Den nye klimaminister tog en padelketcher med på scenen under Verdensmålsugen: ”Jeg køber den ikke, når folk siger, at vi ikke kan nå klimamålene uden at lave fundamentalt om på vores velstand”

Verdensmålsugen blev på åbningsdagen gæstet af den nye regerings to klimaministre, Dan Jørgensen (S) og Lars Aagaard (M). Ministrene blev udfordret på, om nogle Verdensmål bør prioriteres højere end andre? Og samtidig gav ministrene en forklaring på, hvorfor den nye regering har fået to ministre med "klima" i deres arbejdstitel.

Verdensmålene er vigtige. Men det er et åbent spørgsmål, hvordan SVM-regeringens to nye klimaministre synes, at de 17 mål for en bæredygtig fremtid skal prioriteres.

Netop dette spørgsmål gravede begivenhedens ordstyrer, Altingets chefredaktør Jakob Nielsen, i, da han i Fællessalen på Christiansborg pointerede, at én af de store udfordringer med Verdensmålene er, at de nogle gange kommer til at stå i vejen for hinanden.

Jakob Nielsen eksemplificerede: ”For hvis man opfylder målet om at ”udrydde sult”, så kan det være, at man svækker Verdensmålet om ”klimaindsats”, ”livet i havet” eller ”livet på land”.”

Dan Jørgensen, minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, var første mand på scenen, og han blev derfor spurgt ind til, hvilket Verdensmål der er vigtigst i regeringens arbejde fremadrettet?

Ministeren (S) svarede, at ”hele idéen med Verdensmålene er jo netop, at de er sammenhængende”:

”Nu siger du, at der kan være trade offs imellem dem (Verdensmålene, red.). Jaaa, den tilgang kan man godt vælge, men man kunne også vælge at sige præcis det modsatte, og det ville ikke bare være ligeså rigtigt. Det vil faktisk være mere rigtigt," fortalte han og uddybede:

"Der er flere (positive, red.) sammenhænge, end der er trade offs mellem Verdensmålene. Så vi ser det selvfølgelig på den måde (...), at vi skal bruge vores penge og allokere vores politiske ressourcer på en måde, så vi rammer et bredt felt af Verdensmålene i vores målopfyldelse.”

Lars Aagaard spiller klimapanel

Derefter indtog Lars Aagaard (M) scenen, ganske overraskende med en lysegrøn padelketcher i hånden.

"Den cirkulære økonomi involverer vel også genbrug af små vittigheder, så jeg tillader mig at starte med denne her," sagde politikeren fra Moderaterne og henviste til ketcheren, hvilket udløste moderate grin i salen.

Ministeren fejede spøgen til side med et par vink med ketcheren og talte videre:

"Den (padelketcheren, red.) symboliserer dels noget om regeringen, dels noget om det helt særlige i, at vi har fået en global klimaminister (Dan Jørgensen, red.), men også hvad det handler om, når vi skal få Verdensmålene til at blive til virkelighed,"

Dernæst forklarede Aagaard, hvorfor det nye ministerhold både har en nationalt forankret klimaminister og en globalt forankret klimaminister:

"Jeg gav Dan Jørgensen den anden ketcher, da jeg blev minister for klima og energi, og det gjorde jeg, fordi grøn omstilling er en holdsport (...) Denne regering har jo valgt en minister, der arbejder globalt med klima, og det har vi ikke haft før. Jeg har udfordringer med at nå til Herning og indvie ting, så forestil jer en prioritering, der skulle ligge i min kalender, hvis jeg også skulle dække det globale. Derfor er det udtryk for en reel prioritet fra regeringens side, at vi har en global klimaminister," lød det fra Aagaard.

"Alle Verdensmål skal farves grønne"

Lars Aagaard kom under sin tale ordstyreren Jakob Nielsen i forkøbet på spørgsmålet om, hvilket Verdensmål han favoriserer.

Ministeren fortalte, at hvis det står til ham, så bliver alle Verdensmålene farvet grønne – i stedet for at hvert enkelt Verdensmål har en unik farve, som mange kender dem fra de regnbuefarvede Verdensmål-plakater:

”Det er selvfølgelig fordi, at en fremtid hvor vi ikke belaster klimaet, og hvor vi bliver CO2-effektive er en forudsætning. Jeg tror også, langt inde i sjælen, at der er så mange udviklingsmuligheder i den grønne agenda, så det at skabe vækst og bæredygtige jobs i fremtiden, bliver ikke i modsætning til klima,” sagde han.

Lars Aagaard, der selv har en fortid i erhvervslivet, benyttede også lejligheden til at udfordre nogle fordomme om den private sektor:

”Ude i den verden er det godt nok lang tid siden, at jeg har mødt en erhvervsleder, der siger med satanisk glæde: Jeg brænder fossil energi af, fordi det giver mig en virkelig indre tilfredsstillelse…”

Han tøvede dog og tilføjede:

”Eller… på COP’en har jeg mødt nogen, men i det her land er det godt nok ved at være noget tid siden. Erhvervslivet har fanget den. Langt de fleste virksomheder arbejder direkte eller indirekte med Verdensmålene.”

I det private ved man godt, at det mest ansvarlige en virksomhed kan gøre er at have styr på økonomien. For hvis der ikke er indtjening, så er overlever man heller ikke i morgen. Men samtidig arbejdes der benhårdt på, at indtjeningen ikke står i modsætning til klimaindsatsen, fortalte ministeren.

”Så at se Verdensmålenes kompleksitet blive indarbejdet i den måde rigtigt mange af vores virksomheder tænker på, har ofte fyldt mig med glæde. Det giver mig en tro på, at den forandring, vi er i gang med, ikke bliver i modsætning til at skabe en bedre fremtid, men er forudsætningen for, at vi også har en sund og konkurrencedygtig økonomi fremadrettet med gode jobs.”

Helhedstænkningen af Verdensmålene er vigtig, forklarede han, for som landets klimamål ser ud i dag, så handler det jo mest af alt bare om at sænke emissionerne af drivhusgasser. Og det er i virkeligheden slet ikke svært, hvis man f.eks. er ligeglad med. ulighedsskabende effekter.

Han opremsede: Man kunne for eksempel nå klimamålene ved at stoppe animalsk produktion helt? Eller ved at lukke cementproducenten Aalborg Portland? Eller ved at forbyde lavindkomstgrupper at køre bil?

”Men nej,” sagde ministeren og fortsatte:

”Udfordringen er selvfølgelig, hvordan det (de ovennævnte løsningsforslag, red.) ville ramme andre elementer af Verdensmålene. Derfor består klimapolitik for mig i at finde den rette balance. Vi når målene. Dem skal vi nå. Men vi skal også som samfund tage hånd om dem, der bliver ramt. I en anden sammenhæng sagde jeg spøgefuldt - men jeg mener det faktisk - at landmænd er også mennesker. Og derfor er der også en forpligtigelse til at se på, hvordan vi kan tage hånd om de mennesker, der bliver ramt at omstillingen, så ingen bliver efterladt. Det gælder også på arbejdsmarkedet.”

Ministeren slog fast, at hvis det står til ham, så skal Verdensmålene nås på en måde, hvor vores samfund fortsat kan udvide sin økonomi:

”Vi skal ramme en balance, der også hedder, at den danske økonomi fortsat skal kunne vækste. Jeg ser ikke for mig, at det bliver uladsiggørligt. Jeg køber den ikke, når folk siger, at vi ikke kan nå klimamålene uden at lave fundamentalt om på vores velstand. Det er godt nok dyrt, men så dyrt er det heller ikke på den korte bane. For der er så meget drive i økonomien, og vi bliver stadig rigere.”

Verdens Bedste Nyheder er mediepartner under Verdensmålsugen