Dansk kraftværk i front med ny teknologi til at indfange CO2

Et pilotanlæg til CO2-fangst på Amager Bakke giver en unik mulighed for at teste teknologi, der kan sende Danmark helt i front med CO2-fangst.

I Danmark genanvender vi en del af vores husholdningsaffald, og brænder resten af under høj temperatur. Varmen bruger vi til at producere elektricitet og fjernvarme, men det udleder samtidig store mængder CO2. Hvis det kan lade sig gøre at filtrere røggassen for kuldioxid, vil det være en stor klimafordel, men indtil nu har teknologien ikke været god nok til at gøre det i stor skala.

Men det er måske nu på vej til at blive muligt at filtrere røggassen. I juni begyndte det første testudstyr til CO2-fangst at blive installeret på affaldsforbrændingskraftværket Amager Bakke. Det skriver den fælleskommunale virksomhed ARC, der udover Amager Bakke også driver 10 genbrugscentre og syv nærgenbrugscentre i kommunerne Dragør, Frederiksberg, Hvidovre, København og Tårnby.

Det tog en dag at installere pilotanlægget til CO2-fangst, og i løbet af de kommende måneder vil ARC, DTU, Pentair og Rambøll så teste og modne teknologien. Det drejer sig bl.a. om de særlige kemiske væsker, som bruges til at fange CO2. Målet er at optimere fangstteknologien, så man mest effektivt og billigst muligt kan fange CO2 i stor skala.

Kemiske væsker fanger kuldioxiden

For at fange ledes den CO2-fyldte røggas ind i et højt tårn (en såkaldt absorber). Her bevæger den 40 grader varme røggas sig op i tårnet, mens en væske med basiske aminer strømmer ned oppefra.

Aminerne er organiske derivater af ammoniak, og de har den kemiske egenskab, at de binder CO2’en til sig. Væsken med den nu fangede CO2 ledes videre til et andet højt tårn (en såkaldt desorber). Her varmes væsken op til 105 grader for at frigive CO2’en igen, mens væsken med aminer strømmer tilbage til det første tårn og fanger CO2 på ny.

Pilotanlægget kan indfange 850 kg. CO2 i døgnet, og forventes at være i drift året ud. Næste skridt bliver et efterfølgende demonstrationsanlæg, der skal fange 4.400 tons om året. Det svarer ifølge ARCs beregninger til udledningen fra 1.185 biler, som kører 30 km. pr. dag i byen.

Hvis projektet derefter skaleres op til fuld størrelse, vil der kunne indfanges 500.000 tons CO2 om året på Amager Bakke. Det vil være næsten hele kraftværkets udledninger og dermed et mærkbart bidrag til den grønne omstilling og Københavns Kommunes ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, skriver ARC.

Dyrt men billigere end ikke at gøre noget

Det bliver dog ikke gratis at indfange så meget CO2. Teknologien bag CO2-fangst er meget energikrævende og har derfor også tidligere været for dyr at bruge. Ved at integrere CO2-fangsten med fjernvarmenettet vil ARC prøve at påvise, at CO2-fangsten kan gøres med et neutralt energiforbrug. Det betyder også, at ARC forventer en pris under 1000 kr./pr. ton CO2. Hvis anlægget indfanger en halv million tons om året, vil det altså medføre en ekstraregning for kraftværket - og dermed forbrugerne - på op mod 500 millioner kroner om året. Det skal dog ses i den sammenhæng, at det er endnu dyrere at lade være med at gøre noget. Klimarådet har i 2020 beregnet, at den såkaldte samfundsøkonomiske pris for CO2-udledning - dvs. omkostningerne for samfundet på grund af skaderne fra den globale opvarmning - ligger på 1.500 kr. for hvert ton CO2.

Skal uskadeliggøres under havbunden

Det er ikke nok at indfange kuldioxiden. Den skal også permanent skaffes af vejen på en måde, hvor den ikke kan skade klimaet. Tanken med den nye teknologi er, at den opsamlede CO2 først skal komprimeres og derefter sejles til Nordsøen, hvor den klimaskadelige gas skal pumpes ned i udtømte oliefelter i undergrunden. Over en årrække vil CO2’en her binde sig permanent til undergrunden. Der er derfor ingen risiko for, at lageret vil ’punktere’ og at den indfangede CO2 vil slippe ud igen.