Danske kommuner presser markedet i en grøn retning

Flere danske kommuner og regioner går sammen om en bæredygtig indkøbsstrategi. Når de køber ind sammen, har de økonomiske muskler nok til at presse leverandørerne til at skubbe deres produkter i en grønnere retning.

Mange kommuner i Danmark køber allerede bæredygtigt ind. I Roskilde Kommune købte de sidste år 20 elbusser, og i Skive Kommune anlægger de solceller på de lokale tage. Men nu er en række danske kommuner og regioner, og endda byer fra vores nabolande, gået sammen om at lave en ny, bæredygtig og fælles indkøbsstrategi. De er begyndt at stille krav til leverandører og udbydere af produkter til kommunen – de vil have mere bæredygtighed. På den måde kan de presse virksomheder, der vil handle med kommunerne, i en grønnere retning. Det er nemlig mange penge det drejer sig om – fx bruger Københavns Kommune alene 8,2 milliarder kroner på indkøb af alt fra asfalt over kontorstole til bæredygtige madvarer hvert år.

”Hvis vi stiller nogle krav om klima, miljø og bæredygtighed til leverandørerne, så kan vi sætte et ret stort grønt aftryk,” siger David Salomonsen, der er CSR-chef i Københavns Kommune, om den samlede indsats.

Samarbejdet blev startet på initiativ af Københavns Kommune i 2017 i samarbejde med Miljømærkning Danmark og med opbakning fra SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice). I 2018 efterspurgte 36 kommuner og to regioner sammen bæredygtige kontormøbler og legetøj for at presse udbyderne i en grønnere retning, da de mente, at der ikke var nok bæredygtige udbydere.

F.eks. kan kommunerne kræve, at produkterne skal være miljømærkede med det nordiske miljømærke Svanemærket og det europæiske miljømærke EU-Blomsten.

Læs også: Danske virksomheder har stigende interesse for Verdensmålene

Markedet bliver skubbet i en grønnere retning
Når kommunerne i fællesskab stiller krav til deres udbydere, er det ikke bare godt for de medvirkende kommuner. Det gavner også andre institutioner og virksomheder, der gerne vil købe mere bæredygtigt ind i fremtiden, forklarer David Salomonsen.

”Vi forsøger med vores indkøbsstrategi at skubbe til markedet, så der generelt bliver produceret flere miljøvenlige produkter. Hvis vi kan starte med at få dem til at lægge produktionen om, så kan andre institutioner i fremtiden også,” siger han.

Den effektive strategi for mere bæredygtige indkøb er ikke raketvidenskab – det kræver blot at institutionerne snakker sammen om kravene til leverandørerne.

”Det første vi gør, er at se på hvilke andre offentlige indkøbere, der har lyst til at være med i vores samarbejde. Vi går bagefter til branchen og leverandørerne og fortæller dem, at vi gerne vil handle med dem, hvis de kan levere de her miljømærkede produkter. Lykkes det, så køber vi,” siger David Salomonsen.

Læs også: Byerne trækker i arbejdstøjet for bæredygtighed

Kommunerne efterspørger bæredygtigt arbejdstøj
40 danske kommuner, fire regioner og flere nordiske storbyer har nu som næste bæredygtige mål at skaffe miljørigtigt arbejdstøj til deres medarbejdere. Københavns Kommune forklarer, at der kun er ganske lidt miljømærket arbejdstøj på markedet, og derfor sætter den store sammenslutning af institutioner nu krav på at få tilbudt bæredygtigt, miljømærket arbejdstøj.

Og i tekstilbranchen mærker de det grønne pres, forklarer Jette Lindgaard, der er miljø- og bæredygtighedschef i brancheforeningen Dansk Mode & Textil.

”Der ligger et kæmpe pres, og det bæredygtige ruller endnu mere ind over branchen. Vores medlemmer kan se, at de skal have styr på, hvad det er, de laver i alle deres værdikæder,” siger hun.

”Der er flere brands, som får certificeret deres produkter. Ellers kan de ikke være med og de risikere at de bliver fravalgt som leverandører,” siger hun.

David Salomonsen forklarer, at den store sammenslutning af bæredygtige indkøbere vil udvide sit fokus til endnu flere produkter i fremtiden.

”Man kan forvente, at denne her indkøbsmetode kommer til at blive udvidet til endnu flere produktgrupper. Så bliver vi ved med at finde nye områder, som vi kan arbejde med,” siger han.

Læs også: Københavns Kommune gør kål på CO2-tunge fødevarer og sætter planter på menuen