Træ-tælling fra rummet: Satellitter skal sikre klimakreditter
Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med NASA kortlagt ni milliarder træer og deres kulstofoptag i Afrika. Det kan fremadrettet bruges til at føre kontrol med naturgenopretning og køb af klimakreditter.
Satellitbilleder har i årevis taget billeder af jorden fra luften, og det har gjort det muligt at holde øje med mængden af træer i store skovområder. Men nu har et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet kortlagt de træer, der står spredt i landskabet, og resultatet er blevet offentliggjort på forsiden af det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
”Der er kæmpestore områder med spredte træer på vores jordklode, som sådan set ikke er blevet regnet med i de store kulstofregnskaber,” siger Rasmus Fensholt, som er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet og er en af forskerne bag projektet.
”Derfor satte vi os for at sætte talstørrelser på alle de milliarder af træer, som står ude i det åbne landskab,” siger han.
Forskerne bag projektet har ved hjælp af over 300.000 satellitbilleder fra NASA kortlagt Sahal-området i Nordafrika, hvor de har optalt ni milliarder træer. Sahal-området er omkring 10 millioner kvadratkilometer og lagrer ifølge projektet 840.000.000 tons CO2.
Og potentialet er stort for den nye metode. Udover at beregne, hvor meget CO2 fritstående træer lagrer, kan satellitterne også holde øje med plantning og fældning af træer. Det er vigtigt, fordi køb af klimakreditter vinder indpas hos flere og flere virksomheder og regeringer verden over.
Med klimakreditter køber man nemlig tilladelse til at udlede mere CO2, som der så bliver kompenseret for et andet sted i verden ved at plante nye træer eller undgå at fælde dem, der allerede står. På den måde spiller træerne en rolle, når virksomheder og regeringer vil være CO2-neutrale.
”Meget tyder på, at handel med klimakreditter kun bliver mere og mere udbredt i fremtiden, ikke kun for jordens skove men også for de milliarder træer, der står uden for skovene,” siger Rasmus Fensholt.
Trækroner fra oven
Rasmus Fensholt og forskerne fik, i samarbejde med NASA, adgang til 300.000 satellitbilleder af Sahel-området i meget høj opløsning, hvor hver enkelt pixel blevet analyseret, for at finde ud af om det tilhører en trækrone, eller om det ikke er et træ.
”Det er satellitbilleder, ligesom når man kigger på Google Earth, og finder ud af, hvor man skal på ferie næste gang,” siger Rasmus Fensholt. Men billederne fra NASA har en meget højere detaljegrad, så kunstig intelligens kan genkende og identificere, hvad der er træer.
Men for at udregne, hvor meget CO2 et enkelt træ lagrer, har Rasmus Fensholt og mange af hans kolleger lavet feltarbejde i forskellige lande i Sahal-bæltet, som går tværs over Nordafrika. Sahel løber fra Atlanterhavet til det Indiske Ocean, og syd for Sahara til den tropiske regnskov.
I det område har forskerne karakteriseret 30 forskellige træsorter. ”Vi har været ude på savannen og måle, hvor høje og brede de forskellige træer er. Selvom vi ikke er glade for det, har vi også fældet nogle, for at måle, hvor meget CO2 de har lagret,” siger Rasmus Fensholt.
På den måde har studiet samlet informationer om, hvor meget CO2 et træ binder, alt efter størrelsen på træet og hvilken sort det er. ”Vores feltarbejde kombineret med NASA’s satellitbilleder udgør den data, vi har samlet i en større model,” forklarer han.
På den måde er det muligt at udregne CO2 lagring og holde øje med træplantning og fældning.
Klimakreditter er ikke en løsning alene
Selvom klimakreditter er meget udbredt, så er det ikke en løsning, der kan stå alene ifølge Torben Crintz, der er senior konsulent hos den grønne tænketank Concito. Klimakreditter har en effekt, men vi skal også reducere vores CO2-udledning, forklarer han.
Og der findes selvfølgelig både gode og dårlige klimakredit-projekter, men de gode projekter er certificeret, og i dem findes der en sikkerhedsventil. Det betyder, at projekterne har 10-15 procent CO2 i overskud, hvis nu et projekt ikke går helt som forventet. ”Hvis det går galt, så er det ikke fordi, det ton du har købt, ikke findes,” siger Torben Chrintz.
Men kreditterne er ikke kun gode for virksomheder og regeringer, der ønsker at udlede mere CO2.
”Klimakreditter er utrolig vigtigt, fordi det er en måde for især udviklingslande at få investeringer,” siger han, og fortsætter, ”og så er det godt at de rige, der forurener mest, er med til at financierer omstillingen i udviklingslandene,” siger han.
Løn for at passe på naturen
Og den nye metode kan få betydning for landmænd og bønder i udviklingslande, fordi deres andel af træer nu kan dokumenteres. På den måde kan en lille landmand i et udviklingsland sælge sine egne klimakreditter. ”Lad os sige at han har 500 trækroner på sin mark, så kan han tjene penge på at lade dem stå i stedet for at fælde dem,” siger Rasmus Fensholt, professor på institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
For træ er en ressource, som man normalt ville bruge lokalt eller sælge for at tjene penge, men hvis landmændene bliver økonomisk kompenseret for at lade træerne stå, er det jo en win-win situation, forklarer han.
Men det falder alt sammen tilbage på, at man faktisk kan stole på den information, der flyder mellem betalere, og den der skal modtage pengene, og hvordan systemer med mellemmænd kommer til at fungere, mener han.
Og der er stor interesse for det danske studie. Siden det blev offentliggjort, har forskerne fået ekstremt mange henvendelser fra både private firmaer, der ser en forretningsmulighed i projektet, men også fra NGO’er rundt om i verden, der arbejder for naturbevaring og genplantning.
”Det er vores håb, at vi kan levere nogle redskaber, som gør os i stand til at træffe nogle bedre beslutninger om, hvordan vi forvalter vores ressourcer,” siger Rasmus Fensholt.
”Og forhåbentlig kommer klimaet til gavn”.