75-års jubilæum: Det hitter som aldrig før at være med i den lokale skolepatrulje

Med en ”slikkepind” i hånden har danske skolebørn i årevis givet tryghed i trafikken. Endda helt frivilligt og med tidlige mødetider.

Dag efter dag, år efter år. I regn og i slud – og de ser endda nuttede ud.

I år er det hele 75 år siden, at de danske skolebørn begyndte at hjælpe deres små kammerater i morgentrafikken ved landets skoler. Derfor bliver skolepatruljen i denne uge fejret og forkælet i særlig grad ved forskellige begivenheder over hele landet.

Danskerne elsker de små gule veste

Det er en særligt folkekær ordning, der i denne uge markerer jubilæum. Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring er hele 96 procent af danskerne positive over for skolepatruljerne og den indsats, de yder. Det er en national opbakning, som nok de færreste institutioner kan mønstre.

”Skolepatruljerne skaber en grundlæggende tryghedsfølelse for især de mindste elever og ikke mindst deres forældre. Det er et vigtigt stykke frivilligt arbejde, de påtager sig,” forklarer Jeppe Gudmandsen, der er pressekonsulent i Rådet for Sikker Trafik.

Skolepatruljen på pletten i 1949. Foto: Rådet for Sikker Trafik

Ifølge Rådet for Sikker Trafik går den typiske skolepatruljeelev i 6. klasse, når de ifører sig den karakteristiske neongule vest. Og selv om tjansen som regel indebærer at møde tidligere ind på skolen end alle de andre elever, så er iveren efter ansvar stor ude på landets skoler:

”Konceptet med skolepatruljer er kun blevet mere udbredt gennem årerne, og vi kender sågar til skoler, hvor der er venteliste blandet eleverne for at deltage i det frivillige arbejde. Det giver et sammenhold at være med til at hjælpe andre, og mange elever føler virkelig, at de vokser med opgaven,” forklarer Jeppe Gudmandsen.

”Og så trækker den årlige tur til for eksempel Tivoli sikkert også lidt i nogle”.

Danskerne giver den mindre gas: Færre overskrider hastighedsgrænserne Læs også
Udgivet

Danskerne giver den mindre gas: Færre overskrider hastighedsgrænserne

Motorvejen delte Fyns natur i to, men nu kan vilde dyr igen krydse øen Læs også
Udgivet

Motorvejen delte Fyns natur i to, men nu kan vilde dyr igen krydse øen

Den største af fem faunapassager under den fynske motorvej er nu færdig. Det skal sikre, at rådyrene…