Efter varmerekorder vil tusindvis af danskere have medierne til at rydde fladen for klimaet
Instagramprofilen Ryd fladen for klimaet stiller kritiske spørgsmål til interesseorganisationer og politikere og vil inspirere medierne til at dække klimakrisen bedre. Journalist Iben Maria Zeuthen er initiativtager til projektet, som er vokset fra et hashtag til en forening.
En masse hvide, lys- og mørklilla linjer bølger op og ned i én stor masse på en graf, som med store, hvide blokbogstaver har titlen ANTARCTIC SEA ICE ANOMALIES. Og så er der én rød line, der skiller sig ud. Den er stukket af fra resten af grafen og har årstallet 2023 skrevet ud fra sig. Den antarktiske havis er smeltet – rekordmeget.
Journalisten Iben Maria Zeuthen ser grafen en sommeraften, og den forskrækker hende. Men kort tid efter fører den forskrækkelse til handling. Hun skriver en mail til sin chef på DR med en klar opfordring: ”DR bør gå forrest og erklære en form for undtagelsestilstand. Rydde fladerne.”
Det gør DR ikke. Til gengæld gror et andet initiativ ud af Iben Maria Zeuthens forskrækkelse, nemlig en Instagramprofil med et helt klart budskab til alle de danske medier: Ryd fladen for klimaet. I dag har profilen over 17.000 følgere.
”Vi har to formål: At inspirere medierne til bedre klimadækning og at uddanne borgerne til at være mere mediekritiske,” fortæller Iben Maria Zeuthen.
Hun arbejder som radiovært på DR og har mange år bag sig som journalist i mediebranchen. Og så bestyrer hun altså et ”apolitisk klimajournalistisk fællesskab” – det er sådan, Ryd fladen for klimaet beskriver sig selv. Det startede som hashtagget #Rydfladenforklimaet, der hurtigt voksede til en Instagramprofil, videre til en forening, og nu er der også en hjemmeside med samme navn.
”Det har fået sit eget liv. Vi er en forening, der arbejder for klimajournalistikkens fremme, men vi er samtidig et mediekritisk organ, der er en vagthund overfor de medier, der enten ikke tager – eller omvendt rent faktisk tager – sit ansvar alvorligt,” siger Iben Maria Zeuthen.
Medierne har et ansvar
I klimaaktivisten Gretha Thunbergs Klimabogen skriver den britiske journalist George Monbiot om mediernes ansvar i klimakrisen.
”Hvis man spørger mig om, hvilken industri der bærer det største ansvar for ødelæggelsen af livet på Jorden, ville jeg sige medierne,” skriver han og forklarer, at andre mere direkte klimaskadelige industrier som olie, gas og kul ikke ville kunne fortsætte som hidtil uden opbakning fra medierne.
Det kapitel har Iben Maria Zeuthen læst.
"Da jeg læste det kapitel, kunne jeg ikke afvise det nok til, at jeg kunne fortsætte med at have en god dag, lad mig sige det på den måde. Det var lettere for mig at give ham ret end at afvise ham. Det er totalt skræmmende, for det er min egen branche," siger hun.
Læs ogsåNye tal: Hvis alle levede som danskerne, ville verden udlede dobbelt så meget drivhusgas
Vi forbruger og forbruger, og det presser klimaet. Alene udledningerne fra det oksekød, en gennemsnitsdansker…
At medierne har et ansvar, er helt centralt i Ryd fladen for klimaet. ”Medierne er i meget høj grad med til at skabe vores virkelighed,” står der på et opslag på Instagramprofilen, ”vi kan ikke handle uden at vide, hvad vi skal handle på.”
”Jeg plejer at sige, hvis folk ikke forstår, hvor alvorligt det er, så er det ikke, fordi folk er idioter,” siger Iben Maria Zeuthen.
”Der er jo rigtig mange hr. redaktører, M/K, der siger, at folk ikke gider læse om det, for det er så fjernt. Og så siger jeg bare, hvorfor er det så fjernt? Er det fordi, den her redaktør ikke har formået at tage emnet ind under egen frakke, føle det og så formidle det, så det er nært? Det er en ansvarsfralæggelse,” siger hun.
”Det handler jo i virkeligheden for os journalister om, at vi forstår, hvad klimaforandringerne vil betyde for os som mennesker. Det er lige så vigtigt som at forstå det tekniske.”
Sommeren var et ”wake up call”
Det har været en rekordsommer på mange måder. Oktober er den fjerde måned i træk til at slå rekord som den varmeste nogensinde målt. På verdensplan har juli, august og september nemlig også været varmere end nogensinde før. Sommeren bød på ekstreme hedebølger og vilde oversvømmelser, og herhjemme i Danmark havde vi blandt andet den vådeste juli nogensinde målt.
Samtidig har mange danske medier skruet op for klimadækningen.
”Det eneste gode at sige om den sommer, der kom, er, at den har været et wake up call,” siger Iben Maria Zeuthen. ”Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi som medier kom foran sådan en sommer.”
Læs ogsåNødvendig læsning for alle med klimaangst: Aktivister udgiver ny bog om håb for fremtiden
”Når vi sætter os ind i biografen og ser en film om fremtiden, er det næsten altid dystopisk,” lyder…
Men når det kommer til mediernes dækning af klimakrisen og de vilde vejrfænomener, der opstår, hvad er det så egentlig, journalisternes rolle er?
”Vores opgave er at sige sandheden,” siger Iben Maria Zeuthen.
”Vores billede af den gode klimajournalistik er ikke farvet, opfordrende, partipolitisk, konkret løsningsanvisende – den fokuserer på det strukturelle.”
Er det i stedet konstruktiv journalistik, der er brug for mere af?
”Jeg synes, det er godt, der er nogen, der gør det – men det behøver måske ikke være journalister. Jeg synes, det er en farefuld færd for journalistikken at gøre det for meget, for det kan risikere at skævvride portrætteringen virkeligheden. Men jeg tror, det er et rigtig godt supplement i forhold til at komme videre fra klimakrisen."
Håber på ikke at findes i fremtiden
Ryd fladen for klimaet fungerer til dels selv som et slags medie. Der bliver sendt mails med kritiske spørgsmål til interesseorganisationer og politikere, og hvis de svarer, bliver det delt på siden. Profilen har også opfordret de mange følgere til at stille kritiske spørgsmål i kommentarsporet på Instagramopslag fra politikere, blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S). Netop nogle af de spørgsmål endte avisen Politiken med at tage med til Socialdemokratiets sommertopmøde.
På spørgsmålet, om Iben Maria Zeuthen er optimistisk for fremtidens klimajournalistik, svarer hun ja.
”Jeg er helt sikker på, der kommer en erkendelse, som bliver vigtig at følge. På et tidspunkt tror jeg, vi indser for alvor-alvor, at vi har svigtet i forhold til at presse de rigtige,” siger hun.
”Journalister har tit enormt meget lyst til at gå andre efter i sømmene, men vi er ofte ikke interesserede i at kigge på os selv. Jeg mener jo, at klimakrisen er en god grund til at reformere journalistikken, som skal reformeres uanset, fordi den hænger fast i sig selv. Det er også derfor, jeg er håbefuld, for der ligger nogle sindssygt spændende muligheder, som vi slet ikke har udforsket nok.”
Og så håber Iben Maria Zeuthen, at der om nogle år slet ikke er brug for et initiativ som Ryd fladen for klimaet længere.
”Jeg håber jo, at vi ikke findes – men det håber jeg er, fordi det har ændret sig så meget til det gode, at vi ikke længere har relevans.”
Læs også