Nye tal: Hvis alle levede som danskerne, ville verden udlede dobbelt så meget drivhusgas

”En pænt stor udfordring”

I grove tal skal verden halvere CO2-udledningen mellem 2020 og 2030, hvis vi skal være på ret kurs for at overholde Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, siger Concito i sin nye rapport.

En halvering af gennemsnitspersonens udledning på verdensplan betyder altså at gå fra seks tons CO2 om året til tre. Så hvis danskerne skal reducere vores drivhusgasudledninger til et retfærdigt niveau – altså det samme niveau som resten af vores medborgere i verden – burde vi gå fra 13 ton til tre ton per person inden 2030, forklarer Michael Minter.

”Det bliver en pænt stor udfordring at komme ned på tre tons CO2 per person i 2030,” siger han med en underdrivelse.

Selv hvis målet ”blot” er en halvering af den enkeltes gennemsnitlige udledninger, kræver det, at hver dansker skærer udledningerne med 6,5 tons CO2 på mindre end syv år.

Rapporten fra Concito viser også, at danskernes gennemsnitsudledninger rent faktisk er faldet – fra 17 tons CO2 i 2014 til nu 13 tons. Ét af de tons er på grund af bedre data og regnemetoder, så det reelle fald er på tre tons per person over ni år. Selv hvis vi ”bare” skal halvere udledningerne per person, så skal klimaindsatsen altså gå omtrent tre gange så hurtigt som det gjorde siden sidste opgørelse i 2014.

Usynlig forandring

Det fald i drivhusgasudledninger, der rent faktisk er sket – tre ton om året per dansker – skyldes i stor grad, at vores energi er blevet grønnere. Flere solceller pryder det danske landskab, flere møller drejer i vinden.

”Men,” siger Michael Minter, ”der er ikke nogen ændringer i danskernes forbrugsmønstre”.

I hvert fald ikke nok til, at det kan ses på drivhusgasudledningerne.

Vi spiser stadig meget kød, rejser med bil og fly, bor i større og større boliger, der kræver mere og mere energi at varme op og flere og flere ting og sager at fylde ud.

Kort sagt har vi lavet mere eller mindre usynlige ændringer, der ikke rigtigt skubber til den klimabelastende måde, vi lever på. Så længe, der stadig er strøm i stikkontakten, er det ikke noget, danskerne mærker til.

Men en gennemsnitlig dansker udleder altså stadig 2,5 ton CO2 om året fra sine fødevarer, og 3,1 ton fra den personlige transport. Vedkommendes bolig tilføjer 1,6 ton CO2 oveni.

De tre største kategorier er altså stadig groft sagt: Biler, bøffer og bolig.

Vi kan gøre meget selv, men ikke det hele

Danskerne kan gøre meget mere selv.

Rapporten har ikke som sådan nye veje til at skære på udledningerne fra forbruget, men opskriften er jo velkendt: Spis mindre kød, især oksekød. Spar på energien. Genbrug, og reparer tøj og dimser i stedet for at smide ud og købe nyt. Lad bilen stå, og tag cyklen eller toget. Drop flyrejserne.

Eksempelvis står bolognesen, hakkedrengene, og hvad der ellers ryger indenbords af oksekød hos danskerne for mere end halvdelen af drivhusgasudledningerne fra vores mad. 1,4 tons CO2 udleder det oksekød, en gennemsnitsdansker sætter til livs på et år. Til sammenligning udleder en gennemsnitlig ugander, afghaner eller bangladesher ét ton om året i alt.

Så bytter man bøfferne ud med bønner – eller svin eller kylling, der udleder voldsomt meget mindre drivhusgas, eller hvad man nu ellers vil have på sin tallerken – kan den enkelte skære meget i sine personlige udledninger.

Men selvom enkeltpersoner har et stort ansvar, løser vi ikke klimakrisen ved, at vi hver især ændrer lidt på forbruget.

”Det personlige klimaansvar er ikke nok,” siger Michael Minter. ”Vi skal have en fælles indsats”.

For det første står den offentlige sektor for knap en femtedel af udledningerne fra ting som hospitaler og vejanlæg og sådan noget. For det andet er der jo mange områder, som den enkelte som sådan ikke kan rykke nævneværdigt på, men som kræver en samfundsmæssig omstilling. Faldet i drivhusgasser fra energisektoren viser til gengæld, at det virker, når der kommer systemiske forandringer, slår rapporten fast.

Det samme skal altså ske på mange andre områder end bare vores strøm.

”Der i lige så høj grad er brug for systemisk forandring inden for bolig, fødevarer og mobilitet, for at kunne nedbringe klimaaftrykket tilstrækkeligt,” står der i analysen.

Det kræver regulering, afgifter og teknologi, står der.

Hvordan ser det gode klimaliv ud?

Kort sagt udleder danskerne så meget, fordi vi er rige, slår rapporten fast.

Udledningerne følger groft sagt indkomsten, og de 13 årlige tons per gennemsnitsdansker dækker over et stort spænd.

”Der er en sammenhæng mellem indkomst og forbrug,” siger Charlotte Louise Jensen, der er adfærdsanalytiker ved Concito. ”Og det kan være svært at komme langt ned, hvis man har mange penge”.

Hun peger på, at for mange hænger forbrug sammen med det gode liv. Vi forbruger, fordi det giver mening for den enkelte – rejser, mad, boligen, tøj, ting og sager er med til at definere, hvem vi er, og hvad vi sætter pris på.

”Så vi bliver nødt til at tale om, hvordan man får et liv, der giver mening, uden at vi belaster klimaet,” siger hun.

Det kunne være, at vi skal bruge pengene på flere oplevelser frem for ting og sager. Eller at det vigtige ved måltidet bliver selskabet, man spiser med, fremfor at der per automatik skal være en stor bøf på tallerkenen. Eller 1000 andre ændringer.

Men det er det, danskerne bliver nødt til at finde ud af.