En hær af børn indtog Københavns Rådhus og præsenterede klimaidéer for de voksne - også kronprinsessen
På landets folkeskoler undervises børn i bæredygtighed og grøn omstilling – og under "Verdenstimen" onsdag den 23. november på Københavns Rådhus fremlagde børnene frugterne af deres arbejde i en fyldt festsal.
Man skal vel ikke tænke længere end til ”Gretha Thunberg” for et bevis på, at unge stemmer kan fylde store rum. I særtilfælde globale scener.
Hundredevis af nysgerrige børnestemmer fylder i dag også Københavns Rådhus’ herskabelige festsal. Rummets akustik giver ekstra volumen til stemmerne, der stiger opefter for til sidst at vikle sig ind mellem armene på salens otte gyldne lysekroner.
Begivenheden ”Verdenstimen” er netop begyndt og fremmødte elever og klasser skal vise, hvad de har lært i skoletimerne, hvor de de er blevet undervist i bæredygtighed og FN’s Verdensmål.
”Hvad synes du om salen?” spørger journalisten en dreng, Leo fra 6. klasse, som også sidder blandt publikum.
”Den er pragtfuld!” siger drengen og paralyserer kortvarigt journalisten med sit ordforråd.
Pragtfuld? Nåh ja, det er jo lige det, salen er, tænker journalisten.
Kronprinsessen ankommer
”Mary! Mary!” viskes der pludselig. Salen bliver stille.
Kort efter entrerer HKH Kronprinsesse Mary salen i en blå blazer til lyden af maskingeværsknipsende spejlreflekskameraer. Hun hilser høfligt på alle og sætter sig på forreste række, klar til dagens program henover en tætpakket time.
Thomas Ravn-Pedersen går på scenen, dagens vært, der til dagligt er adm. direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder:
”Det er 8. år, vi afholder Verdenstimen – og 6. gang, at vi fejrer det her på Rådhuset!” siger han med et værtssmil og fortsætter:
”Verdenstimen er først og fremmest en kæmpe samling af undervisningsmateriale og ideer til, hvordan man på skolerne kan arbejde med Verdensmålene i undervisningen."
De første børn på scenen
Som til arrangementet skrider frem finder man hurtigt ud af, at børn i den grad også kan være klimabevidste forbrugere.
Det står klart under den første præsentation, hvor tre piger fra 6. klasse på Utterslev Skole fortæller om deres arbejde med emnet madspild.
Børnene beretter, at de i timerne har samlet mad sammen, der er blevet smidt ud af supermarkederne. Resterne har de taget med hjem og lavet om til lækre madretter. Men ikke nok med det.
Pigerne har også udviklet et koncept til en app, der kan guide forbrugeren mod mere klimavenlige beslutninger:
”Appen kan foreslå plantebaserede alternativer, hvis man lige står i supermarkedet og får lyst til en ret, der indeholder kylling,” fortæller eleverne.
Appen har en masse andre funktioner, som pigerne gennemgår på scenen. En af de mere opfindsomme idéer går ud på, at appen selv genererer forslag til, hvad der kan laves af de madrester, som på en given dag er at finde i ens køleskab.
Om de unge og vanetænkning
Som et lille intellektuelt afbræk kommer SDU-fysikeren Jonathan Gammeltoft på scenen.
Han har holdt oplæg under Verdenstimen i flere år og opremser nogle af højdepunkterne:
”Jeg har kastet med bananer, leget med snore, spist kager og kravlet på trapper – men i år skal vi noget lidt andet,” siger han.
”Øv,” visker en håndfuld af børnene i salen.
Gammeltoft holder herefter oplæg om kaos og vigtigheden i at bryde med gamle tankemønstre og vaner, når samfundet og verden skal omstille sig i en mere bæredygtig retning.
Ældre mennesker er mere fasttømrede i deres tankemønstre, så de skal ”prikkes” ekstra hårdt, hvis deres vaner skal ændres, forklarer han.
Børn, derimod, er unikke i dette henseende, hvilket gør dem ekstra vigtige i forhold til den grønne omstilling:
”I er i starten af jeres liv, og der skal ikke så meget til at prikke jer i en retning, fordi I ikke har så mange oplevelser endnu. Derfor kan jeres generation, som jo er den næste generation, langt nemmere formes,” fortæller fysikeren.
Vigtigheden af gode nyheder
Værten Thomas Ravn-Pedersen indtager scenen igen.
”Det er i år syv år siden, at vi fik Verdensmålene. Og det betyder, at der nu kun er otte år tilbage, indtil vi skal have opfyldt de alle målene!”
Værten fortæller, at selvom vi er bagud med mange af Verdensmålene, så er der også gode nyheder.
Derfor skal alle i salen nu lege ”sandt eller falsk” med de røde og grønne kort, der ligger på stolene.
Salen er helt med på den idé og Ravn-Pedersen siger:
”Siden år 2000 har 2 millarder flere mennesker fået adgang til rent drikkevand - sand eller falsk?”
De fleste børn og voksne i salen vælger det grønne kort.
”Det er rigtigt!” siger Ravn-Pedersen.
”Lige knap 6 milliarder har nu rent vand i hanerne, så der er sket noget i forhold til verdensmål 6 (rent vand og sanitet, red.). Der er vi på ret kurs, og det er godt!”
Om Rødovre og vindmøller
Næste hold af børn på scenen er tre piger fra 5.y på Tinderhøj Skole. De har modeller af vindmøller med sig under armen, som de selv har lavet.
Børnene har i skolen arbejdet med verdensmål 7 (bæredygtig energi) for at komme nærmere, om Rødovre kan blive selvforsynende med energi fra vindmøller. Det har bragt dem på en rejse til Hvidovre Vindmøllelaug, fortæller eleverne:
”Vi har været så heldige at komme op i en stor landvindmølle, hvor vingerne er 58,5 meter lange! Deroppe kunne vi virkelig høre al den elektricitet, som vindmøllen var i stand til at lave! En vindmølle kan lave nok strøm til 5000 familier.”
Eleverne har regnet sig frem til, hvad hele Rødovres strømforbrug er, og hvor mange vindmøller det vil kræve at dække hele strømbehovet:
”Der skal syv store vindmøller til,” konkluderer pigerne.
Derefter opsummerer pigerne ”det gode” og ”det dårlige” ved vindmøller:
”Det gode ved vindmøller er, at de lader os producere vores egen strøm, så vi ikke er afhængige af andre lande. Og så udleder en vindmølle heller ikke CO2. Og så holder de i mange år,” siger pigerne og fortsætter:
”Nogle dårlige ting ved vindmøller er, at hvis der er ingen vind, så er der heller ingen strøm. Vindmøller er også meget dyre at sætte op, og så er der nogle der synes de er grimme og larmer. Men vi foreslår, at der skal opsættes flere vindmøller! Også selvom de ikke står i Rødovre!” lød det fra eleverne.
Damhusengen og oversvømmelser
Nu går tre børn på scenen fra 8. klasse – nærmere bestemt ”talentholdet” - på Damhusengens Skole.
De har set nærmere på, hvad man kan gøre, hvis Damhusengen i fremtiden bliver oversvømmet grundet forandringer i klimaet.
Deres skolearbejde udi bæredygtighed ligner mildest talt noget, der kunne være lavet hos et professionelt arkitektfirma.
Eleverne har lavet en 1:200 fysisk model over hele Damhusengen, som er medbragt til lejligheden. Hvordan har de gjort det?
De fortæller, at de først har sendt droner til himmels, for derved at lave et digitalt kort over engen.
Men kortet havde også brug for data, forklarer eleverne, der har et ganske overraskende videnskabeligt sprogbrug:
”Vi undersøgte jordforhold, hydrologi og biodiversiteten i området. Data indsamlede vi med feltarbejde, droner og jordspyd – og vi indsatte denne data i et digitalt kort, så vi kunne finde ud af, hvor de bedste indsugningsforhold var,” fortæller en dreng.
Afslutning og farvel
Værten Thomas Ravn-Pedersen siger tak til de fremmødte for en time i børnenes og bæredygtighedens tegn, hvorefter der serveres rådhuspandekager.
Børnene fra Sankt Annæ Gymnasiums grundskole opfører også en smuk, flerstemmig klimasalme over melodien ”I skovens dybe stille ro”.
Børnenes ”bæredygtige” stemmer fylder igen hele festsalen: Med håb – blandt andet.
