København er hoppet på Fast-Track til at udrydde hiv
Inden 2030 skal det være slut med nye tilfælde af hiv i København. Kommunen er blevet del af det globale Fast-Track Cities-initiativ, som verden over arbejder for at bekæmpe hiv.
Som første skandinaviske by kommer København i godt selskab med byer som London, New York, Paris og 300 andre byer i det globale Fast-Track Cities-netværk.
”Målet er at få udryddet denne frygtelige sygdom – ikke kun i København men i hele verden - og det vil København være med til ved at undgå nye smittetilfælde i fremtiden,” siger sundheds og omsorgsborgmester for Københavns Kommune, Sisse Marie Welling.
Mere specifikt forpligter Københavns Kommune sig til, i samarbejde med AIDS-Fondet og andre, der nationalt og international arbejder for at forebygge hiv, at nå tre 95 procents-målsætninger: Inden 2030 skal 95 procent af byens borgere, som lever med HIV, være diagnosticeret. 95 procent af borgerne, som er diagnosticeret med hiv, skal være i behandling, og for 95 procent af dem, som er i behandling, skal mængden virus i kroppen være så lav, at de ikke kan give smitten videre til andre.
Både hos Københavns Kommune og AIDS-Fondet sætter de dog barren endnu højere end 95 procent-målsætningen. Her er målet: ingen nye tilfælde af hiv i 2030.
Fast-Track forpligter
”Danmark er førende i verden, når det kommer til at opspore og behandle hiv, og Københavns Kommune har længe gået forrest i kampen,” fortæller Thomas Hübertz, chefkonsulent hos AIDS-fondet. Han er begejstret over, at Københavns Kommune og AIDS-Fondet kan bygge videre på deres stærke samarbejde, hvor Københavns Kommune de sidste 12 år blandt andet har været med til at støtte AIDS-Fondets københavnske Checkpoint, som tilbyder test til særligt udsatte grupper med risiko for at få hiv.
På nuværende tidspunkt er der ikke tal kun for København, men det er ved at blive udarbejdet til Fast-Track Cities-samarbejdet. På landsplan har Danmark allerede nået to ud af de tre mål, fortæller Katrine Schjønning, der er folkesundhedschef i Københavns Kommune:
”I 2020 var 91 procent af danske borgere, som lever med hiv, bevidste om deres status, 96 procent var i behandling og 98 procent havde så lav virus i kroppen, at de ikke kan smitte andre”.
Ifølge Statens Seruminstitut formodes det, at omkring 6.600 mennesker i Danmark er smittet med hiv, og det skønnes, at 600 af dem ikke kender til deres status. Ifølge Thomas Hübertz er det helt afgørende at få dette mørketal ned for at nå målsætningen om ingen nye smittede i København inden 2030. Det skal blandt andet ske ved at intensivere de initiativer, som AIDS-Fondet allerede arbejder for:
”Vi skal teste hyppigere, lave opsøgende testning på for eksempel sexklubber, barer, pridefestivaller, og i nattelivet, og så skal vi have Checkpoints og testfaciliteter til rådighed,” siger Thomas Hübertz og påpeger, at behandling og forebyggelse for hiv er mindst lige så vigtige parametre at spille på:
”I andre byer har kombinationen af hyppig testning og hurtigere behandling fået tallene drastisk nedad. Heldigvis har vi virkelig gode behandlingsmuligheder til rådighed. Hvis man er smittet med hiv og i behandling, kan man ikke smitte andre, og man kan endda få børn, uden at sygdommen føres videre. Derudover kan vi forebygge mod hiv med medicinen PrEP, en pille, man skal tage dagligt, og som beskytter mod at blive smittet.”
Læs også: Der er flere kvinder i de mest værdifulde danske virksomhedsbestyrelser
Hiv i Danmark
Siden 2017 er nye registreringer af hiv gået nedad i Danmark – i 2017 var der 255 tilfælde af nye smittede, hvor tallet i 2020 lå på 156. Thomas Hübertz pointerer, at disse tal ikke tager højde for, om personen er blevet smittet i Danmark, og at Statens Seruminstitut er ved at udarbejde tallene for, hvor mange der reelt bliver smittet i Danmark.
”I Danmark er der en klar overrepræsentation af hiv indenfor LGBT+-miljøet. Faktisk er risikoen for at blive smittet med hiv 26 gange højere for mænd, der har sex med mænd, og 13 gange højere for transpersoner, end for befolkningen som helhed. Derfor er det vigtigt at få gjort det til normen hos denne udsatte gruppe at lade sig teste,” siger Thomas Hübertz.
Katrine Schjønning mener, at vejen dertil er at nedbringe uvidenhed og få afstigmatiseret og ændret vores anskuelse af hiv, så det ikke opfattes som skamfuldt, men som noget folk rent faktisk kan leve med uden fare for at smitte andre. Her håber hun, at Fast-Track Cities-initiativet vil hjælpe, ved at byerne kan styrke hinanden i kampen mod hiv via vidensdeling om succesfulde tiltag rundt om i verden.
Læs også: Pensionister lærer udlændinge dansk: ”Nu kan vi slet ikke undvære hinanden”