Færre sorte CO2-skyer over Danmark: Kullet synger sin sidste sang herhjemme
For første gang siden kul fik sit indtog i Danmark, har vi undværet det i over fire måneder. Det er en milepæl for den grønne omstilling, at vi siger farvel til kul – hvis vi erstatter det bæredygtigt.
Kul er noget skidt, allerede fra det øjeblik vi begynder at grave efter det. Minedriften udhuler landskaber, forurener vand og miljø, og kulstøv kan føre til kroniske lungesygdomme hos minearbejdere. Og når man forbrænder kullet, udleder det ikke bare masser af CO2, men også andre skadelige stoffer, som vi mennesker indånder. Forskere anslår, at over otte millioner mennesker jorden over dør tidligt hvert år på grund af partikelforurening fra fossile brændstoffer. Hvor meget kul alene står for, er svært at sige, men det er nok ikke en ubetydelig mængde – det er nemlig den værste fossile sviner.
Derfor er det en rigtig god udvikling, at kul er på tilbagegang i Danmark. Faktisk har vi nu for første gang, siden vi i 1891 begyndte at bruge kul til el- og varmeproduktion undværet den sorte slyngel i tre måneder i streg. Fra maj til august kunne vi helt klare os uden, og det er en ny rekord.
Før armene kommer alt for langt op, er det vigtigt at påpege: At vi ikke fyrer med kul betyder ikke, at vi er blevet CO2-neutrale. Og det samlede energibillede i landet er stadig ikke til topkarakterer. Kul er dog helt klart den værste sviner på CO2-regnskabet, så det ubetinget godt at slippe af med det.
“Det er jo helt ekstremt positivt. Den grønne omstilling og markedet virker i den rigtige retning. Grunden til vi ikke behøver at bruge kul, er fordi vi har så meget sol og vind i elsystemet,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer ved Aalborg Universitet.
Den opmærksomme læser vil nok have lagt mærke til, at maj, juni, juli og august er fire varme måneder på året. Så danskerne har nok haft mindre brug for at skrue op for radiatoren. Men rekorden er alligevel et tegn på, at kul i Danmark er ved at synge sin sidste sang. Faktisk fyrer vi i dag kun med kul i Nordjyllandsværket i Aalborg. Men også det skal være slut fra 2028, forklarer Søren Lorenz Rask Søndergaard, der er chefkonsulent for Dansk Fjernvarme.
“Nordjyllandsværket starter nok med at fyre med kul igen, når det bliver koldere. Deres varmepumpe skal dog være klar til næste vinter, og så har de fået lov til at lukke værket ved udgang af 2028,” forklarer han.
Og når det sker, så er det helt og aldeles slut med kulfyrede kraftværker i Danmark.
Biomassen spøger
Der er dog stadig en lille hage ved vores afsked med kul, nemlig biomasse. For i takt med at vi skruer ned for de fossile brændsler, og især kul, så er det ikke kun vind og sol, der træder til i stedet. Det gør biomasse også i stor stil. I Danmark står biomassen faktisk for helt op til 27 procent af den energi, vi forbruger. Og selvom biomasse af Danmark og EU officielt medregnes som vedvarende, så ser realiteten ofte ganske anderledes ud.
Biomasse som brændsel består hovedsageligt af materialer som træflis og halm. Ideen er, at biomasse er CO2-neutralt, fordi man kan forbrænde restprodukter, som alligevel ville afgive deres CO2 til atmosfæren under forrådnelse. Derudover kan man også sørge for at plante nye træer. Så går CO2-regnskabet i nul, fordi de nye træer suger lige så meget CO2 ud af atmosfæren, som de gamle spyttede ud, når de blev brændt.
Det lyder nærmest for godt til at være sandt, og det er det desværre også. For selv hvis man planter alle erstatningstræerne – noget, som allerede er tvivlsomt – så vil det tage årtier inden træerne er blevet de CO2-støvsugere, som så mange satser på. Effekten er altså et måske og endda et måske, der ligger i fremtiden. Og de globale udledninger skal sænkes i dag.
Hvis man nu har taget armene helt ned igen, så er der dog heller ikke grund til det. I den grønne omstilling af Danmarks el- og varmesystem er det nemlig fortsat de virkelig vedvarende energikilder som sol og vind, der vokser, forklarer Brian Vad Mathiesen.
“Jeg mener, vi stadig bruger for meget biomasse, men når vi tager fossile brændsler ud af systemet, så er det ikke biomassen, der kommer ind og erstatter,” siger han.
Siden 2020 er der sket betydelige stigninger i forbruget af vind og solkraft i Danmark. Især sol, som stadig er en meget lille spiller, er næsten blevet fordoblet. Biomasse er i samme periode kun vokset med fire procent, men fylder i forvejen mere end sol og vind tilsammen, så selv en lille fremgang vejer tungt. I følge Søren Lorenz Rask Søndergaard vil det dog nok ændre sig i fremtiden i takt med at vi udvider den elbaserede varmeproduktion.
”Klima- Energi- og Forsyningsministeriet forudser stadig, at vi vil halvere forbruget af biomasse i el- og varmeproduktionen i løbet af de næste ti år,” lyder det fra ham.
Fremtidens forsyning
Årsagen til, at vores forbrug af biomasse vil synke, er en større elektrificering af fjernvarmesystemet. På den måde kan man bruge vedvarende energi til at lave strøm, som så kan bruges til at drive elkedler eller varmepumper. Omstillingen er dog ikke nem. De nyeste tal fra Dansk Fjernvarme viser, at det indtil videre kun er 9,5 procent af fjernvarmeproduktionen, der er elektrificeret. Så for at vi ikke behøver fyre så meget med biomasse, er det nødvendigt, at vi ændrer den måde, vi laver varme på. Nemlig ved at gå væk fra at afbrænde biomasse for at lave varme til i stedet at bruge teknologier, der laver varme med grøn strøm.
Hvis – eller forhåbentlig når - den plan lykkes, mangler vi kun at løse den sidste udfordring, nemlig forsyningssikkerheden - altså hvordan vi sørger for, at der ikke er perioder, hvor vi mangler adgang til strøm eller varme. Der vil nemlig være tidspunkter hist og pist med tårnhøje priser eller decideret mangel på strøm, fordi skydækket er tæt og vinden står stille. Og så er det godt at have en pålidelig backup, der kan spæde til ved behov – nemlig gammeldags kraftværker. Og planen er, at det i høj grad er biomasse, vi skal brænde af til det formål.
”Der kan være timer, hvor vi har brug for, at kraftværker kan træde til med kort varsel. Det kan være timer, hvor vi ikke har sol og vind, eller hvor især lande omkring os bruger enormt meget elvarme,” forklarer Brian Vad Mathiesen.
I det store klimaregnskab er det naturligvis et kæmpe fremskridt, at det kun er sjældent, at vi bliver nødt til at tænde for kraftværker for at producere strøm. Især, hvis vi også sørger for at bruge bæredygtigt brændsel. Det kunne for eksempel være biogas i stedet for biomasse, foreslår Brian Vad Mathiesen.
Tiden må vise, hvilke energiformer, der vil sikre forsyningssikkerheden i fremtiden. Én ting virker dog til at være sikker. Det bliver ikke kul.
Læs ogsåRadiatorer og varme brusebade er et ømt punkt i klimaomstillingen. København tænder nu det første store anlæg, der skal gøre varmen grønnere
Engang fyrede Danmark bjerge af kul af for at holde varmen. Så blev kullet smidt på porten og…
Læs også
Læs også