DIY-hudpleje: På Gentofte HF smørrer de avokado og havregryn i ansigtet for en grønnere verden - men også for skønheden
Initiativet blev startet af eleverne selv, og den 11. november skete det så. Flere hundrede elever var samlet i aulaen, da Gentofte HF afholdt Do It Yourself-klimadag. Efter paneldebat drog eleverne ud til 15 forskellige workshops i bæredygtig hverdagsaktivisme. Vi tog med til beauty workshop. "Når man selv laver cremer, åbnes en mulighed for at vide, hvad produkterne rent faktisk indeholder," fortæller elev.
Lokale 1 på Gentofte HF er normalt forbeholdt dramaundervisning – men i dag er lyset helt dæmpet og rødligt. Højtalere spiller et sted i mørket, hvad der vel kan kaldes lummer wellness-jazz. Yogamåtter er lagt ud på gulvet. Og en stor fladskærm viser et knitrende bål, en tv-pejs, mens elever fra skolens Miljøråd hilser omkring 20 nyankomne elever velkommen til en ret anderledes spa-oplevelse.
Dagens underviser er en skønhedskyndig kvinde, som står foran et bord, hvorpå følgende ingredienser er at finde: Avokado, græsk yoghurt, olivenolie og havregryn.
Og nej, eleverne skal ikke spise græsk morgenbuffet. De skal lave Do It Yourself-ansigtsmasker (DIY-masker), som kan være et bæredygtigt alternativ til ansigtsmasker fra butikkerne, hvis de laves af produkter, der alligevel er at finde i køkkenet. Under alle omstændigheder skal workshoppen især træne eleverne i at tænke mere kritisk som forbrugere.
For lad os sige at en elev køber en ansigtscreme. Cremen er at finde i en engangsplastikbeholder, der selvfølgelig ikke gavner miljøet. Cremen er tilmed pakket ind i plastikemballage. Og måske er den sendt til eleven med posten i en papkasse, før den ankom til dørtrinnet. Papkassen indeholder også bobleplast. Antallet af ingredienser i cremer er typisk et sted mellem 15 og 50. Hvor stor var miljøpåvirkningen fra hver enkelt syntetisk fremstillet ingrediens? Eleven ved det ikke. Det er uoverskueligt. Når cremedåsen er tom, skal den smides ud, men beholderen indeholder muligvis også dele - låg, pumpe - der ikke kan genbruges, og som indeholder giftige kemikalier. Alt i alt et eksempel på en ikke særligt bæredygtig proces.
Idéer som DIY-ansigtsmasker og lignende kan derfor være med til at skåne miljøet. Og måske også huden.
En undersøgelse af ældre dato har f.eks. vist, at den gennemsnitlige britiske kvinde putter ca. 500 kemikalier på sin hud dagligt ved brug af skønheds- og hudplejeprodukter.
Hvad siger de unge?
I dramalokalet begynder underviseren at opremse alle de nærende vitaminer, der er at finde i "den græske morgenbuffet", som huden kan nyde gavn af.
20-årige Mathilde Katrine Høyrup, iført sort New York Yankees-kasket, sidder på en af yogamåtterne. Hun går på andet år på Gentofte HF og er nu i gang med at mikse sin egen ansigtsmaske ved at mose ingredienserne med en ske i en tallerken. Masken er så småt begyndt at ligne en solid portion guacamole.
Hun fortæller, at indkøb af skønhedsprodukter godt kan føles som ”en jungle” i dag, fordi der er så mange influencere, der laver sponsoreret reklame for f.eks. lokkende cremer:
”Man kan let tænke, at når de bruger dem, så er de nok megagode. Men det er jo slet ikke sikkert. Og jeg må være ærlig og sige, at jeg har en masse hudprodukter derhjemme, og når jeg bruger dem hver især, så kan jeg ikke helt se forskel på min hud. Men jeg køber dem, fordi marketing fortæller mig, at de er gode. Så jeg er da åben overfor at lave en hudcreme med ingredienser fra køkkenet, hvis det er muligt,” siger hun.
DIY-skønhedspleje vinder frem
En DIY-tilgang til skønhedspleje er en tendens, der har sneget sig frem i de senere år. Særligt under Covid-19 hvor forbrugere var tvunget til at tilbringe mere tid derhjemme. Men trenden er også båret af en voksende bevidsthed om bæredygtighed.
I dag bugner sociale medier med DIY-videoer, der guider nysgerrige i, hvordan de kan lave deres egne skønhedsprodukter – alt fra hårfarver over eksperimenterende make-up til ansigtscremer.
I 2020 viste en spørgeskemaundersøgelse, foretaget af siden Sampler, at 47 procent af forbrugere finder det ”rart og terapeutisk” at udøve en DIY-tilgang til skønhedspleje i hjemmet.
72 procent svarede, at Covid-19 havde forstærket deres præferencer for sundere ingredienser i deres skønheds- og hudplejeprodukter.
37 procent meddelte, at selvom de foretrækker skønheds- og selvplejeprodukter, der er lavet professionelt, så finder de det mere sikkert at lave dem selv derhjemme.
En forvirrende influencerkultur
HF-eleven Mathilde Katrine Høyrup med Yankees-kasketten ser DIY-skønhedspleje som en mulighed for at undgå usikkerheden omkring, hvad produkterne på hylderne indeholder:
”Der er jo så mange forskellige cremer og serummer på markedet, så det er svært at få overblik - også over hvad ens egen hudtype har brug for,” siger hun og fortsætter:
”Og måske køber man et produkt, som har nogle gode kvaliteter, men uden at man er bevidst om alle de knap så gode kemikalier, som produktet også indeholder. Dem bliver forbrugere jo ikke rigtigt oplyst om,” siger hun.
Høyrup fortæller, at for at begynde selv at lave cremer derhjemme, så skal hun også for alvor få en tro på, at det, hun selv laver, er lige så godt for huden, som det der er på markedet. Derudover er det let at blive manipuleret. For det gør det ikke lettere at være forbruger, når f.eks. Hollywoodstjerner, der har fået lavet adskillige kirurgiske indgreb, reklamerer for en ny creme:
”Man kan meget let blive blændet af, hvordan reklamen ser ud, så køber man alligevel cremen,” siger Høyrup, der vil bruge workshoppen som en anledning til at tænke mere kritisk over skønhedsprodukter i fremtiden.
