Flere hjerter i hopla: Langt færre med diabetes dør af hjertekarsygdomme
Ny forskning viser, at andelen af personer med type 2-diabetes, der mister livet til hjertekarsygdomme, næsten er halveret på to årtier. Det skyldes en forbedret forebyggelse og behandling, siger forsker.
Lægen stikker et hult plastikrør ind i pulsåren på håndleddet. Røret bliver nu ført op til det dunkende hjerte, hvor kranspulsåren, der med årenes løb er blevet blokeret med fedt, gemmer sig.
For enden af plastikrøret sidder en lillebitte ballon, der er omsvøbt af et metalgitter. Ballonen bliver pustet op til samme tykkelse, som blodåren havde før fedtet og kalken fik bopæl der. Den bliver større og større og spænder nu fedtet og kalken ud, så der bliver rum til metalgitteret, der skal sørge for at holde åren åben. Blodet strømmer nu uden problemer gennem åren og forsyner hjertet med ilt, så det igen er i hopla.
Dette er en såkaldt ballonudvidelse, som er en behandling mod akutte blodpropper i hjertet
For omkring 25 år siden blev den behandlingsform brugt omkring 5.400 gange om året. Det tal er i dag steget til cirka 10.000 ballonudvidelser årligt. Derudover er over 600.000 danskere på kolesterolsænkende medicin, som er en enorm vigtig forebyggende behandling mod hjertekarsygdomme.
Ballonudvidelserne og især den forbyggende behandling har blandt andet medvirket til, at dødeligheden blandt mennesker med type-2 diabetes – der er i øget risiko for hjertekarsygdomme – er faldet kraftigt.
Selvom der stadig er en overdødelighed blandt danskere med type 2-diabetes, når det kommer til hjertekarsygdomme, er andelen af personer med type 2-diabetes, der dør af disse sygdomme, alligevel næsten halveret gennem de sidste 20 år.
Det viser en spritny dansk befolkningsundersøgelse fra Steno Diabetes Center Aarhus, hvor forskerne de sidste to årtier har undersøgt de hyppigste grunde til, at danskere – med og uden diabetes – dør.
”Faldet i dødeligheden for hjertekarsygdomme viser, at det går godt for forebyggelsen og behandlingen af hjertekarsygdomme, som ellers var den hyppigste dødsårsag blandt personer med type 2-diabetes. Vi er ikke kommet i mål, men vi er nået virkelig langt,” siger Tinne Laurberg, som er læge og ph.d. fra Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitetshospital og en af forskerne bag undersøgelsen.
Ikke kun fokus på blodsukkeret
Færre personer med type 2-diabetes mister altså livet til hjertekarsygdomme, og ifølge Tinne Laurberg er det både, fordi forebyggelsen og behandlingen af sygdommene er blevet væsentlig bedre.
”Det er en kæmpe ros til kardiologerne (red. speciallæge i hjertekarsygdomme) og til almen praksis for deres store forebyggelsesindsats. Det er virkelig flot arbejde,” siger Tinne Laurberg.
Udover de succesfulde ballonudvidelser, der redder tusindvis af liv, vurderer Tinne Laurberg også, at de blå blink kommer hurtigere ud over stepperne, når et liv står på spil.
”Hvis man får en hjertetilfælde, så vi jo blevet hammerdygtige til at få sendt dem hurtigt på hospitalet, og så overlever flere,” forklarer hun.
Men det er ikke kun behandlingen, som er blevet et nøk bedre. Forebyggelsen af hjertekarsygdomme er blevet en integreret del af diabetesbehandlingen, siger Tinne Laurberg.
”Det vil sige, at hvis du har type 2-diabetes, så får du automatisk tilbudt kolesterol- og blodtryksænkende medicin.”
”Jeg er sikker på, at hvis du spørger en hvilken som helst sundhedsprofessionel, så vil de til enhver tid vide, at hvis de møder en person med type 2-diabetes, så vil de ikke kun tjekke deres blodsukker, de vil også altid tjekke personens kolesteroltal og blodtryk,” vurderer Tinne Laurberg.
Flere ballonudvidelser, en hurtigere indsats, når livet er i fare og en mere helhedsorienteret diabetesbehandling, hvor både blodsukker, kolesteroltal og blodtryk er i fokus, har altså været med til at knække kurven for andelen af danskere med type 2-diabetes, der mister livet til hjertekarsygdomme.
Læs ogsåKunstig intelligens finder nu kræftknuden i nordjyske kvinders bryster, og det letter hospitalernes ressourcemangel
I Region Nordjylland er kunstig intelligens nu med til at opspore brystkræft, og det frigør en…
Læs også
Læs også