Grundloven er ligesom toiletterne på Roskilde Festival, mener børnebogsforfatter
De færreste voksne danskere har læst grundloven. Olav Hesseldahl har derfor skrevet en bog, der skal gøre børnene klogere end de voksne. Fordi vores ældgamle superlov er ligesom et festivaltoilet.
Danmarks Riges Grundlov – eller bare grundloven i daglig tale – er Danmarks første grundlov og grundstenen i det danske demokrati. Den er efterhånden en gammel dame med 176 år på bagen og dermed en af verdens ældste forfatninger.
Men selvom grundloven er ”the one to rule them all”, ved mange danskere næsten ingenting om den. I en Gallup-undersøgelse af danskernes forhold til grundloven fra 1998, som er den seneste af sin slags, svarede 7 ud af 10, at de aldrig har læst et ord i den.
Det vil Olav Hesseldahl gerne lave om på. Han er tidligere frontmand i Ungdomsbureauet og står bag den landsdækkende bevægelse Grundlovsfesten, der med børn i centrum holder fester omkring grundlovsdag.
Og netop på grundlovsdag 5. juni i år udgav han derfor bogen ”Grundloven for børn” med en erklæret mission om at gøre børnene klogere end de voksne. Noget, der, hvis man skal tro Gallup-målingen, nok ikke bliver så svært.
Grundloven er ligesom et festivaltoilet
Men hvorfor skal danske 10-årige, der ikke engang kan stemme, overhovedet beskæftige sig med 89 paragraffer i en lov fra 1849?
”Hal Koch skrev engang, at demokrati er et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Og fordi der jo af åbenlyse årsager ikke er nogle førstehåndsvidner tilbage fra dengang, loven blev til, er der en fare for, at vi glemmer, at den er der,” forklarer Olav Hesseldahl.
Det er derfor en opgave for alle, der arbejder med demokrati og børn at fortælle, hvorfor den gamle grundlov stadig er relevant og vigtig for vores samfund, mener han.
”Grundloven er lidt ligesom toiletterne på Roskilde Festival – man bemærker dem ikke, hvis de fungerer. Men hvis de ikke gør… så er der problemer!”
Rettigheder, de fleste danskere i dag tager for givet, som ytringsfriheden og retten til at forsamle sig og demonstrere, er netop sikret i grundloven.
Og selvom man ikke skal kunne samtlige 89 paragraffer udenad, er det ifølge Olav Hesseldahl rigtig godt at kende sine rettigheder og forpligtelser som borger i et demokratisk samfund – også selvom man stadig er et barn.
Læs ogsåKvas for klimaet: Skoleelever bygger hegn for at passe på naturen – og dem selv
Børn skal ud i naturen, op på cyklen og om bag komfuret, så de kan handle på deres klimaviden. Det…
Demokratisk selvtillid
Og selvom vi har en generation af børn og unge, der er verdensmestre i demokrati, så mangler de demokratisk selvtillid, mener Olav Hesseldahl. Noget han håber, at hans nye bog vil hjælpe lidt på.
”De mangler måske følelsen af, at demokratiet også er deres. Og noget, de kan relatere til i deres hverdag,” forklarer han og uddyber:
”Børn skal vide, at de også har rettigheder, og at deres stemme er vigtig – at demokrati ikke kun er for voksne, men noget, de selv kan praktisere og øve sig på i skolen eller hjemme hos deres forældre.”
Olav Hesseldahl kalder grundloven et litterært sammenskudsgilde af fire revideringer. Men i hans bog oplister han alle grundlovens paragraffer én for én, og sætter dem i børnehøjde med forklarende tekster, billeder og bokse.
”Det er et opslagsværk, der skal læses med tålmodighed og distance. Den indeholder ord, der nok ikke har været brugt, siden loven blev skrevet,” griner Olav Hesseldahl.
Misundelig på Norge
Olav Hesseldahls hustru er fra Norge, og han blev misundelig, da han så, hvordan vores nordlige naboer hvert år fejrer deres nationaldag 17. maj med pølser, flag og folkedragter.
”Jeg har egentlig aldrig beskæftiget mig med grundloven før, men da jeg så, hvordan nordmændene fejrede deres nationaldag, tænkte jeg, at det skal vi da også have i Danmark!” forklarer han.
Men hvor nordmændene mest fejrer deres grundlov ved at ”spise pølser og gå i optog”, ville Olav Hesseldahl gerne skabe en bevægelse, der både er festlig og i børnehøjde, og hvor vi også kan tage de politiske snakke og diskussioner om, hvorfor grundloven er vigtig og aktuel.
”Det er egentlig lidt vildt – vi tager vores demokrati for givet, men ordet demokrati er slet ikke nævnt med et ord i grundloven,” forklarer han.
Det, der adskiller demokratiet fra andre styreformer, er vores rettigheder. Grundloven garanterer os blandt andet ytringsfrihed, stemmeret, forsamlingsfrihed og en retfærdig rettergang. Men grundloven mangler ifølge Olav Hesseldahl en meget vigtig ting: Mindretalsbeskyttelse.
”Et flertal i Folketinget har meget magt. Det fungerer, fordi vi heldigvis har frie medier og et civilsamfund, der er sprudlende og repræsenterer alle samfundsgrupper, så politikerne bliver holdt i ørerne. Men formelt set har vi ingen mindretalsbeskyttelse i grundloven,” understreger han.
Læs ogsåSkolemad: Alle taler om det, men på 12 skoler er de allerede i gang
Et stort millionbeløb er sat af til skolemad på Finansloven 2025 – men med projektet Generation Sunde…
Gøre demokratiet great again
Du har sagt, at du gerne vil ”make democracy great again” – hvornår har det ikke været så great? Og hvordan vil du gøre det?
”Den franske tænker Tocqueville har engang sagt, at man aldrig ved, om demokratiet er i udvikling eller forfald. Så jeg ved ikke, hvor vi ligger på skalaen lige nu – men jeg kan konstatere, at der stort set ikke er nogen folkelig opbakning til de politiske partier,” understreger han.
De tørre tal bekræfter hans vurdering. Cirka tre procent af danskerne er i dag medlem af et politisk parti. Til sammenligning havde næsten hver tredje dansker i 1940’erne en partibog i skuffen.
Ifølge Olav Hesseldahl har vi et demokrati, der er meget fintmasket med andelsbevægelsen, de frivillige foreninger, kirkeråd osv. Men han mener, at gammeldags tænkning og bureaukratiske strukturer forhindrer mange unge i at engagere sig.
”Vi har i foreningsdanmark nok lidt en tendens til at gøre det, vi plejer, med mange, lange møder og hierarkiske strukturer. Og det kan unge i dag måske ikke se sig selv i,” vurderer han.
”Vi skal åbne demokratiet mere op og være mere omfavnende,” mener han og nævner blandt andet de nyere bevægelser med folkemøder (i flertal) som et godt eksempel på, hvad vi skal have mere af.
Blev kaldt Putin
Men tilbage til Olav Hesseldahls nye bog. Når man nu har siddet med næsen dybt begravet i grundloven, hvad synes han så egentlig selv, er det bedste i den gamle bog?
”Jeg elsker paragraf 76!” lyder det prompte fra forfatteren.
Paragraf 76 handler om, at alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning.
”Globalt set er det unikt, at ordet børn er nævnt i en forfatning, og historisk er det danske samfund suverænt til at installere børn i samfundet. Derfor er det naturligt, at børnene er nævnt i grundloven. Og at vi som samfund har forpligtet os til at gøre undervisning fri, altså gratis, gør, at vi har sikret betingelserne for at næste generation kommer med i fællesskabet,” uddyber Olav Hesseldahl, der er far til fire.
Og hans egne unger har da også været gode med- og modspillere i arbejdet med bogen.
”Ja, særligt de store har gode spørgsmål, og diskussionerne kan godt gå højt derhjemme. Forleden, da jeg forsøgte at få noget igennem, blev jeg kaldt for Putin!” griner Olav Hesseldahl, der kun er glad for at blive udfordret – og at hans børn prøver kræfter med demokratiet i praksis.
Han håber, at ”Grundloven for børn” kan sætte gang i mange gode snakke og refleksioner derhjemme over spisebordet. Og det ikke kun er børnene, der bliver lidt klogere på vores superlov.
”Der skal jo ikke så meget til, før børnene bliver klogere end de voksne. Men forældrene må meget gerne lytte med – der er måske en grund til, at jeg har fået Poul Nesgaard til at indtale bogen,” siger Olav Hesseldahl med et grin.
Læs også