Kvas for klimaet: Skoleelever bygger hegn for at passe på naturen – og dem selv

Børn skal ud i naturen, op på cyklen og om bag komfuret, så de kan handle på deres klimaviden. Det er målet med Skolernes Klimahandledag, som Greve Kommune står bag. Vi fulgte i hælene på en 8. klasse, der kreerede kvashegn og målte mikroskov.

Udgivet den 04 maj, 2025 – Af Anne Burlund

”Det er megafedt at komme ud af klasseværelset og bruge hænderne i naturen!” lyder det fra Emil Sukstorf på 14 år, mens han med et stort ørnenæb hakker den tykke gren fra kvasbunken ved siden af ham i mindre stykker.

Han er sammen med sine klassekammerater fra Holmeagerskolen i Greve i fuld gang med at bygge et naturhegn af kvas og grene, der skal tiltrække smådyr, insekter og fugle. De mange elever fra både 3. og 8. klasse vrimler frem og tilbage som arbejdermyrer i en tue, mens de skiftevis hakker grene over og slæber dem afsted til det sted, hvor naturhegnet er ved at tage rigtig form.

Byggeriet af naturhegnet er en del af Skolernes Klimahandledag, som Greve Kommune står bag for andet år i træk. Sidste år deltog 146 klasser, og i år har mere end 160 klasser tilmeldt sig dagen og skal arbejde med konkrete projekter lige fra klimasikring og poetry slam til sikre cykelruter og bæredygtigt byggeri.

”En stor del af undervisningen i skolen handler om, at børnene skal lære om og forstå en masse fakta. Men det er mindst lige så vigtigt, at de også lærer om løsningerne, og ikke mindst afprøver, hvordan man handler helt konkret på forskellige klimaudfordringer,” forklarer Julie Torsbjerg Lynge, der er klimakoordinator i Greve Kommune og har været med til at arrangere Skolernes Klimahandledag.

Rekordstor opbakning

Vi lever i en globaliseret verden, hvor man ikke kan skærme børn og unge mod alle de ting, der sker rundt om i verden, mener hun. Hvis vi ikke skal skabe mere klimaangst og afmægtighed, handler det derfor ifølge Julie Torsbjerg Lynge om at italesætte udfordringerne – og koble dem med handling.

”Det er også derfor, vi laver en handledag og ikke en oplysningsdag. Det er vigtigt, at eleverne føler, at de kan handle og tage ansvar – men uden, at de samtidig skal overtage de voksnes ansvar for at handle på problemerne,” understreger Julie Torsbjerg Lynge.

Hun mener, at håb opstår, når man handler sammen med andre i fællesskab. Og derfor har kommunen valgt at lægge Skolernes Klimahandledag samtidig med Danmarks nationale klimahandledag 24. april, hvor over200.000 voksne i hele landet deltager i hundredvis af grønne events og initiativer. Det er et rekordhøjt antal.

”Vi hører meget i medierne om global opvarmning og klimakatastrofer, så jeg synes, at det er rigtig fedt, at vi kan lære lidt om, hvad vi konkret selv kan gøre – så kan vi jo også bruge det i fremtiden,” understreger Emil Sukstorf, inden han haster videre med næste kæmpegren til naturhegnet.

Mikroskov genopretter naturen

Hvis du har din egen have, tager du sikkert turen til genbrugspladsen flere gange om året med dine afklippede grene og andet haveaffald. Vi indleverer årligt svimlende 927.000 tons organisk affald inklusiv haveaffald på landets genbrugspladser.

Men hvis du vil gøre noget godt for naturen og klimaet, skal du faktisk lade dine grene, kviste og blade blive i haven. Det sparer CO2, når haveaffaldet ikke bliver brændt af på genbrugsstationen, men i stedet får lov til at nedbrydes langsomt i haven, hvor det også kan skabe ly og levesteder for insekter og andre smådyr.

Det er netop dét, som elevernes klimahandling i dag skal hjælpe med. Foruden naturhegnet, er en mikroskov også ved at vokse frem på området, og Emil og hans skolekammerater er i fuld gang med at tælle træerne og måle, hvor meget de er vokset på et år.

Skoven blev nemlig plantet af skoleelever på sidste års Klimahandledag. Den lille ”mikro-skov” er anlagt efter den såkaldte Miyawaki-metode, der er designet til at genskabe naturlige økosystemer hurtigt med tæt beplantning, hurtig vækst og høj biodiversitet. Der plantes typisk mange hjemmehørende arter, som vokser op til ti gange hurtigere end en almindelig skov.

”Ved at plante en mikroskov lærer eleverne, hvordan naturen kan genoprettes og beskyttes, samtidig med at de skaber et grønt åndehul, som både mennesker og dyr kan få glæde af i mange år fremover,” forklarer Julie Torsbjerg Lynge.

Dagen er planlagt, så der både er noget til hjertet, hænderne og hovedet, forklarer hun.

”Vi ved, at naturen har positiv betydning for vores fysiske og psykiske trivsel. Så børnene skal både mærke jorden, træerne og bladene. De skal måle, hvor meget træer og buske er vokset, lave artsoptælling og bygge naturhegn. Og de får et oplæg om områdets særlige plantemetode og høre, hvordan det er blomstret op rundt omkring i hele verden,” forklarer Julie Torsbjerg Lynge.

Elevernes observationer bliver sirligt nedfældet i skemaer, så træernes vækst kan følges over de næste år. De store i 8. klasse har alle en ’makker’ i 3. klasse, som de hjælper gennem dagen. Alle elever får også en lille strimmel, så de kan markere og navngive hver deres lille træ. ”Ney Ney”, ”Mælkebøtte” og ”Bo” bliver de små fyrre- og hasseltræer blandt andet døbt.

Handlekraft er vigtig

Lise Bigum Lundberg går rundt i den spirende mikroskov sammen med eleverne. Hun er klasselærer i 8.a og har tilmeldt klassen til Klimahandledagen, da hun synes, at det er vigtigt, at eleverne kommer ud og oplever, hvad kommunen gør lokalt i forhold til natur og klima.

”Det er supervigtigt at give eleverne handlekraft, så det er bare med at gribe det, når der kommer nogle gode tilbud udefra,” siger Lise Bigum Lundberg og fortsætter:

”Jeg er imponeret over den energi og de ambitioner, der er lagt i det. Man kunne virkelig mærke, at folkene bag havde gjort sig umage,” siger hun.

Som optakt til Klimahandledagen havde hun sammen med 8.a læst en masse om Miyawaki-skov-metoden, og eleverne havde lavet fine plancher, så de var godt klædt på til dagen.

”Som ikke-naturfagslærer kan det være svært at vide, hvordan jeg skal sætte fokus på klimaet. Derfor er det fedt, at jeg også kan blive klogere på noget, der ligger lidt uden for mit eget fagområde. Jeg håber, at min interesse og nysgerrighed kan smitte af på eleverne,” siger Lise Bigum Lundberg, som til daglig er læsevejleder og sproglærer i klassen.

Og det lader det til at have gjort, hvis du spørger eleverne selv:

”Det har været rigtig fedt at komme ud og gøre noget konkret for naturen,” lyder det fra Felix Broe Dannemand på 14 år. Hans klassekammerat er enig:

”Ja, vi hører meget om klimaforandringer, og at naturen er presset, så det er godt at komme lidt ud af klasseværelset og være med til at bygge det her naturhegn,” supplerer Theodor Fjordlund Smidt på 15 år, inden en megafon hyler og signalerer, at gruppen skal videre til næste aktivitet på pladsen.