Glæden og tilfredsheden er høj blandt dem, der bor i udsatte boligområder: "Det nuancerer historien om, hvad livet i et udsat boligområde er"

Andelen af borgere i de udsatte boligområder, der glæder sig over stedet, hvor de bor, er i dag på niveau med folk i lejeboliger generelt, viser ny undersøgelse.

Henover de seneste tre-fire år er andelen af borgere, der glæder sig over at bo i et udsat boligområde steget – faktisk i en grad så andelen nu nærmer sig resten af befolkningen.

Det viser en stor undersøgelse, hvis data er indsamlet i 2021, lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE.

Andelen af borgere, der er glade for at bo i deres udsatte boligområde, er steget fra 76 til 83 pct. (fra 2018-2021). Det er samme tilfredshedsniveau, som gælder for folk i lejeboliger generelt (den almene boligsektor), hvor procentsatsen også ligger på 83. Andelen for befolkningen som helhed er 93 pct..

Samme billede tegner sig, når det gælder den oplevede grad af livskvalitet hos folk bosat i udsatte boligområder. Her er andelen i fra steget fra 78 til 82 pct.– mens den for folk i den almene boligsektor også ligger på 82 pct.. Befolkningen som helhed ligger på 88 pct..

”Tallene er enormt positive, og de nuancerer historien om, hvad livet i et udsat boligområde er. Der er meget andet i de udsatte boligområder end problemer og udfordringer. Livskvaliteten, tilfredsheden og tilliden blandt borgere i boligområder er faktisk ret høj - også selv om der på flere parametre er et stykke vej til befolkningen som helhed,” siger Gunvor Christensen, ph.d. i sociologi og projektchef hos VIVE.

Skal Gunvor Christensen prøve at forklare, hvorfor glæden og livskvaliteten er stigende i udsatte boligområder, så svarer hun, at såkaldte boligsociale medarbejdere har haft et stigende fokus på at kommunikere og fortælle de positive historier fra boligområdet:

"Der er flere steder, hvor eksempelvis unge ansættes i fritidsjobs som SOME-reportere, og hvor de fra deres perspektiv fortæller, om det som sker i boligområderne. Positive fortællinger om ens boligområde kan have en positiv afsmittende virkning på beboernes oplevelse af deres boligområde. Det kan være en af forklaringerne på, at vi ser denne stigning," siger sociologen.

Det er en positiv udvikling, der kommer i kølvandet historien fra 2022 om, at unge fra udsatte boligområder uddanner sig som aldrig før. Siden år 2000 er andelen af 29-årige kvinder med baggrund i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet, som har en videregående uddannelse, steget fra ni til 42 procent, lød det i en anden VIVE-rapport.

Politisk kamp mod utryghed

Statsminister Mette Frederiksen gik i 2022 blandt til valgkamp på, at hun gerne ville skabe mere tryghed for danskerne. Hun udtalte, at der er unavngivne ”dele af Storkøbenhavn”, hvor hun grundet utryghed aldrig ville sætte sine ben.

Ifølge Gunvor Christensen kan VIVE-undersøgelsen være med til at bløde op for idéen om, at utryghed er et fænomen, der isolerer sig til nogle særlige områder, hvilket er en vigtig erkendelse, hvis man har en politisk ambition om, at alle borgere skal være lige trygge:

”Hvis man vil løfte samfundets tryghed, så peger tallene på, at der kan behov for tryghedsindsatser mere generelt i den almene boligsektor og ikke kun i de udsatte boligområder. For de udsatte boligområder og den almene sektor ser relativt ens ud på flere parametre,” siger Christensen.

VIVEs undersøgelser har nemlig også vist, at oplevelsen af at være tryg i sit eget område har ligget stabilt siden 2018, ligesom det er tilfældet med den kollektive handlekraft – altså i hvor høj grad man for eksempel deltager i foreningslivet eller griber ind over for hærværk.

Mindre social sammenhængskraft

Til gengæld er udviklingen på et punkt gået tilbage i de udsatte boligområder, når det handler om den sociale sammenhængskraft, dvs. viljen til at hjælpe sine naboer og blande sig med hinanden. Den sociale sammenhængskraft – der ikke er dalet hos resten af befolkningen - er i udsatte boligområder mindre i 2021, end den var i 2018. Social sammenhængskraft måles bl.a. ved at se på andelen, der ”helst vil passe sig selv og ikke involveres i boligområdets problemer”, en andel, som er steget fra 72 pct. til 77 pct. Og andelen, der vurderer, at folk tit bliver uvenner med hinanden i boligområder er vokset fra 52 pct. til 56 pct.

Det er svært at give én forklaring på faldet i social sammenhængskraft i udsatte boligområder, for der kan være mange, fortæller Gunvor Christensen. Hun påpeger dog vigtigheden af at passe på med at sætte mærkater og navne på enkelte boligområder (hvilket man f.eks. gør, når man taler om ”Ghettolister”):

”Der er er forskellige sociologiske teorier, der går ud på, at stigmatisering af boligområder – dvs. hvor områderne får et mærkat om f.eks. at være problemramt eller kriminelt, så kan det føre til social splittelse og altså den sociale sammenhængskraft negativt,” siger Gunvor Christensen.