Vindenergi er god business

Vindmøller er nu så konkurrencedygtige, at det er lykkedes lokale landmænd i Nordjylland at rejse tre vindmøller helt uden statsstøtte.    

På halvøen Thyholm i Nordjylland bliver der netop sat tre helt specielle vindmøller op. Selvom de umiddelbart ligner alle andre vindmøller, er disse vindmøller særlige, da de er startskuddet på en helt ny udvikling. De bliver nemlig opsat af en gruppe lokale landmænd helt uden offentlig støtte, hvilke kun er anden gang i dansk historie.

”Folk som mig sætter vindmøller op af to grunde. Selvfølgelig fordi de godt kan lide grøn energi men også af økonomiske grunde. Og der kan jeg sætte mig selv ind. Jeg vil jo ikke gå ud og investere, hvis der ikke var en form for tilbagebetaling,” siger Carl Georg Lyngs, en af de tre lokale landmænd i Thyholm, som står bag projektet.

De tre nye vindmøller i Nordjylland er et strålende eksempel på, hvordan vindenergi er blevet en bedre og bedre forretning. Førhen var det ikke muligt at opføre vindmøller uden offentlige støttepenge, da det ikke var sikkert, at vindmøllen ville producere strøm nok. Men nu er vindmøllerne blevet så store og effektive, at de sagtens kan tjene sig selv ind og konkurrere mod de fossile brændstoffer helt af sig selv, hvilke er et stort skridt på vejen fra sort til grøn energi.

Læs også: Grønne energiteknologier hitter i udlandet

Støtte var engang nødvendig  
Den afgørende faktor for vindenergiens udbredelse er, at møllerne nu tjener flere penge ind, end de koster. Det er derfor, at mange lande gerne vil være med i udviklingen, forklarer Martin Risum Bøndergaard, som er politisk chef i Wind Danmark.

”Grunden til at vindenergien går sin sejrsgang verden over er fordi, at den faktisk er en god businesscase. Der er lande, som tidligere ikke har haft politisk vilje mod i vindenergi. Derudover er der jo også lande, som ikke har haft råd eller viden til at kunne støtte teknologien. Men nu spreder vindenergien sig helt af sig selv, da lande verden over nu opdager, at de simpelthen ikke har råd til at lade være,” siger Martin Risum Bøndergaard.

Inden vindenergien kunne betale sig, har det været afgørende, at lande alligevel investerede i teknologien. Ellers ville teknologien ikke kunne stå på egne ben, som den gør i dag.

”Rejsen fra små ineffektive vindmøller til de store effektive har krævet en velvilje gennem tilskud fra staten, ellers var vi ikke kommet til det punkt vi er i dag, hvor vi ikke behøver tilskud længere,” siger Martin Risum Bøndergaard.

Selvom møllerne i Nordjylland godt kunne rejses uden støtte, er det ikke alle steder, hvor man ville kunne rejse en mølle selv. Det er nemlig vigtigt, at der er nok vind.

”Min erfaring siger mig, at du skal have en hammergod placering for at kunne lykkes at sætte vindmøller op uden støtte. Du skal jo huske på, at man ved jo ikke, hvad man kan få for strømmen ude i fremtiden. Derfor skal man være sikker på, at møllerne med sikkerhed kommer til at give masser af strøm,” siger Carl Georg Lyngs.

Det er ikke kun landmændene i Thyholm, som sætter vindmøller op. Vindmøller skyder op i hele verden, og på verdensplan er produktionen af vindenergi vokset med omkring ti procent i 2019, hvilket gør det til den hurtigst voksende grønne teknologi.

Læs også: Bornholm og Samsø er EU's bedste øer til grøn energi