Radiatorerne varmer grønnere i Danmark. Kriser sender olie og gas på porten

Oliekrisen

Omstillingen af vores energisektor i Danmark starter langt borte, nemlig i Mellemøsten. I 1970’erne blev Europa ramt af to oliekriser på grund af ustabilitet i området.

Yom-Kippur Krigen, der udbrød den 6. oktober 1973 med Syrien og Egyptens overraskelsesangreb på Israel, førte til en dominoeffekt, der fik oliepriserne til at stige enormt i Europa. Da stort set hele samfundets energiforbrug byggede på olie, røg priserne i vejret, virksomhedernes underskud steg og dermed også arbejdsløsheden. Endnu en oliekrise ramte i 1979 efter den Iranske Revolution.

Og kriserne havde en afgørende effekt på, at Danmark ændrede strategi i forhold til energiforsyningen, fortæller Henrik Lund.

”Den politik, vi har ført, går helt tilbage til oliekrisen. Vi var dybt afhænge af olie, og det ville vi ændre på,” fortæller Henrik Lund.

Det nye mål var, at Danmark i højere grad skulle kunne forsyne sig selv. For eksempel ved hjælp af vindmøller, som er en industri, der har sin start i denne periode. Ikke som et fiks på klimaforandringen, men fordi det gav mulighed for at producere strøm hjemme i Danmark.

Der skulle dog stadig gå mange år, før vindmøller og andre grønne energiformer blev den succeshistorie, de er i dag. Den første omlægning var derfor først og fremmest fra det ene fossile brændstof til andet, forklarer Henrik Lund.

”Måden, vi er kommet af med olie på, er at satse på naturgas. Det er grønnere end olie, men ikke grønt nok,” siger han.

Statistikken viser da også, at gas er den fossile form for opvarmning, danskerne har holdt fast i længst. Men krisernes tid sluttede ikke i 70’erne. Og det skubber os endnu en gang i en grønnere retning.

Gaskrisen

Da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar 2022, kom forsyningssikkerheden igen i fokus herhjemme. Rusland havde hidtil stået for 40 procent af al den gas, Europa importerede. Og selvom Danmark ikke direkte importerede gas fra Rusland, så steg gaspriserne herhjemme stadig som følge af krig, sanktioner og geopolitisk uro. Og den usikkerhed har igen ændret danskernes vaner, forklarer Troels Hartung fra TEKNIQ. Hvor det før handlede om olie, så er det nu gasfyrene, der ryger på møddingen.

”Energikrisen i 2022 gjorde os opmærksomme på problemer med gas. Når energi- og varmeregningen stiger med gasprisen, så motiverer det den almindelige husstand til at skifte. For prisen betyder mest,” siger han.

Siden Energikrisen er antallet af danske hjem, der varmer med gas, faldet med 15,5 procent. Og selvom gaspriserne er blevet mere stabile igen, så vil den tendens fortsætte, forudsiger Henrik Lund fra Aalborg Universitet. For selv efter prisen er faldet igen, så er tilliden til, at naturgas er pålidelig, faldet ligeså, ligesom det gjorde med olien i 70’erne.

”Det er, som det var med olieafhængigheden. Nu handler det om naturgasafhængighed,” siger han.

Og hvis vi i fremtiden vil være mere uafhængige af naturgas, så vil det gøre samfundet grønnere på flere måder, mener Troels Hartung. For det første vil flere danskere skifte fra gasfyr til fjernvarme eller varmepumper. Og for det andet vil det blive en prioritet at sørge for hjemmelavet gas, som for eksempel biogas, der er grønnere end naturgas.

Grønt er sikkert

Der er stadig et godt stykke vej endnu, før alle danske hjem bliver varmet grønt. Selvom antallet af gasfyr er gået tilbage, så er det alligevel mere end hver tiende hjem, der bliver varmet med gas. Og der mangler fortsat en klar og sammenhængende politisk plan for, hvordan alle danske hjem bliver opvarmet grønt i den nære fremtid, mener Henrik Lund. Men en omstilling er mulig og vil være så gavnlig, at det nærmest ikke giver mening at lade være.

”Uanset om det er på grund af samfundsøkonomi eller på grund af olieafhængighed, naturgasafhængighed, miljø, så er alle svarene på samfundsniveauet grønne – og især fjernvarme eller elektriske varmepumper,” siger han.

Det giver også god sikkerhedspolitisk mening at gøre samfundet grønnere. For grøn energi bliver i høj grad produceret hjemme, og så er man mindre sårbar, når konflikter pludselig har indflydelse på forsyningssikkerheden, siger Troels Hartung.

”Rejsen væk fra det sorte beskytter de europæiske økonomier,” siger bæredygtighedschefen hos TEKNIQ.

Og de grønne løsninger spiller sammen. Fjernvarme er for eksempel også en fordel for samfundet, når vi bruger mere vind og sol. Når vi har overskydende energi fra vedvarende energi, så kan vi nemlig bruge den til at varme vand. Den varme kan så lagres, og det er omkring 100 gange billigere end at gemme strømmen i batterier for så at bruge det senere, forklarer Henrik Lund. Så fjernvarmen hjælper os med at bruge overskudsenergi endnu mere effektivt.

”Når fjernvarmen fylder mere og flytter en større mængde energi fra solceller og vindmøller, så bliver det hele billigere. Derfor er det en kæmpe fordel af have fjernvarme,” siger han.

Den bedste løsning er ifølge Henrik Lund et cirkulært system, hvor vi genbruger så meget som muligt alle de steder, vi kan. Datacentre producerer eksempelvis utroligt meget varme, så vi bør bygge dem steder, hvor overskudsvarmen kan bruges af fjernvarmesystemet. Det samme gælder industrien, hvor man også kan bruge overskudsvarmen til de danske radiatorer. De steder, det ikke giver mening at levere fjernvarme, bør vi gøre det endnu nemmere at bruge elektriske varmepumper. Og så skal vi have endnu mere sol og vind.

”Når vi investerer og gør fjernvarme grøn, så er det hele Danmark, der skal gøres grøn,” siger Henrik Lund.