Danske havørne er på vingerne igen: ”En succeshistorie som vi ikke har set mage til”

For 30 år siden var Nordeuropas største fugl uddød i Danmark. I dag yngler de i et større antal, end man turde drømme om.

Havørne er fremragende jægere. De angriber fra luften og fanger et forsvarsløst bytte i deres skarpe kløer eller dolkelignende næb. Men mennesker er endnu bedre. Med geværer, fælder og giftige sprøjtemidler blev havørnene totalt udryddet i Danmark indtil for 30 år siden. På det tidspunkt havde der ikke været et eneste ynglende par herhjemme i over 100 år. Den dødelige forfølgelse på Nordeuropas største ørn var blandt andet på grund af, at de blev opfattet som konkurrenter mod mennesker, fordi ørnene havde et ry for både at tage nyfødte lam, gæs, ænder, høns og andre husdyr fra landmænd.

”De blev set som flyvende rotter,” siger Kim Skelmose fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

I dag er der flere end 150 ynglende havørnepar i Danmark. Målet var at få 75 par i 2040, og det tal er altså slået næsten to årtier før, at man havde regnet med det. Dansk Naturfredningsforening skriver, at det især skyldes svenske og tyske anstrengelser med vinterfodring i 1980’erne og 90’erne, at bestanden af havørne er blevet så sund. I 1992 startede Dansk Ornitologisk Forening, der overvåger den danske ørnebestand, deres Projekt Ørn, som hjalp ørnene endnu mere til hægterne ved hjælp af fodring, indsamling af viden og et tiltrængt fokus på behovet for beskyttet natur til ørnene.

”I 60’erne blev rovfuglene totalt fredet, og så har havørnene været så heldige at få fred og ro fra mennesker. Der er sket en holdningsændring i forhold til vores natur, og en bevidsthed om, hvor skrøbelig den er, og der er mange borgere, der vil passe på den og på ørnene. Havørnene kvitterer med at blive flere og flere, så vi kan glæde os over at se den i vores skov eller område,” siger Kim Skelmose.

”Det er en succeshistorie som vi ikke har set mage til. Heller ikke engang blandt de andre to mindre ørne – fiskeørnen og kongeørnen. Dem skal vi stadig holde godt øje med”.

En ”mordsag” fra 2016 tegner et billede af, hvordan tiderne har ændret sig. Her udlovede Dansk Ornitologisk Forening en dusør på 50.000 kroner for afgørende oplysninger, der førte til en domfældelse af gerningsmanden bag drabet på en nordjysk kongeørn.

I gamle dage var det omvendt. Her blev der udlovet dusør for at dræbe ørne, fortæller Kim Skelmose. Der er eksempler på, at der i slutningen af 1600-tallet blev udbetalt fangstpræmier af skovriddere for et sæt ørnekløer på hele 4 mark. Det svarer til en krone, det lyder ikke af meget i dag, men dengang kunne man få et måltid og øl for det beløb. Det samme gjaldt en ødelagt havørnerede, som i 1733 også gav 4 mark i præmie.

En glubsk jæger med varieret kost

Udover fredning og større sympati for rovfugle i befolkningen, så skyldes havørnens genopståen, at der også er kommet et renere miljø, især omkring åer, søer og fjorde i Danmark. Derudover har et forbud mod de mest farlige miljøgifte, der svækkede rovfuglene og gjorde deres æg så skrøbelige, at de knækkede i reden, vendt den triste udvikling. For i 1950´erne og 60´erne betød brugen af blandt andet giftige sprøjtemidler og pesticider nemlig, at mange rovfuglearter var tæt på at uddø i en lang række lande.

I dag er havørnene ikke en overraskelse at se på den danske himmel. Ifølge DOF er der siden 1995 fløjet mindst 1.377 havørneunger fra danske reder. De bevingede jægere er ikke kun smukke at observere i sin kikkert, men også gode for det danske økosystem, forklarer Kim Skelmose.

”Havørnen er vigtig for det økologiske kredsløb, fordi den spiser ådsler og fanger både svage og friske dyr, så naturens balance bliver opretholdt. For eksempel får den jaget noget skarv væk og spist nogle af skarvens unger, så i stedet for, at der er kolonier af 200 skarv, der spiser fisk i en bestemt å eller sø, så er tallet nede på 30. Der bliver på den måde flere fisk, fordi den fugl, der er hård ved fiskebestanden, bliver naturligt reguleret,” siger han.

Faktisk argumenterer DOF for, at Naturmyndighederne bør standse op og droppe den massive og meget kostbare bekæmpelse, eller regulering som man kalder det, af danske skarvkolonier, som hvert år finder sted i en lang række kolonier. Lad naturen, altså her havørnene, selv klare reguleringen, så får vi den skarvbestand, som den danske natur kan bære.

Kim Skelmose glæder sig over, at folk ikke længere vil af med havørnen, selv om den nogle gange skulle snuppe en fisk fra en lystfisker eller nappe en høne fra et landbrug.

”Alt liv har ret til at være her. Havørnen er ingen undtagelse. Den er en fryd, skaber livsglæde og begejstring hver gang den flyver over hovedet på os”.