Gæsteblog: Verdens skal skabe en ambitiøs aftale om håndteringen af plastikkrisen

Alle verdens lande er i gang med en årelang proces med at lave en international aftale, der skal sætte en prop i den globale flod af plastikforurening. Men nogle lande kæmper imod. Vi er sammen med andre unge fra hele verden med til forhandlingerne for at presse på for en ambitiøs aftale.

Plastik har sneget sig ind i alle hjørner af vores tilværelse - fra dybet af havet til luften, vi indånder. Denne omfattende forurening, drevet af fossile brændstoffer og den uansvarlige frigivelse af mikroplast og farlige kemikalier, udgør en enorm global krise. Plastikken truer økosystemer, biodiversiteten, klimaet og menneskers sundhed.

Som Danmarks Ungdomsdelegater til FN på Klima & Miljø repræsenterer vi den danske ungdom, når FN mødes for at diskutere verdens udfordringer. I år deltager vi i forhandlinger på et helt nyt område: Plastik.

Landene har igennem de sidste to år mødtes for at blive enige om en fælles aftale, der kan skabe enighed om, hvordan vi skal håndtere plastik på globalt plan. Vi har sammen med andre ungdomsdelegater fra EU konsulteret unge fra hele verden i en søgen på et fælles grundlag for, hvad vi sammen skal presse på for at verdens ledere leverer. For vi taler om vores fremtid, og konsekvenserne af nutidens beslutninger kommer til at påvirke særligt os.

Ung aktivist kræver stop for ‘plastik-kolonialisme’

16-årige Aeshnina Azzahra Aqilani fra Indonesien er en af dem, der bor midt i konsekvenserne af verdens voksende plastikforbrug. Hun bor tæt ved et stort genbrugsanlæg, som modtager plastik fra hele verden, der skal genanvendes. Men i processen bliver farlige kemikalier frigivet sammen med enorme mængder af mikroplastik. Aeshnina og hendes skolekammerater har de sidste tre år samlet plastik i deres område - og fundet plastikaffald fra utallige vestlige lande. Derfor har hun skrevet breve til præsidenter og statsministre fra lande som USA, Canada, Australien, Holland og Tyskland for at få stoppet eksporten af vestligt plastikaffald til hendes lokalområde. Plastikskraldet ødelægger både den lokale flod, som Aeshnina og hendes naboer plejede at fiske i, helbredet for dem, der arbejder på genbrugsanlægget, grundvandet og fertiliteten. Derfor er Aeshnina taget til Canada, til den fjerde forhandlingsrunde om en global plastikplan, hvor hun igen opfordrer til at skabe en ambitiøs aftale, der skal sætte en stopper for plastikkrisen en gang for alle.

Stop af plastiksugerør? Desværre er det ikke så enkelt

Målet om en ambitiøs aftale bliver sløret af nogle landes tøven, som truer med at underminere en fælles løsning. Og desværre er plastikproblemet ikke så enkelt, at vi bare kan stoppe produktionen fra den ene dag til den anden. I nogle asiatiske lande er handicappede afhængige af plastiksugerør for at få føde. I nogle områder er grundvandet så ødelagt, at lokale er afhængige af vand på plastikflasker for at få rent drikkevand. Og så er plastik bare i alverdens slags produkter, netop fordi det er smart: Det holder fugt ude af vores huse, det øger holdbarheden af vores mad. Alligevel er plastik en økologisk katastrofe. Men hvis vi skal skabe en omstilling væk fra plastik, hvem skal så betale? Og hvem skal modtage økonomisk støtte? Er det dem, der producerer plastik? Eller dem, der forbruger plastik? Det er noget af det, der bliver diskuteret til den fjerde forhandling her i Canada.

Plastikhanen skal drejes i. Her er Lise Coermann Nygaard og Sigurd Seindal Krabbe til forhandlingerne i Canada. Foto: Privat
Plastikhanen skal drejes i. Her er Lise Coermann Nygaard og Sigurd Seindal Krabbe til forhandlingerne i Canada. Foto: Privat

Der er dog stadig håb for, at vi kan nå til enighed om en global aftale om håndteringen af plastik, der skal lande i Sydkorea til december. Et håb, der kan vise resten af verden, at vi kan samarbejde internationalt på det grønne område. Og et håb, der kan spredes til de forhandlinger på især klima, som virkelig godt kunne bruge et håbefuldt pust.

Derfor har vi samlet ungdommens håb og krav for hvad en global plastikaftale skal indeholde.

Ungdommen kræver en global plastikaftale, der:

1. Omfatter hele plastikkens livscyklus

Vi kræver en holistisk tilgang, der adresserer plastikkens livscyklus fra råvareudvinding til produktanvendelse, affaldshåndtering og rensning af eksisterende forurening. Fragmenterede løsninger og overdreven fokus på affaldsdelen tillader forureningen og produktionen at fortsætte.

2. Reducerer produktionen af plastik

Vi kræver bindende mål for at reducere plastikproduktionen ved at begrænse udvindingen af fossile brændsler og overforbruget af råmaterialer. Hvis vi skal holde os inden for Parisaftalens mål om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grad, så skal plastikproduktionen reduceres med 70 procent inden 2050. Men da plastikproduktionen også påvirker vores helbred og miljø, opfordrer vi til, at dette mål bliver endnu mere ambitiøst. Subsidier og incitamenter, der opretholder overproduktion, skal fjernes for at bryde forbindelsen mellem plastik og klimaforandringer.

3. Indeholder specifikke foranstaltninger til beskyttelse af menneskerettigheder og en retfærdig omstilling

Vi kræver anerkendelse af plastikforureningens sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser og insisterer på en retfærdig omstilling mod bæredygtige samfund for alle. Menneskerettigheder, herunder retten til sundhed og et rent miljø, skal prioriteres.

4. Beskytter biodiversitet og økosystemers sundhed

Vi kræver beskyttelse af økosystemer og biodiversitet mod plastikforurening for at bekæmpe de tre planetære grænse - klimakrisen, tabet af natur og biodiversitet samt forureningskrisen. Naturen skal være i fokus for at sikre en bæredygtig fremtid.

Handling nu!

Ungdommen kræver handling nu, for plastforurening er ikke blot et miljøproblem; det er et menneskerettigheds- og sundhedsproblem. Det rammer dem, der allerede er mest sårbare, hårdest. Derfor insisterer vi på, at tiden er inde til handling.

Heldigvis er løsningerne indenfor rækkevidde. Vi opfordrer alle lande til at samle sig om en renere fremtid for os alle ved at sætte politiske forskelle til side og arbejde sammen. For de her forhandlinger har potentiale til at skabe historie. Og vi er klar til at kæmpe for, at historieskrivningen bliver til reel handling.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning.