Museer arbejder med fortiden og nutiden, men vil også gøre fremtiden grønnere

Et grønt museumsnetværk

Mens mange brancher har klare krav til, hvordan de skal skrue ned for CO2’en, står kulturlivet og museerne i et tomrum. Der er ingen faste regler eller lovkrav.

Museerne vil gerne tage ansvar – men hvor starter man, og hvad giver mest mening at ændre først? Det dilemma fylder i hverdagen på mange museer, fremgår det af en rapport fra Museernes Grønne Akademi, et tiltag under interesseorganisationen Danske Museer.

Men der er hjælp at hente. Charter for grøn omstilling er netop lavet med det formål at hjælpe museer med at organisere arbejdet med bæredygtighed.

For udover at være et netværk, hvor museerne kan dele viden og erfaring med hinanden, er det også en ramme for, hvordan de kan arbejde med grøn omstilling og få indblik i deres CO2-udledning.

Når et museum melder sig ind charter for grøn omstilling, skal de nemlig finde ud af, hvor meget CO2, der bliver udledt. Herefter skal museet skrive bæredygtighed ind i dets strategi, sørge for, der er faste medarbejdere på opgaven, og at de bliver efteruddannet i bæredygtighed.

Kort sagt hjælper charteret museerne med at gå fra gode intentioner til konkret handling – og giver dem overblik over, hvor de udleder mest, og hvor de hurtigst kan rykke.

Væk med museumsbil og engangsplastik

Museerne bestemmer selv, hvordan de vil arbejde med grøn omstilling. Der er nemlig stor forskel på museernes størrelse, økonomi og udstillinger.

Statens Museum for Kunst har som Danmarks største kunstmuseum for eksempel helt andre vilkår end lokalmuseer som Greve Museum.

Hos Statens Museum for Kunst arbejdes der med en bred vifte af indsatser, der tilsammen udgør et stort bæredygtighedsmaskineri, som styres af Inger Smærup Sørensen.

Museet har sagt farvel til engangsplastik ved deres event SMK Fridays og erstattet det med en pantordning. De har lavet besparelser på museets energiforbrug ved at skrue ned for klimaanlægget, når det kan lade sig gøre, og så arbejder de med grøn indkøbspolitik.

Som en særlig museumsindsats forsøger museet også at tænke grøn omstilling ind i dele af museumsarbejdet. For eksempel ser museet på, hvordan der kan arbejdes med museumsbygningens rum. I stedet for at justere indeklimaet i et lokale, flyttes kunsten rundt, hvis det kan lade sig gøre. En skulptur, der sagtens kan tåle et rum uden klimaanlæg, bliver placeret der, mens mere skrøbelig kunst får plads i rum, hvor klimaet allerede passer.

”Skulpturgaden er for eksempel ikke klimatiseret. Og derfor viser vi her skulpturer, særligt bronze og sten, som godt kan klare netop det klima,” siger Inger Smærup Sørensen.

Hos Greve Museum foregår den grønne omstilling i en lidt mindre skala. De er kun 12 medarbejdere, og derfor er alle involveret i det bæredygtige arbejde.

Det er relativt små men essentielle ting, der tages i brug for at sænke energiforbruget, blandt andet at slukke computere og lys, når det ikke er i brug, og at slukke for varmen ved behov. For nyligt har museet også taget afsked med museumsbilen på diesel, fordi den ikke kunne få partikelfilter, og der er ingen udsigt til en ny.

Som kommunalt museum har Greve Museum dog også den fordel, at det er underlagt kommunens klimamål. Det gør for det første arbejdet men grøn omstilling nemmere, fortæller Mette Tapdrup Mortensen, men det betyder også at kommunen har installeret et klimaanlæg, som med lidt justering har sparet dem 10 procent i strømforbruget.

Et skridt i den rigtige retning

Både Statens Museum for Kunst og Greve Museum har været en del af charter for grøn omstilling i cirka halvandet år. Og hvordan er det så gået?

Der er sket fremskridt, men Birgitte Kehler Holst mener, det er vigtigt ikke at fortabe sig i detaljer.

”Hvis vi skal bruge alt for mange kræfter på at måle præcis, hvordan den lille andel CO2, som kulturen udleder, fordeler sig, så kan vi bruge kræfterne meget bedre. Men når det er sagt, så er det rart at vide, at et CO2-regnskab kan være med til at vise, hvor man skal sætte ind.”

Det betyder dog ikke, at der ikke er sket noget. De to museer har nemlig formået at mindske deres energiforbrug.

Greve Museum har for nyligt reduceret deres elforbrug med 25 procent, og Statens Museum for Kunst har sparet energi ved at tillade små temperaturudsving i indeklimaet og ved at forstå, hvordan museumsbygningen bruger energi. Statens Museum for Kunst har derudover reduceret mængden af affald og rejseaktivitet.

Som en del af netværket skal museerne forpligte sig til grøn omstilling og sende en årlig rapport til charter for grøn omstilling, for i 2050 er målet, at museerne skal være CO2-neutrale på linje med Paris-aftalen, som Danmark og dermed også museerne har forpligtet sig til.

Det er nemlig vigtigt, at museerne også bidrager til at nå det mål, mener Birgitte Kehler Holst:

”Danmark har tilsluttet sig Parisaftalen - på den måde er vi alle, også museerne, forpligtet til at leve op til målet om CO2-neutalitet i 2050.”