Afstemningen nu åben for årets Verdensmålspris

Du kan nu stemme på de nominerede til årets danske Verdensmålspris. Prisen bliver givet til tre personer, der har gjort et særligt arbejde for Verdensmålene enten lokalt, på landsplan eller internationalt.

Landet over er der gang i mange projekter og idéer, der hjælper Danmark og verden på vej mod at realisere Verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Verdensmålsprisen bliver i år uddelt for anden gang. Da alle er velkomne til at stemme om, hvem der skal have prisen, kan du være med til at fremhæve nogle af de initiativer og personer, der har gjort et særligt stort stykke arbejde for at gøre verden bedre.

De nominerede til årets pris er nu fundet, og afstemningen om finalisterne er nu åben.

Klik her for at gå til afstemningen

OBS: Prisen er opdelt i tre kategorier: Inkluderingsprisen, Forandringsprisen og Ildsjælsprisen. Du skal placere en stemme i hver kategori, inden du kan indsende din stemme.

Vinderne afsløres ved konferencen for Verdensmålenes Årti: "A Decade to Action - 10 år tilbage" i landstingssalen på Christiansborg onsdag den 9. september.

Prisen er indstiftet af 2030-panelet, der understøtter Folketingets tværpolitiske 2030-netværks arbejde. Læs mere om prisen her:

https://www.verdensmaal.org/nyheder/hvem-skal-vinde-verdensmalsprisen-2020