Verdens første forbud mod PFAS var dansk – nu bliver det belønnet med “lovgivningens Oscar”

Pizzabakker og kageforme blev behandlet med det sundhedsskadelige PFAS, men i 2020 forbød Fødevarestyrelsen det. Nu vinder forbuddet en pris, fordi det er et skridt på vejen mod en giftfri verden.

Evighedskemikalierne, PFAS, er allerede inde i os alle. Det er endt i vores kroppe, blandt andet fordi stofferne smitter af på vores mad fra emballagen udenom. Inde i kroppen ligger det sig så i blodet og i lever og nyre.

Derfor var Danmarks- og verdens - første forbud mod kemikalierne en meget vigtig lovgivning.

Det var nemlig Danmark der i 2020, som det første land i verden, forbød PFAS i fødevareemballage af pap og papir. Det er heller ikke uden grund, at lovgivningen nu modtager en Future Policy Award 2023, en pris der bliver kaldt ”Oscar‘en” for lovgivninger.

Om prisen siger chef for kemi og fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, Henrik Dammand Nielsen: “Vi blev glade – det er dejligt, at nogen bemærker, at vi er opmærksomme på forbrugernes sikkerhed.”

Toxic-free world

Prisen Future Policy Award bliver delt ud til love og politik som hjælper med at skabe en giftfri verden for mennesker og natur. En såkaldt “toxic-free world.” Bag prisen står den tyske organisation World Future Council.

Super- og byggemarkeder skal stoppe plastikfrådset Læs også
Udgivet

Super- og byggemarkeder skal stoppe plastikfrådset

Et samarbejde mellem Miljøministeriet og danske detailvirksomheder skal sætte en stopper for branchens…

Det var Forbrugerrådet Tænk, der nominerede forbuddet til prisen.

Claus Jørgensen som er projektchef hos Forbrugerrådet Tænk Kemi siger “det, at loven vinder en pris, viser, at den netop er en foregangslovgivning, som forhåbentlig ender med at blive global.”

Claus Jørgensen tilføjer “Det var oplagt at nominere forbuddet mod PFAS i fødevareemballage til prisen. Det er et foregangsforbud i EU, som i den grad gavner miljø og sundhed.”

Danmark baner vejen

I 2015 og 2016 lavede Forbrugerrådet Tænk en masse tests af mademballage og forbrugerprodukter i Danmark.

“Vi fandt PFAS i rigtig mange produkter,” siger Claus Jørgensen.

Men gennem de samme test fandt Forbrugerrådet Tænk også ud af, at der er forskellige alternativer til PFAS, for eksempel silikone eller voks som ikke er skadeligt. Det kan altså sagtens lade sig gøre at producere produkter uden PFAS. “Alternativerne, vi fandt, gjorde det klart, at et forbud nu var muligt” forklarer Claus Jørgensen.

I 2020, få år senere, opstod der så ifølge Henrik Dammand Nielsen en mulighed for at stoppe mere PFAS i at ende i vores kroppe. Fødevarestyrelsen var nemlig i dialog med erhvervet, dem der producerer og bruger mademballagen, og han opfattede at der var en velvilje til at udfase brugen af PFAS.

“Vi havde en klar opfattelse af at nu var der momentum i erhvervet,” siger Henrik Dammand Nielsen.

Det blev til en oplagt mulighed for at øge forbrugersikkerhed i Danmark, fortæller han. Derfor slog de til hos Fødevarestyrelsen, og få måneder senere var der et decideret forbud. Verdens første forbud mod PFAS. “Det er meget stærkt, at et land går forrest og viser, at det kan lade sig gøre,” siger Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk.

DTU skal forske i fremtidens fødevarer Læs også
Udgivet

DTU skal forske i fremtidens fødevarer

Over de næste fem år skal DTU forske i, hvordan bæredygtige fødevarer, som køderstatninger, gøres…

I 2023, for to uger siden, vandt forbuddet så lovgivningens Oscar. Henrik Dammand Nielsen fra Fødevarestyrelsen siger, at “Danmark har et ry for kvalitetsfødevarer internationalt,” og at han tror, denne pris vil understøtte det ry.

“Vi går op i, at fødevarerne skal være sikre – og at forbrugerne skal være trygge,” siger han.

Udsigt til forbud

Sidste år lavede EU-kommissionen en køreplan der skal udfase det meste brug af PFAS. Fem EU-lande, heriblandt Danmark, foreslog sammen dette forbud.

Forbuddet er ved at blive behandlet nu, og vil kunne træde i kraft i 2025 eller 2026.

Desuden kæmper Forbrugerrådet Tænk for et nationalt forbud mod PFAS i Danmark i alle almindelige forbrugerprodukter og ikke kun fødevareemballage.

Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk siger at selvom han tror på, at loven er en foregangslov, mener han ikke, at det er nok:

“I Forbrugerrådet Tænk mener vi, at skadelige stoffer og stoffer, der mistænkes for at være det, ikke bør tillades i forbrugerprodukter,” siger han.

På trods af den danske sejr, det vellykkede forbud og de gode intentioner, fortæller Henrik Dammand Nielsen, at de hos Fødevarestyrelsen ønsker mere vidtrækkende forbud. “Vi ville gerne have, at dette forbud gjaldt i hele EU, for vi synes, at samme sikkerhed burde gælde alle mennesker.”

Vores mad rækker længere ud end vores tallerkener Læs også
Udgivet

Vores mad rækker længere ud end vores tallerkener

Nyt, gratis undervisningsmateriale til folkeskolen sætter madlavning i et bæredygtigt perspektiv: Hvordan…