kilo tøj og tekstil om året, viser tal fra Miljøstyrelsen. 13 kilo kommer fra det private forbrug, mens 2 kilo i snit kommer fra det offentlige – som blandt andet inkluderer de 60.000 uniformsdele, som politiet indkøber hvert år.

Kan vi leve godt uden at smadre kloden? Læs også
Udgivet

Kan vi leve godt uden at smadre kloden?

Det er et af de største dilemmaer i verden: Er det muligt for hele verdens befolkning ikke bare…

”Det er ikke kun modeindustrien, der ikke er cirkulær. Alle steder i det offentlige system bliver der indkøbt tekstiler, der ikke bliver taget hånd om efter brug,” siger Ulla Ræbild.

Miljøstyrelsen vurderer, at op mod 90 procent af de indsamlede tekstiler fra offentlige institutioner i Danmark bliver brændt, selvom tallene er meget usikre.

”Derfor er der behov for at se på, hvad man kan genanvende,” siger hun. ”Klimaet har ikke råd til, at vi brænder alle de her ressourcer af”.

Derfor har politiet et mål om mere genanvendelse af tekstiler som en del af deres bæredygtighedsstrategi. Det er baggrunden for samarbejdet mellem politiet og designskolen. Lidt firkantet sagt skal det åbne diskussioner om mulige strategier og potentialer, for at de kan blive mere cirkulære i fremtiden – eksempelvis om det er muligt engang at købe uniformer, der kan få et andet liv, når de ikke skal bruges af betjentene mere.

Mange udfordringer

Der er udfordringer nok at dissekere, hvis politiets uniformer skal genanvendes i fremtiden.

Uniformsjakkerne indeholder 17 forskellige materialer, så det er meget svært at skille dem ad for at genanvende de enkelte materialer. Samtidig er de af høj kvalitet, så det ville heller ikke være den bedste brug af et godt produkt at pille dem helt fra hinanden. Desuden er der sikkerhedsproblemet med politiets logo, der skal fjernes helt, og jakkens udseende skal ændres, så man ikke kan forveksle dem med rigtige uniformer. Samtidig er det en udfordring at sikre cirkulære indkøb i det offentlige, fordi ordrerne skal sættes i udbud. Det betyder, at en organisation som politiet ikke kan lave et længerevarende samarbejde med en virksomhed om fx at udvikle efterhånden mere bæredygtige uniformer, fordi det jo ikke er sikkert, at det er den samme virksomhed, der vinder udbuddet næste gang, politiet skal købe tøj, forklarer Ulla Ræbild.

Verdens første genanvendelige vindmøllevinge bliver produceret i Danmark Læs også
Udgivet

Verdens første genanvendelige vindmøllevinge bliver produceret i Danmark

Et vindmøllefirma har knækket koden til et stort genanvendelighedsdilemma

Det er ikke fordi, at det løser problemet med at genbruge uniformer at sy dem om til bæretasker og børnehuer. Det skulle først undersøges, om det overhovedet kan betale sig at gøre som en del af en strukturel løsning, da det muligvis ville være alt for dyrt i arbejdskraft. En anden mulighed, som bliver undersøgt i projektet, er at ændre overfladefarven med en særlig metode kaldet lazer etching, så man kan bruge jakkerne igen uden at skulle sy dem om til andre ting.

I stedet er de nye produkter et billede på, at brugte politiuniformer selvfølgelig kan være noget værd.

”Det er for det første en måde at undersøge kvaliteten af uniformerne i detaljer. Og så er det også for at forankre diskussionen om cirkulært forbrug i nogle konkrete produkter,” siger Ulla Ræbild. ”Det gør det nemmere at vise, at det er gode materialer, der ikke skal ende på forbrændingen”.

En mands kamp mod madspild slår igennem Læs også
Udgivet

En mands kamp mod madspild slår igennem

Miljøforkæmperen Matt Homewood vandt Verdensmålsprisen 2021 i kategorien Ildsjæl. Han har i…