Lys over Damsøgård: På plejehjem skinner lamper efter solens bue på himlen
Blødt, mildt og fyldt med ro. På plejehjemmet Damsøgård er lyset helt særligt. Det starter svagt og tager til i løbet af dagen; et såkaldt døgnrytmelys, der giver beboere bedre søvn og mere ro.
På en solrig forårsdag i maj står solens skarpe stråler mig lige ind i ansigtet, og selvom man ikke skal klage over godt vejr, så har jeg glemt mine solbriller og en sprække træder frem mellem mine øjne, der forsøger at lukke så lidt lys ind som muligt.
Inde på plejehjemmet Damsgård i Vanløse, hvor jeg den næste time har interviews, er det dog en helt anden sag. Det er torsdag, jeg har haft en lang uge og er en anelse stegt i hovedet.
Men lyset på Damsøgård gør noget ved mig. Det er rundt og blødt og ikke bare behageligt for mine øjne der lige skal vænne sig til at komme indenfor, men giver mig også en form for ro. Det er næsten som om lyset gør noget ved akustikken og sænker min puls til en lavere rytme.
Lyset på Damsøgård er ikke et almindeligt lys man kender fra andre institutioner, hvor hvide kegler er nok til at give enhver med bare en snert af migræne akut trang til at låse sig inde i et mørkt rum. Det er et såkaldt døgnrytmelys, der både efterligner og tilpasser sig solens timer. Det starter ganske svagt om morgenen og tager langsomt til i styrke i løbet af dagen, for om aftenen at dæmpes, når solen går ned.
På sit kontor sidder forstander Jytte Hansen. Hun har fået en døgnrytmelampe, og selvom lyset ikke har lige så stor effekt på hende, som det åbenbart har på mig, ved hun, at både personale, pårørende og beboere har stor gavn af lyset.
”Jeg hører, at besøgende, som er kommet her i mange år i det andet lys bemærker, at der er et behageligere, blødere og bedre lys,” siger hun.
Læs ogsåMere miso og færre frostfrikadeller: I det store hospitalskøkken skifter de kødet ud med grøntsager
Vores mad er en klima- og miljøsynder, og vi skal spise anderledes i fremtiden. På Bispebjerg Hospital…
Lys og døgnrytme
Døgnrytmelyset på Damsøgård er nu hverken beregnet til Jytte Hansen, mig eller de pårørende. Det er beregnet til de beboere, som ofte ikke kommer så meget ud og derfor ikke får nok af solens stråler, og medarbejdere der har aften- og nattevagter, der kan få bedre søvn og dermed bedre helbred.
Forskning har nemlig vist at indendørs lys, som efterligner solens lys, har en signifikant påvirkning på vores døgnrytme, som yderligere kan påvirke humøret.
”For ca. 20 år siden opdagede man en celle i nethinden, som kun opfanger blåt lys, og det lys kunne man se regulerer vores døgnrytme,” siger forsker og overlæge Anders Sode West, som i 14 år har forsket i lysets effekt på mennesker.
Er man af ældre dato, kan der være problemer med at komme ud på grund af gangbesvær, eller man kan have grå stær, som gør det svært for lys at trænge ordentligt ind på nethinden. Får man ikke lys nok påvirkes døgnrytmen altså negativt, og påvirkes døgnrytmen negativt kan man føle sig uoplagt, blive træt, miste appetit og så videre.
”Stort set alle kroppens celler har døgnrytmegener, som gør at organerne fungerer på det rigtige tidspunkt af døgnet. Hvis du ikke kommer udenfor for at få lys, som styrer døgnrytmen, så kommer der en ubalance,” siger Anders Sode West.
Du kender det sikkert selv. Du har været sent ude, og selvom du ikke nødvendigvis har været fuld, så vågner du stadig med en tømmermandsagtig følelse, fordi døgnrytmen er blevet forstyrret.
Omvendt kan en god døgnrytme give ro og bedre søvn, fordi vores kognitive funktioner – altså de funktioner i hjernen, som styrer vores sanseindtryk – styres af døgnrytmen.
Der skal dog ikke mere end en gå- eller cykeltur til, før raske mennesker får den rette mængde lys. Men hvorfor bliver jeg så påvirket af lyset på plejehjemmet?
”Du har nok fået stimuleret noget. Hvis du var lidt træt i hovedet, så får du en arousal-stimulering af lyset. Altså, du bliver frisk, og det kan godt give noget ro at man ikke behøver at koncentrere sig så meget. Det ser vi også: Hvis du får det rigtige lys, så øges koncentrationen fordi din hjerne vækkes,” forklarer Anders Sode West.
Læs ogsåSkolemad: Alle taler om det, men på 12 skoler er de allerede i gang
Et stort millionbeløb er sat af til skolemad på Finansloven 2025 – men med projektet Generation Sunde…
Flere i opholdsstuen
Jytte Hansen tager mig med ind i spisestuen, som er et af de steder, hvor der er døgnrytmelys. Det er i alle fællesarealer: spisestue, opholdsrum, på gange, og nogle af beboerne har det på deres værelser. De kan selv vælge om de vil have det på deres værelser.
Lyset tilpasser sig egentlig automatisk, men nogle gange er der brug for, at personalet stiller lidt på det.
”Vi havde forårsfest for beboere og pårørende forleden, og der dæmpede lyset sig om aftenen, men vi var jo stadig i gang med at holde fest. Så vi måtte lige justere, så det ikke sagde, at vi skulle sove,” griner Jytte Hansen.
Jytte Hansen trykker på hvad der ligner en fjernbetjening på væggen, og lysets intensitet stiger, men forbliver varmt.
”Ja, det er jo meget nemt,” konkluderer hun.
Vi går videre til opholdsstuen, hvor nogle beboere lader til at få sig en god slummer i store lænestole. Lyset i opholdsstuen matcher lyset udenfor, som brager ind ad vinduerne, men det skærer ikke i øjnene, og roen forbliver i mig – og i beboerne ser det ud til.
”Flere kommer nu ud i opholdsstuen. Det lys, vi havde før, var for skarpt for nogle,” fortæller medarbejder Ida Mølgaard, der holder til i et medarbejderlokale ved opholdsstuen og fortsætter:
”Det er rart, at lyset er mildere om aftenen, og man ikke får banket det i hovedet. Det gjorde vi før – både os og beboerne. Det her lys er mere rart og ikke lige så skarpt. Det hjælper også beboerne til at falde hurtigere til ro om aftenen,” siger hun.
Læs ogsåMaden i Københavns vuggestuer, væresteder og plejehjem bliver grønnere. Det sparer 32.000 tons CO2 om året
Der bliver serveret mindre okse- og lammekød til Københavns børn, ældre og socialt udsatte, og…
Elise og døgnrytmelyset
Elise Kogi på 79 år er en af de beboere, der har været glad for lyset. Vi har placeret os i nogle lænestole ude på gangen, hvor døgnrytmelamperne hænger med små mellemrum langs væggen.
”Jeg kan også virkelig godt lide dem, vi har på gangen. Jeg går tit ud om aftenen for at lave isterninger, og så er det rart med noget mildt lys,” siger hun og peger mod lamperne.
I starten var Elise Kogi ellers lidt skeptisk over for døgnrytmelyset, men efterhånden er hun blevet ret glad for det – især på badeværelset.
”Det virker betryggende, og en af dem fra kommunen, som var ude og fortælle om det, sagde, at det var godt for min sundhed. Men jeg kan simpelthen ikke huske hvad hun sagde grunden var,” siger hun.
Jeg spørger, om det måske kan være, at hun sover bedre eller får mere ro. Alle beboere har nemlig fået døgnrytmelys på badeværelset, så de har nemmere ved at falde i søvn, hvis de skal op at tisse om natten.
Elise Kogi tænker lidt for sig selv – og tænker så pludselig højt. Måske der alligevel er noget om det, går det op for hende. Hun vågner som regel klokken 4 om natten, men har lagt mærke til, at hun er begyndt at falde hurtigere i søvn igen.
”Jeg har egentlig ikke tænkt over, om det kan have noget med lyset at gøre, men det kan jo godt være. Jeg drømmer heller ikke så meget, som jeg plejer. Det har jeg slet ikke tænkt over! Før har jeg haft nogle vanvittige drømme,” siger hun entusiastisk og fortsætter:
”Hende fra kommunen sagde jo til mig, at selvom jeg ikke bruger lys i loftet, så er det godt bare jeg tænder det en gang imellem. Det er jeg så begyndt på. Tænk, hvis det er lyset, der gør, at jeg falder hurtigere til ro. Hvis det er det der er fremtiden, så synes jeg, det er i orden,” siger hun.