Ny dansk metode gør kræft lettere at forudse

Forskere har udviklet en metode, der oftere kan vise, om man har arvet en risiko for bryst-, æggestok- eller prostatakræft. Det betyder en mere præcis behandling og mulighed for at forebygge kræft, herhjemme og i udlandet.

Brystkræft og prostatakræft er de mest almindelige kræftformer i Danmark. Hvert år bliver ca. 5.400 mennesker diagnosticeret med brystkræft, og 4.400 mænd bliver diagnosticeret med prostatakræft, ifølge Kræftens Bekæmpelse.

I nogle af disse tilfælde findes årsagen til kræften i vores gener. Har man en mor, far eller søskende med en af de tre kræftformer, er der altså forhøjet risiko for at man har arvet en øget risiko for at få kræft.

Forskere kender til både farlige og ufarlige arvelige mutationer, men der er altså også en stor gruppe af genvarianter som de ikke har kunnet kategorisere. De såkaldte genvarianter af ukendt betydning.

Men nu har forskere fra Københavns Universitet og Rigshospitalet udviklet en metode, der kan give svar på om disse ukendte varianter fører kræft eller ej.

Det betyder, at flere kan få forebyggende behandling, så de ikke udvikler kræft, men det betyder også, at folk, der allerede har en af de tre kræftformer, kan få mere målrettet behandling.

”Det har en kæmpestor betydning. Hvis man er nervøs for at være genetisk disponeret til visse kræftsygdomme, fordi man har det i familien, så er det afgørende at finde ud af hvilken genvariant der er årsagen” siger Maria Rossing, klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, og cheflæge på Rigshospitalet, som har været med til at teste, at metoden er egnet til at bruge på hospitaler.

Gener og kræft

Det er genet med det mundrette navn BRCA2, som forskerne har undersøgt; et gen, som har stor betydning for, om man udvikler bryst-, æggestok- og prostatakræft.

Genet har vi sådan set alle sammen, og vi har også alle sammen genetiske varianter i genet, men langt de fleste er godartede. De øger altså ikke risikoen for at udvikle kræft.

Det, der sker, når man får en arvelig kræftform, er, at man ofte arver genvarianter, der kan øge risikoen for kræft. Det kan være en variant af BRCA2. Arver man en sådan variant, er man altså i øget risiko for at få kræft.

Som sagt har problemet tidligere været, at forskere og læger har kendt til både gener der fører til sygdom og godartede varianter i BRCA2-genet, men der har også været en stor gruppe genvarianter, som de ikke har kendt til.

Og når de ikke kan fortælle, hvorvidt patienterne har en skadelig eller ikke-skadelig genvariant, kan de altså heller ikke tilbyde den rette behandling eller forebyggelse. Men ved at teste og analysere 54 ukendte mutationer i BRCA2-genet, kan de nu sige, om de og fremtidige varianter af ukendt betydning giver øget risiko for kræft eller ej.

”Det, som vi kan med den her metode, er at klassificere, om man er disponeret, altså om man har sygdomsdisponerende varianter, eller om de ikke betyder noget,” siger Maria Rossing.

Forskningen er testet på Rigshospitalet, og metoden er reelt klar til at måtte bruges til diagnosticering af patienter.

”Man kan ikke umiddelbart anvende forskningsmetoder til patientdiagnostik, men vi har transformeret forskningen og testet med alle de forskrevne standarder, som der kræves for at det må bruges til klinisk brug,” siger Maria Rossing.

Og metoden kommer forhåbentlig også til at række langt ud over de danske landegrænser.

Det smarte ved metoden er nemlig, at de danske forskerne, hverken behøver blod eller DNA for at kunne klassificere, patienternes genvariant. Læger i andre lande vil selv kunne undersøge deres patienter for BRCA2-varianter, og sende analysen på Rigshospitalet, som så kan fortælle, hvilken variant der er tale om.

”Vi skal bare vide hvilken genvariant, de har identificeret, og så kan vi teste den i vores cellemodel, og så vil vi kunne give en klassifikation inden for få uger,” fortæller Maria Rossing.

Tidlig viden kan redde liv

Med den nye metode kan læger nu fortælle patienter med den ukendte genvariant, om de er i risiko for at få kræft, og det har vakt stor interesse fra mange, fortæller Maria Rossing:

”Vi har godt vidst, at det vil kunne have betydning for mange af de her patienter, men jeg er faktisk overrasket over at se, hvor mange patienter, der allerede har henvendt sig,” siger hun og fortsætter:

”De vil jo rigtig gerne vide, om den her mutation betyder noget. Om deres børn skal testes en dag, og om de skal have lavet forebyggende indgreb,” siger hun.

Derudover kan metoden have betydning for de patienter som allerede har en af de tre kræftformer. De kan nemlig blive tilbudt skræddersyet behandling, hvis de bærer rundt på en ondartet variant, og det kan potentielt gøre, at de lever længere.

Får man at vide, at man er i risiko, bliver man nemlig tilbudt flere forebyggende behandlinger. Det kan både være et indgreb, hvor man fjerner brystvæv og æggestokke, for at forebygge bryst – og æggestokkræft.

Men man kan også følge et tættere screeningsprogram med hyppige scanninger, for at fange kræften i opløbet eller når det bryder ud, så der er gode behandlingsmuligheder, når det bliver opdaget.

På længere sigt håber Maria Rossing, at man med metoden vil kunne redde flere liv, fordi man vil kunne opdage kræften i tide:

”Patienterne kan vælge at indgå i screeningsprogrammerne eller få foretaget forebyggende indgreb. Og det kan man kun, hvis man har en kendt patogen (et gen der øger risikoen for at udvikle kræft red.) mutation, så derfor kan jeg da håbe, at der er nogle, der så ikke udvikler kræft, fordi man laver forebyggende tiltag.”