Hundredtusindvis af plastikkopper ender i den danske natur. Men nu kommer der pant på kopperne i hovedstaden
Frederiksberg og København har fået et pantsystem for to-go-kopper. Det skal gøre det lige så naturligt at pante en kaffekop, som en tom flaske.
En to-go kop bliver fyldt med kaffe, holdt varm i hænderne på en tur gennem byen, drukket på et kvarters tid og ender så i skraldespanden. Hvis den endda ender der, og ikke i græsset ved siden af, på en trappesten eller på gaden.
Engangskopper er nemlig i top ti over de hyppigste plasttyper, der bliver fundet i den danske natur, viser en rapport fra den internationale interesseorganisation for havbevaring Oceana. Og det kan hurtigt blive til rigtig mange kopper, for vi bruger over 130 millioner engangskaffekopper hvert år i Danmark.
Men nu forsøger Frederiksberg og København altså at komme byens engangskopper til livs med et nyt retursystem.
På Frederiksberg er byrådsmedlem for Enhedslisten og formand for Klima-, Plan- og Boligudvalget, Rasmus Holme Nielsen begejstret for initiativet:
“Rigtig mange af de udledninger, der sker på Frederiksberg, sker gennem forbrug. Derfor skal vi arbejde med, hvordan borgerne og virksomhederne kan være med til at nedbringe CO₂-udslippet i forbrugssammenhæng. Konceptet med pant på eksempelvis engangskopper er derfor ret genialt.”
Det er virksomheden New Loop, der står bag både pantkopper og returbokse i hovedstaden.
Og missionen er klar, siger Gitte Saaby Kjær, der er en af New Loops medstiftere og virksomhedens COO.
“Det skal i fremtiden gerne blive lige så let for folk at pante en kop, som det er at smide den ud.”
En kop, der kan bruges 1.000 gange
Nu tænker du måske:
Hvor mange gange skal sådan en kop bruges, før den er bedre end en engangskop?
Nok færre gange, end mange regner med, siger Gitte Saaby Kjær.
“Allerede anden gang, koppen vaskes, er den bedre end en dobbeltvægget engangskop i CO₂-regnskabet. Og det er inklusiv vask og transport af kopperne.”
Og de kan vaskes rigtig, rigtig mange gange:
“Producenten i Tyskland siger, at koppen kan vaskes 1.000 gange. Vi har selv vasket den 78 gange – og stoppede kun, fordi der ikke skete noget som helst med den,” fortæller Gitte Saaby Kjær.
Det meste af en kop fra New Loop er lavet af certificeret bioplast i stedet for ny fossil plastik, forklarer hun.
“Vi har for eksempel taget fritureolie og brugt det som en ressource igen.”
Selvfølgelig koster genbrugskopperne lidt på klimakontoen at producere. Men en genbrugelig kop kan sænke udledningen af CO₂ med mere end 70 procent sammenlignet med en engangskop, viser analyser.
Og når koppen engang ikke kan bruges mere, så kan man faktisk nedbryde og genanvende materialerne fra den. Det er en stor forskel fra de to-go kopper, vi er vant til.
Engangskopperne, som vi kender dem – også dem, der ligner pap – er nemlig beklædt med et lag af plastik indvendigt. Det blandede materiale gør, at de stort set er umulige at genanvende, selv hvis de smides i skraldespanden. Derfor ender de ofte på forbrændingen.
Pant skal slå vanen med at smide ud
Vi har tidligere skrevet om, at et retursystem for to-go kopper i Aarhus sparer 750.000 engangskopper på et år. Der ender derfor mindre affald i kommunens skraldespande og færre kopper betyder også, at der bliver brugt færre ressourcer på råstoffer, energi og produktion.
Men for at det skal give mening med returkopperne, så skal de, ja, returneres igen. Det er her, pantsystemet kommer ind i billedet, og vi er allerede virkelig gode til at pante. I 2024 kom 93 procent af flasker og dåser med pant nemlig retur, viser tal fra Dansk Retursystem.
Den samme vane skulle gerne opstå, når en to-go kop lige pludselig har en værdi.
“På en sommerdag på Islands Brygge, der vil man se flere pizzabakker eller engangskopper, der ligger efterladt, end man vil se flasker og dåser. Og det er fordi, de ikke har samme værdi at samle op eller tage med sig,” siger Gitte Saaby Kjær.
Og hun indrømmer da også selv, at værdien på fem kroner, forhåbentligt gør det værd for folk at returnere kopperne:
“Jeg bukker mig nok ikke ned for at samle en dåse for 50 øre op. Men jeg bukker mig ned, hvis der ligger to kopper for 10 kroner.”
Fra café til returboks
Så når man står på en af de ti caféer, der allerede har New Loop kopperne, og bestiller en cortado eller en latte næste gang, så kan man altså vælge at betale fem kroner i pant. Når kaffen er drukket, scanner man QR-koden på koppen, finder den nærmeste returboks, smider koppen i og får de fem kroner direkte tilbage på kreditkortet eller mobilen.
Derefter bliver returboksen tømt, kopperne hentet, vasket og derefter sendt ud til caféerne igen – klar til flere kaffetørstige københavnere.
Returboksene kører på solceller og kræver ikke strømtilslutning, hvilket gør dem fleksible at flytte rundt og stille op i byrummet. Lige nu står der 34 bokse i København, hvor de har været siden efteråret 2025, og 10 bokse er nu også kommet til på Frederiksberg.
“For 5 år siden, da vi sagde, at man skulle have sådan nogle retur- og pantbokse ude i byen, så grinte folk af mig. Nu sidder vi med i Partnerskabet for takeaway-emballage, der skal arbejde for et nationalt pant- og retursystem af emballage,” siger Gitte Saaby Kjær.
New Loop fortæller, at der både kommer flere caféer og returbokse til pantsystemet i den kommende tid.
For et pantsystem gør ingen forskel, hvis det kun findes her og der. Det skal være synligt, tilgængeligt og bruges af mange, før det for alvor batter.
Og her spiller Frederiksberg Kommune en central rolle, siger Rasmus Holme Nielsen fra byrådet.
“Noget af det, vi kan gøre som kommune, er at sikre, at det er nemt og bekvemt at handle klimavenligt. Det gør vi også ved at gøre det let at stille de her pantestationer op – uden at det drukner i kommunalt bureaukrati.”
Og han håber, at Frederiksberg-borgerne vil tage godt imod det nye system:
“Jo flere caféer der tager det til sig, jo nemmere bliver det for folk at bruge. At tilbyde returkopper er en meget lavthængende frugt for vores caféer og virksomheder på Frederiksberg, så jeg håber virkelig, at de vil plukke den.”