Flere vil gerne arbejde i fængslerne. Og det er ikke tilfældigt

”Noget af træningen har vi skuespillere til, andet er dem selv,” fortæller Morten Lyhne.

I en af cellerne er alting lavet af gummi, så eleverne kan træne magtanvendelse uden at komme til skade.

”Vi træner dem jo til, at kommunikation er det vigtigste, men hvis det mislykkes, så er det magtanvendelse, vi kan ty til. Det kan vi så træne i et lidt mere beskyttet miljø.”

Lønnen trækker

At flere gerne vil arbejde i fængslerne, er noget nyt – og kærkomment, mener Danmarks Fængsler (som du nok kender under det tidligere navn, Kriminalforsorgen) – for der har nemlig været stor mangel på fængselsbetjente i flere år. Og underbemandingen har blandt andet ført historier om ubevogtede fængselsafdelinger og overfald med sig.

Netop derfor har der fra politisk side været fokus på at gøre jobbet mere attraktivt. Blandt andet har eleverne fået løn under uddannelsen i stedet for SU siden 2022.

”Det har helt klart noget at gøre med, at der er løn under hele uddannelsen,” understreger uddannelseschef i Danmarks Fængsler Gitte Holmen Møller som svar på, hvorfor flere vil være fængselsbetjent i dag.

Derudover fik fængselsbetjentene en lønforhøjelse i 2023, og der er også blevet lavet pop-up-skoler, så man kan uddanne sig rundt omkring i landet, tæt på fængslerne, som jo er de kommende arbejdspladser – og ifølge Gitte Holmen Møller er nærheden også vigtigt for, at flere vælger uddannelsen.

”Gennemsnitsalderen i ansøgerfeltet er omkring 30 år, så det er typisk nogen, der er ved at etablere familie, man er et andet sted i livet, end når man er 21. Man er knap så mobil,” siger hun. ”Så vi har pop-up-skoler, som ligger tæt på der, hvor målgruppen er.”

Fra børnehave til fængsel

Spørger man den kommende fængselsbetjent Emil Nielsen på 24, var det ikke lønnen, der var det store trækplaster.

”Jeg kommer fra SU, og mit liv fungerede efter den økonomi. Men det er da klart, det er dejligt at have flere penge end SU. Det er en bonus, men det er ikke derfor jeg søgte ind,” fortæller han.

Han læste egentlig til pædagog, da han gerne ville arbejde med mennesker, men han havde alligevel følelse af ikke at være på den rigtige hylde. Han var inspireret af sin mor, der blandt andet har arbejdet med misbrugere, så da han hørte om jobbet som fængselsbetjent, var han ikke i tvivl om, at det var det, han skulle – og i starten af januar satte han sig altså på skolebænken i Birkerød.

Ved siden af ham sidder Tobias Andersen, 41 år, som er kommende værkmester. For ham var det heller ikke lønnen, der trak.

”Jeg kunne godt tænke mig at komme ind bag murene,” siger han. ”Man har altid hørt om de her skrækscenarier, hvor farligt det er, folk der bliver slået ned og så videre. Så det at få spøgelserne væk og komme bag muren var en af årsagerne til, at jeg tænkte, at det skulle jeg prøve.”

Kollegamangel skræmmer ikke

Der har længe været mangel på ansatte i de danske fængsler – og det har betydning for de betjente, der er.

”Det betyder jo, at de arbejder meget, og at de arbejder koncentreret om tingene. Man skal organisere tingene lidt anderledes. Det er heldigvis dygtige folk, men de skal løbe noget stærkere,” siger Gitte Holmen Møller.

Og behovet for personale i fængslerne vil stige endnu mere i fremtiden. Regeringen ønsker nemlig, at der skal laves 2.000 nye fængselspladser. Senest lukkede det jyske Sdr. Omme Fængsel op for 200 nye pladser, og flere indsatte kræver mere arbejdskraft.

Det har fået forbundet de ansatte, Fængselsforbundet, til at regne på, hvor stort behovet egentlig kommer til at være. Ifølge dem vil der mangle mellem 800 og 3.100 nye fængselsbetjente i 2036.

”Vi skal selvfølgelig have ansat nogle flere,” siger Gitte Holmen Møller. ”Når de politiske initiativer siger, at vi skal have 2.000 nye fængselspladser, så er det selvfølgelig vigtigt, at vi får så mange som muligt, at de bliver så længe som muligt, og at de er glade for at være her. Konkret skal vi arbejde med optimering af arbejdsgange og fastholdelse, fastholdelse, fastholdelse.”

Til gengæld er manglen på kolleger ikke noget, der skræmmer hverken den kommende fængselsbetjent eller værkmester.

”Det var ikke en overvejelse, om jeg skulle lade være,” siger Emil Nielsen, ”Men nu har vi også haft chancen for at tale med elever længere henne i forløbet, og mange af vores lærere er også fængselsbetjente. De taler jo om problematikken, men de er meget rolige omkring det.”

”Det, at jeg hører, at de har brug for mine kompetencer, gør, at jeg gerne vil hjælpe,” fortæller Tobias Andersen. ”Hvis jeg kan fylde et hul ud, og de kan få glæde af mig, indtil jeg skal på pension, og at jeg kan få glæde af dem, få lov til at udvikle mig, få en hverdag til at blive nemmere for de indsatte og samtidig bidrage til, at mine kolleger ikke skal løbe så stærkt, så gør jeg hellere end gerne det.”