Antallet af hjemløse falder: “Hver eneste hjemløs har sin egen historie. Lyt til den”

En målrettet indsats med at give flere danskere tag over hovedet har nu båret frugt. Efter en stejl stigning i antallet af hjemløse siden 2009 er kurven knækket, og de seneste tre år er antallet faldet med ti procent.

“Det er rart at have et sted, som jeg endelig kan kalde mit eget,” siger 64-årige Per Ernstsen, som for tre år siden kunne fejre, at han ikke længere var hjemløs.

Og han er langt fra den eneste.

Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark kun gået én vej. Flere og flere borgere har ikke haft fast tag over hovedet, og i 2017 toppede antallet med 6.635 danskere i hjemløshed. Men nu er kurven endelig knækket. En rapport fra Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (VIVE) – som har ført hjemløsetællingen siden 2009 – viser et fald på ti procent siden 2019. Det betyder konkret, at der er 642 danskere, som er kommet ud af hjemløshed.

“Alle fortjener at have et hjem, hvor man føler sig tryg. Derfor er jeg naturligvis meget glad for, at antallet af hjemløse borgere falder,” siger social- og ældreminister Astrid Krag i en pressemeddelelse.

En af dem, der har fået fast tag over hovedet, er førnævnte Per Ernstsen. Efter et langt forløb på 14 år, hvor han røg ind og ud af hjemløshed, fik han endelig tilbudt en fast lejlighed i 2019.

“Jamen det startede egentlig helt tilbage i 1979,” siger københavneren og tænker tilbage.

“Jeg var i lærer som flymekaniker, men fik pludselig en urinvejsinfektion og blodforgiftning, som gjorde, at min nyre efter et længere hospitalsophold kun havde 27 procents virkning,” fortæller han.

Det dårlige helbred var startskuddet på en række år, hvor han havde svært ved at arbejde og tjene penge. Det ledte ham i sidste ende ud i hjemløshed i 2005.

“Housing first”

Faldet i antallet af hjemløse i dag skyldes en målrettet indsats fra myndighederne, som i samarbejde med kommuner og interesseorganisationer er lykkedes med især at få flere unge ud af hjemløshed – i dag er der 744 unge hjemløse. Et fald på 27 procent siden 2019. Det er sket gennem ”housing first” -strategien, som tager udgangspunkt i, at den hjemløse borger får en bolig i en ubegrænset periode og støtte til at betale huslejen som det allerførste.

Men selvom tilgangen har fået anerkendende ros for at være hovedgrunden til at få flere borgere ud af hjemløshed, har den samtidig også mødt kritik.

Kritikken har især været, at mange af de boliger, som hjemløse bliver tilbudt i den almene boligsektor, er fyldt med skimmelsvamp og fugtproblemer. Det er sundhedsskadeligt, men kan også føre til, at borgeren bliver hjemløs igen.

“Vil vi virkelig gerne tilbyde hjemløse, der har levet miserabelt på gaden, en ny form for boligløshed i form af sundhedsskadelig boligslum?” skrev Søren Dahl Nielsen, tidligere hjemløs, i et debatindlæg i Altinget sidste år.

Til trods for kritikken fortsætter man i landet med strategien. Sidste år afsatte regeringen over en milliard kroner til 4.050 billige boliger til hjemløse borgere, og i år har en ny aftale med Kommunernes Landsforening til mål at hjælpe 2.000 danskere med at få fast tag over hovedet.

Indsatsen er da også afspejlet i VIVE’s rapport. Særligt har der været et markant fald i hjemløshed i landets større byer, hvor der er kommet hele 52 procent færre hjemløse i Frederiksberg Kommune og 32 procent færre i Aarhus.

“Fokus, fokus, fokus og skam,” siger Ask Svejstrup, sekretariatsleder i de hjemløses landsorganisation SAND, om hvorfor det har taget så lang tid at knække kurven.

“Det har været pinligt, at man har produceret så mange unge hjemløse, så politikerne har ikke haft andre muligheder end at gøre noget ved det,” fortæller han.

Færre hjemløse gavner os alle

Ud over det indlysende positive samfundsaspekt i at færre hjemløse betyder, at flere kommer i arbejde, da de ikke er afhængige af offentlig støtte – 60 procent af alle hjemløse er på kontanthjælp, så lægger Ask Svejstrup vægt på, at færre hjemløse også er nødvendigt for at sikre et velfungerende demokrati.

“Hvis man har en ide om, at demokratiet fungerer bedst ved, at alle kan komme til orde, skal hjemløse også have mulighed for at have en stemme,” siger han.

“Hjemløse får kun de relevante tilbud, som ville kunne hjælpe dem, hvis de bliver hørt,” uddyber sekretariatslederen.

“De lyttede ikke til mig”

I en kold, fugtig trappeopgang i København krummede Per Ernstsen sig sammen med sine få ejendele, som han havde taget med fra sit tidligere hjem. Dagen forinden var han blevet smidt ud af sin lejlighed, efter han over en længere periode ikke havde formået at betale huslejen.

“Det var noget lort,” siger han lavmælt, holder en kort pause, og fortsætter: “Jeg var gal på kommunen. Jeg havde forsøgt at kontakte dem i en længere periode for at søge hjælp, men jeg blev nægtet hver gang.”

Kontanthjælpen, han modtog tilbage i 2005, var ikke nok til at dække udgifterne, og da først sagsbehandleren fik tid til at se på sagen, var det for sent. Per Ernstsen var efterladt uden et hjem.

I de efterfølgende 14 år kom han ind og ud af hjemløshed. Hver gang han endelig fandt et hjem, som han kunne kalde sit eget, satte helbredet og økonomien en stopper for glæden. I perioderne som hjemløs sov han både i sin bil, på herberg og i varmestuer.

“Den hårdeste periode var helt klart, da jeg plejede at hoppe på S-toget mod Holte for at samle flasker,” fortæller han.

Men for tre år siden vendte lykken. Per Ernstsen fik tilbudt en lejlighed med en betalt husleje på Nørrebro. Der har han boet lige siden.

“Det er dejligt at kunne have gæster på besøg og have en base, hvor jeg kan være mig selv og have lidt fred og ro,” siger den tidligere hjemløse.

64-årige Per Ernstsen bor i dag på Nørrebro. I dag er hans mål at hjælpe andre hjemløse, og derfor stiller han op til formand for Hus Forbi. Foto: Hus Forbi
64-årige Per Ernstsen bor i dag på Nørrebro. I dag er hans mål at hjælpe andre hjemløse, og derfor stiller han op til formand for Hus Forbi. Foto: Hus Forbi

Flere ældre hjemløse

Til trods for det positive fald i det samlet antal af hjemløse i Danmark, er der stadig en stigning blandt ældre hjemløse. Rapporten fra VIVE viser, at antallet af hjemløse, som er over 60 år, næsten er fordoblet siden 2009. Det er samtidig den eneste befolkningsgruppe, som har oplevet en stigning de seneste tre år – fra 414 til 451 personer.

“Alle kan godt se, at det er synd for de unge, men for at få flere ældre ud af hjemløshed er det også vigtigt at skabe noget fokus på dem,” understreger Ask Svejstrup.

Stigningen er dog ikke gået politikernes næse forbi. Social- og ældreministeren, Astrid Krag, fortæller i pressemeddelelsen, at regeringen har etableret et nationalt partnerskab mod hjemløshed, som skal bidrage til et fortsat fald i fremtiden.

“Jeg vil gerne opfordre til, at aktørerne har blik for de nye udfordringer med fx stigningen i ældre hjemløse borgere, og tager det med i deres drøftelser i partnerskabet,” siger hun.

Langt de fleste hjemløse i Danmark - 47 procent - bor på herberg. Men 535 borgere er i 2019 registreret som gadesovere. Foto: Holger Henriksen
Langt de fleste hjemløse i Danmark - 47 procent - bor på herberg. Men 535 borgere er i 2019 registreret som gadesovere. Foto: Holger Henriksen

Krisen kan blive en hæmsko

Krigen i Ukraine har sat sine spor på den danske økonomi. Dagligvarer er blevet dyrere, el- og varmepriser stiger, og flere økonomiske udfordringer lurer på den anden side af efteråret.

Derfor frygter Ask Svejstrup også, at vi i den nære fremtid kan opleve at flere danskere bliver hjemløse.

“Der er en stor gruppe borgere, som er presset på økonomien, og på grund af de stigende priser kommer de tættere på et frit fald. Jeg tror desværre, at der vil være flere, som vil blive smidt ud af deres boliger, fordi de ikke har råd til huslejen,” siger han bekymret.

På den lyse side forklarer han dog, at der ud fra tidligere erfaringer er håb at finde.

“Nu ved vi jo, at vi med det nødvendige fokus med en målrettet boligstrategi for hjemløse, kan få flere folk ud af hjemløshed. Nu skal der bare ikke være for meget der kommer på tværs, så kan vi godt fortsætte faldet,” siger han. 

“Søg hjælp”

Tilbage på Nørrebro lader Per Ernstsen sig i dag ikke slå ud af sit helbred. Hans økonomi er blevet stabil, og selvom han har fået sværere ved at gå, har han anskaffet sig en elscooter, som han bruger til at køre rundt i de københavnske gader for at skabe fokus på hjemløshed.

Han har tidligere været formand i SAND, og arbejder i dag på at blive formand for Hus Forbi – en avis, der skaber debat og dialog om hjemløshed, og som samtidig giver de hjemløse mulighed for at tjene deres egne penge gennem salg af avisen.

Københavnerens budskab er heller ikke til at tage fejl af. Flere skal ud af hjemløshed, og det kan kun ske, hvis de hjemløse og kommunerne får kommunikeret ordentligt.

“Hver eneste hjemløs har sin egen historie. Så kig nu på den enkelte person, og den situation som vedkommende er i, og så ager ud fra det,” siger han.

Shelterlivet er ikke kun for friluftspersoner: Over halvdelen er børnefamilier Læs også
Udgivet

Shelterlivet er ikke kun for friluftspersoner: Over halvdelen er børnefamilier

Flere og flere danskerne er blevet vilde med naturen, og det tyder på, at barren for friluftslivet er…