
Opgave 6: Lav en dokumentarfilm fra verden
I denne opgave skal I producere en kort dokumentarfilm, hvor I formidler et aktuelt tema om Tanzania på en lærerig og informativ måde. I skal bruge viden om temaet og præsentere det som en dokumentarfilm.
Forberedelse
1. Se en eller flere af dokumentarfilmene om udviklingen i Maliwa.
2. Nu skal I i gang med research, så I kan få et godt grundlag for dokumentaren.
- Hvilket tema vil I fortælle om? Det kan fx være sundhed, miljø, økonomi, ændringer i levevilkår, iværksætteri eller landbrugsudvikling.
 - Hvad vil I fortælle om?
 - Hvem skal være målgruppe for dokumentaren?
 - Hvordan skal historien vinkles?
 - Hvilke områder skal undersøges nærmere?
 - Skal der være kilder og eksperter med i dokumentaren?
 
3. Lav en liste med 8-10 korte sætninger, der beskriver jeres tema. Brug informationer fra materialet eller find yderligere information, fx på internettet eller SkoleGPT
Her er nogle eksempler på, hvordan I kan formulere jeres sætninger:
- Temaet handler om… (fx miljøbeskyttelse, sundhed, arbejdsmarkedet, etc.)
 - Denne udvikling har haft stor betydning for…
 - En vigtig indikator for denne udvikling er…
 - Det har især påvirket…
 - For mange mennesker betyder denne ændring, at…
 - Denne udvikling kan gøre livet lettere ved at…
 - På grund af denne udvikling ser vi en forbedring i…
 - Der er stadig udfordringer, men med fortsat indsats kan vi…
 - Dette tema har potentiale til at…
 - Hvordan kan denne udvikling inspirere andre lande eller områder?
 
4. Anvend skabelonen til at planlægge jeres dokumentarfilm.
- Hvilke overskrifter vil I dække?
 - Hvordan skal tiden fordeles?
 - Hvilke billeder eller videoer kan understøtte jeres budskab?
 - Hvordan I vil bruge tekst?
 - Hvordan vil I bruge musik og lydeffekter?
 
5. Skriv et speak til dokumentarfilmen
Optagelse
6. Nu er det tid til optagelse samt indsamling af materialer til dokumentaren.
Her er det godt at huske:
- En dokumentarfilm bør optages i horisontal (liggende) format.
 - Optag i naturligt lys, gerne udendørs eller tæt på et vindue. Det giver en klar og frisk effekt.
 - Brug stativ eller en stabilisering, så optagelserne bliver rolige.
 - WeVideo på Skoletube tilbyder mange ressourcer til videoredigering. Her finder I et stort bibliotek med billeder, video, grafik, musik og lydeffekter:
Se vejledninger til WeVideo på Skoletubeguide. - Varier optagelserne, for at holde videoen interessant og dynamisk.
 - Brug både billeder og videoer.
 - Brug gerne en mikrofon eller et headset til lydoptagelser.
 - Skift mellem nærbilleder og totalbilleder for at skabe variation og give en bedre følelse af omgivelserne.
 - Sørg for, at der er god bevægelse i dokumentaren.
 
Redigering
7. Så er det tid til redigering.
I kan fx anvende programmet WeVideo på Skoletube.
Her finder I et stort bibliotek med billeder, video, grafik, musik og lydeffekter, samt en stor variation af visuelle effekter og kreative overgange.
Se vejledninger til WeVideo på Skoletubeguide.