Vi skal sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

Verdens generelle sundhedstilstand er blevet markant bedre siden 1990. Blandt andet dør langt færre i barselsseng: Mødredødeligheden er faldet med 44 procent i verden siden 1990, og børnedødeligheden er samtidig mere end halveret, takket være blandt andet bedre sundhedsydelser og bedre hygiejne.

Den bedre sundhed betyder også, at vi i dag generelt lever længere i verden. I 1990 kunne et gennemsnitligt nyfødt menneske regne med at blive cirka 65; i dag er den forventede globale levealder steget til over 71 år.

Men der er stadig alt for mange mennesker, der enten dør af banale sygdomme, der ofte kunne være undgået ved at vaske hænder eller behandlet med en kort og billig pillekur.

Samtidig døjer menneskeheden stadig med flere store sygdomme, der kræver mere arbejde at udrydde, men som godt kan bekæmpes. For eksempel malaria og HIV/Aids. Her er der også sket store fremskridt. For eksempel dør der nu 48 procent færre mennesker af malaria hvert år end i år 2000, takket være medicin og myggenet. Men med 438.000 årlige dødsfald er der stadig langt igen til en malaria-fri verden.

Verdensmål 3 er, at alle mennesker i alle aldre, i alle lande skal sikres et godt helbred. Det skal ske ved at sætte yderligere ind for at redde mødres og børns liv, gøre en ende på epidemierne af store smitsomme sygdomme, reducere de ikke-smitsomme sygdomme med en tredjedel, og ved at give alle adgang til sygesikring. Sideløbende skal alle have adgang til vacciner og effektiv medicin, som folk rent faktisk har råd til at købe.

Selvom de smitsomme sygdomme er alvorlige, handler mange af vores sundhedsproblemer også i høj grad om livsstil, og mange mennesker i både rige og fattige lande har i dag alvorlige problemer med diabetes, lungekræft, stofmisbrug og alkoholisme. Verdensmålene kalder ikke til forbud mod de dårlige vaner, men til at styrke forebyggelsen og behandlingen af stofmisbrug, heriblandt både narkotiske stoffer og alkohol, og at modvirke udbredelsen af tobaksrygning.

Sidst men ikke mindst skal vi også sætte ind for at halvere antallet af døde og sårede i trafikulykker på verdensplan inden 2030. Cirka 1,25 millioner mennesker bliver hvert år dræbt i trafikken. Og selv hvis bilen ikke rammer fysisk, er luftforurening i byerne blevet en usynlig men enorm dræber. Verdenssundhedsorganisationen WHO har beregnet, at luftforurening slår omkring 7 millioner mennesker ihjel hvert år. Verdensmål 3 sigter mod, at vi skal reducere antallet af dødsfald og helbredsproblemer på grund af forurening af luft, vand og jord væsentligt inden 2030.

Sådan går det med målet i Danmark

Her finder du data for målet. Klik på kilden for at dykke ned i tallene.

Dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes eller KOL
Kilde: Danmarks Statistik

  1. Pr. 100.000 personer
520540560580600620640200620072008200920102011201220132014

Forklaring: Antallet af personer, der er døde af hhv. hjerte/karsygdomme, kræft, diabetes og KOL er sat i forhold til 100.000 personer i befolkningen.

Skadelig brug af alkohol. Salg af alkohol, over 14 år
Kilde: Danmarks Statistik

  1. Gnsntl. antal liter
99,51010,51120072008200920102011201220132014201520162017

Forklaring: Defineret i henhold til den nationale kontekst som alkoholforbrug pr. indbygger (fra 15 år og opefter) indenfor et kalenderår i liter ren alkohol. Salg af ren alkohol er sat i forhold antal personer over 14 år.

Delmål

Hvert Verdensmål har en række konkrete og handlingsrettede delmål, der uddyber de områder, som målet dækker over.

Nyheder og materialer

Hent ikonerne, læs nyheder og find events

Hvad kan du gøre?

Brug Verdensmålene, hvis du arbejder i en virksomhed, organisation eller kommune eller er underviser - og i din hverdag. Er du skoleelev, så lav opgave om Verdensmålene.