22-årige Marcus kunne ikke styre sin lyst til at spille om penge. Ny indsats skal redde unge fra at spille livet væk

Det seneste årti er antallet af personer i behandling for ludomani steget markant. Flere og flere mister kontrollen, og hos mange danskere starter det allerede i en ung alder. Derfor sætter en ny indsats fokus på forebyggelse af ludomani på skoleskemaet for at engagere de unge, før det er for sent.

“14. februar 2016. Det er dagen, hvor det stikker af for mig,” siger 22-årige Marcus Mossalski fra Randers. Med et glødende Liverpool-hjerte havde den dengang 15-årige jyde med sin far for første gang fået lov til at oddse på sit favorithold i en udekamp mod Aston Villa.

“Vi lagde en 10’er på et eller andet vanvittigt med, at Liverpool skulle vinde med mindst 4 mål,” fortæller han.

“Og så gjorde de det kraftedeme”.

Kampen sluttede 6-0 til Liverpool, og for første gang i sit liv mærkede Marcus Mossalski en form for lykkerus, han aldrig havde prøvet før. En ekstase med et adrenalinboost og en overbevisning om, at glæden ved at vinde penge sagtens kunne gentage sig igen. Men, som det ofte er tilfældet med gambling, vendte lykken hurtigt, og der gik ikke længe før Marcus’ uskyldige glæde var erstattet med et afhængigt misbrug med store konsekvenser til følge.

Flere bliver ludomaner

Siden 2009 er andelen af unge under 30 år, der er i behandling for ludomani, tredoblet. Flere og flere mister kontrollen med spillet, og tal fra Center for Ludomani, som er Nordens største center for behandling og forebyggelse af sygdommen, viser, at over ti procent – af dem der er i behandling – har oplevet, at spillet tog overhånd, før de fyldte 18 år.

“Målgruppen for ludomani bliver yngre og yngre,” siger Thomas Marcussen, klinikleder og klinisk psykolog hos Forskningsklinikken for Ludomani ved Aarhus Universitetshospital.

“De begynder ofte med at spille i de tidlige teenageår, og vi ved fra forskning, at når man begynder at spille i en tidlig alder, så er man særlig sårbar over for at udvikle problemer på et senere tidspunkt,” fortæller han.

Derfor har Forskningsklinikken for Ludomani slået sig sammen med filminstruktør Lars K. Mikkelsen og producer Jesper Jarl Becker i en ny indsats, der skal forebygge ludomani og engagere unge, før det er for sent.

“Spil for Livet”

Indsatsen med navnet “Spil for Livet” er rettet mod unge mennesker og har til hensigt at sætte gang i en vigtig dialog om ludomani særligt de unge imellem. Projektet begyndte i starten af november og består af en kort fiktionsfilm, undervisningsmateriale og en “dialogrejse” med 50 oplæg på tværs af landets folkeskoler og ungdomsuddannelser.

I filmen følger vi den unge MMA-fighter David, hvor ludomanien udfordrer hans kamp for at komme til VM. Misbruget får store konsekvenser for David, og undervejs berører filmen flere sider ved ludomani.

Og ifølge Thomas Marcussen kan en fiktionsfilm netop være med til at engagere de unge på en konstruktiv måde.

“Det er svært at nå de unge som autoritet. Så filmen er et forsøg på at lave noget forebyggelse, hvor man ikke taler ned til dem eller kommer med en løftet pegefinger. Og der er en fiktionsfilm rigtig god, fordi den taler til dem på deres eget sprog,” forklarer han.

En undersøgelse fra Spillemyndigheden viser, at blandt børn og unge mellem 12-17 år har 6 procent minimum et lavt niveau af pengespilsproblemer. Og selvom det ikke virker af meget, mener Thomas Marcussen, at det stadig udgør et stort problem.

“Man kan vende den om og sige, at der sidder mere end én elev i en gennemsnitlig klasse og har en eller anden form for spilleproblem. Så det er meget bekymrende, fordi det er jo også dem, der skal modtages som mere officielle kunder af spilleindustrien, når de bliver 18 år,” siger han.

“Jeg tabte alle de penge, vi lige havde vundet”

Liverpool-fanen Marcus Mossalski har altid beskrevet sig selv som sportsnarkoman. Fra en tidlig alder var han utrolig fodboldinteresseret, men han fulgte også med i tennis og andre sportsgrene. Og selvom han også blev introduceret for spil i en tidlig alder, da faren oddsede i kiosken, var det først på den kolde februardag i 2016, at det for alvor tog overhånd. Bettet på Liverpool-kampen mod Aston Villa var nemlig lagt på farens online betting konto, og det åbnede en ny verden med sport og penge for den unge Marcus.

“Efter min far var gået i seng, sad jeg allerede samme nat og spillede på hans konto på nettet”. Marcus bliver stille for en stund, inden han i et langt åndedrag sukker: “Og der ender jeg så med at tabe alle de penge, vi lige havde vundet”.

De efterfølgende år stiger spillemisbruget for den unge jyde, som gang på gang forsøger at jagte den samme lykkerus, der havde sendt euforiske bølger gennem kroppen på ham, da en lille 10’er på en Liverpool-kamp var blevet til flere hundrede kroner. For hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre igen?

Artiklen fortsætter under billedet

22-årige Marcus Mossalski endte ud i et stort spillemisbrug, efter han som 15-årig blev grebet af spændingen ved at oddse. Foto: Annelene Pedersen
22-årige Marcus Mossalski endte ud i et stort spillemisbrug, efter han som 15-årig blev grebet af spændingen ved at oddse. Foto: Annelene Pedersen

Den onde spilcirkel

At lægge et uskyldigt odds på en fodboldkamp eller prøve sit held af i en roulette kan være god underholdning. Så længe man har kontrol over det. For når kontrollen slipper, kan gambling blive et usundt misbrug og en farlig afhængighed med store konsekvenser.

Ifølge Center for Ludomani har 42 procent af folk med ludomani overvejet at tage sit eget liv, og desuden har hver fjerde ludoman en eller flere gange begået kriminalitet for at skaffe penge til spil.

Men hvordan kan det gå så vidt, og hvorfor stopper man så ikke “bare” med at spille, kan du måske undre dig over. Det er dog ikke så simpelt. Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer nemlig ludomani som en spillemæssig forstyrrelse, der er kendetegnet ved, at ludomaner mister kontrollen og evnen til at sige stop.

“Os der beskæftiger os med ludomani professionelt, kan også blive frustrerede over, hvorfor personer med ludomani bliver ved med at spille,” siger kliniklederen Thomas Marcussen.

“Men det er vigtigt at huske på, at ludomani er en psykisk ledelse. Det kan altså være forbundet med blandt andet kontroltab og fysisk trang, som gør, at man bliver optaget af pengespil på en sygelig måde,” forklarer han.

Artiklen fortsætter under billedet

I fiktionsfilmen “Spil for Livet" er hovedpersonen David stærkt påvirket af sin trang til at blive ved med at spille, til trods for han ikke har nogen penge. Foto: Stillbillede fra “Spil for Livet"
I fiktionsfilmen “Spil for Livet" er hovedpersonen David stærkt påvirket af sin trang til at blive ved med at spille, til trods for han ikke har nogen penge. Foto: Stillbillede fra “Spil for Livet"

31. januar 2019

Marcus Mossalski kan nikke genkendende til den fysiske trang. Efter sin 18-års fødselsdag tog spillet for alvor overhånd.

“Jeg spillede 24/7. Og jeg ved godt, det er et udvandet udtryk, men det var bogstavelig talt, det jeg gjorde,” siger han.

“Fra da jeg stod op, sad jeg og spillede gennem morgenmaden, i bussen til skolen, i pauserne og ved aftensmaden, når jeg kom hjem. Og ofte faldt jeg i søvn, mens der var et spil i gang. Det var en slags magt, der var større end mig selv, der kørte i hovedet på mig. Jeg havde ikke kontrol over det,” forklarer han.

Og efter tre år som ludoman var Marcus Mossalski kommet så langt ud i sit misbrug, at han overvejede at tage sit eget liv. Han følte sig alene, håbløs, skamfuld og uden mening eller motivation for at leve videre. Men midt i mørket pressede hans mor ham til at søge hjælp. Marcus fik booket en samtale hos Tjele Misbrugsbehandling, og den 31. januar 2019 trådte han ind til et første møde med sin behandler. Et møde der forandrede hans liv.

“Jeg mødte en der forstod mig. Han havde selv været tidligere ludoman, så han forstod, hvad jeg sad med. Han forstod, hvorfor jeg følte mig alene og fortabt. Han gav mig plads til at være frustreret og ked af det, men han gav mig også et håb om, at jeg ikke var alene,” fortæller Marcus Mossalski.

24. november 2022

“I dag er det 1.393 dage siden, jeg sidst har spillet,” siger Marcus med en velfortjent stolthed i sin stemme. Mødet med misbrugsbehandleren havde været dét “wake-up-call” Marcus havde ledt efter, og fra det tidspunkt han trådte ud af behandlerens kontor, begyndte en optælling med dage fra, hvornår han sidst havde spillet.

“Jeg er rigtig glad for det sted, jeg er i dag,” siger den nu spilfrie ludoman, som i dag er i gang med at uddanne sig som misbrugsbehandler, og som samtidig rejser landet rundt for at holde foredrag om sine erfaringer med den psykiske lidelse.

“Trangen til at spille forsvinder nok aldrig. Den kommer i ny og næ, men den er knap så kraftig, som den plejede at være. Men jeg er også opmærksom på, at det hele kan ryge væk under mig på et splitsekund, hvis jeg falder tilbage igen. Og det er ikke bare min karriere, men nok også mit liv. At spille igen er et no go for mig resten af livet,” understreger han.

Marcus Mossalski igang med et af sine oplæg, hvor han fortæller om sine erfaringer med ludomani, og hvordan han i dag kan kalde sig selv for spilfri ludoman. Foto: Patrick Witting
Marcus Mossalski igang med et af sine oplæg, hvor han fortæller om sine erfaringer med ludomani, og hvordan han i dag kan kalde sig selv for spilfri ludoman. Foto: Patrick Witting

Hvis du har problemer med spil, så ring til hjælpelinjen StopSpillet på 70 22 28 25, eller kontakt Center for Ludomani

Nyt skilt skal forebygge selvmord: ”Er livet svært? Vi er her for dig.” Læs også
Udgivet

Nyt skilt skal forebygge selvmord: ”Er livet svært? Vi er her for dig.”

Hensigten med de fleste selvmord er ikke at dø men ønsket om forandring og at stoppe smerten. Nu…