Hver syvende vokser op i et misbrugshjem. Nu får unge i København for første gang garanti for hjælp

En tiltrængt hjælp

Hvis man kommer fra et hjem med misbrug, kan det have meget voldsomme konsekvenser for éns liv, hvis ikke man får hjælp, fortæller både Casper Berg Lavmand Larsen og TUBA.

Børn af misbrugere lider helt ind i voksenlivet i højere grad af angst og PTSD. Mange har selvmordstanker eller forsøger at tage deres eget liv, og de bliver indlagt i psykiatrien oftere. De kan også have sværere ved relationer både personligt og på arbejdet. Og så udvikler 40 procent af unge, der er opvokset med alkohol- eller stofmisbrug, selv et misbrug i løbet af deres liv.

Men selvom misbrug rammer mange familier i Danmark, er det stadig et meget tabubelagt emne i samfundet, mener Casper Berg Lavmand Larsen.

”Der er mange, der har svært ved at tale om det her. Der er en masse skam og skyld og dårlig samvittighed forbundet med emnet,” siger han.

Casper Berg Lavmand Larsen kommer selv fra et hjem med misbrug og har været i forløb hos TUBA, hvor han i en del år også har været ambassadør for at hjælpe andre unge, der står i samme situation som ham selv. Og det er vigtigt at nå ud til dem ifølge TUBA.

”Næsten halvdelen af de unge, der kommer i TUBA, har i deres barndom aldrig talt med nogen om, at deres mor eller far drikker eller tager stoffer. For dem kan det være en vild oplevelse pludselig at sidde i et rum med andre, der har oplevet det samme,” siger TUBA’s regionsleder Ditte Vind Abrahamsen.

Og behandling virker, viser de seneste tal fra organisationen. 94 procent af de unge, der deltager i behandlingsforløb hos TUBA, fortæller, at terapien har haft en positiv eller meget positiv betydning for deres liv. Over halvdelen mener, at det har kunne styrke deres relationer, og at de føler sig bedre forberedt på arbejde eller uddannelse. Også forholdet til dem selv bliver forbedret, og de får et mere positivt syn på deres fremtid.

Netop fordi gruppen af personer, der kommer fra misbrugshjem, er overrepræsenteret i sundhedssystemet, giver det også økonomisk mening at hjælpe med forebyggende behandling. Det er langt billigere i længden, forklarer Casper Berg Lavmand Larsen.

”Sundhedsstyrelsen fortæller, at personer, der er vokset op med alkoholmisbrug i familien, bruger sundhedsvæsenet markant mere – op til fire gange så meget – og har to en halv gange højere risiko for psykiatrisk indlæggelse,” siger han.

Samtidig mener han, at samfundet ikke kan tillade sig at efterlade de pårørende unge alene med konsekvenserne.

”Vi hylder vores frisind, når det kommer til alkohol. Men vi kan ikke både acceptere en kultur, hvor et højt alkoholforbrug gennem generationer er blevet normaliseret, og samtid vende ryggen til de børn og unge, der betaler prisen. Vi må tage ansvar og rydde op,” siger han.

Fra besparelse til garanti

Inden Københavnerforslaget kom på bordet, så situationen i København helt anderledes ud. TUBA var nemlig på Københavns Kommunes sparekatalog, og uden kommunens bevilling risikerede organisationen at lukke i byen.

”Der var en diskussion om, at de skulle skære de her bevillinger væk. Det reagerede vi på, fordi vi syntes, det var en forkert vej at gå. Politikerne diskuterer besparelser i stedet for at sikre bedre vilkår for gruppen,” siger Casper Berg Lavmand Larsen.

Casper stillede derfor sammen med tre andre, han havde mødt gennem TUBA, Københavnerforslaget om garanteret behandling til unge fra hjem med misbrug. Og der gik heller ikke lang tid, før forslaget havde samlet de nødvendige underskrifter. Og da forslaget nåede til politikerne i Borgerrepræsentationen, så var der bred opbakning til ordningen.

”Jeg talte selv i Socialudvalget ved et lukket møde og overværede senere mødet i Borgerrepræsentationen, hvor forslaget blev vedtaget. Det gjorde indtryk på mig, at mange kommunalpolitikere tog ejerskab og delte dybt personlige beretninger om alkoholmisbrug. Der var altså en tydelig genkendelse og opbakning – både blandt de københavnere, der havde skrevet under, og blandt politikerne, der skulle træffe beslutningen,” fortæller Casper Berg Lavmand Larsen.

Både i Socialudvalget og til den endelige vedtagelse i Borgerrepræsentationen var der enstemmighed. Og derfor begynder behandlingsgarantien fra 1. april 2026.

Selvom Casper Berg Lavmand Larsen og de andre stillere af forslaget kendte hinanden gennem TUBA, så handlede deres forslag bare om en generel behandlingsgaranti og var ikke øremærket til TUBA. Men organisationen vandt udbuddet om at varetage opgaven og vil derfor stå for behandlingen i København.

Ventelisterne er dog stadig lange. Derfor følger der en ekstra-bevilling med de første to år for at tilbyde hjælp til de omkring 600 personer, der venter lige nu. Og så kan behandlingsgarantien gælde for alle unge i København fra 2028.