Gæsteblog: Danske ungdomsdelegater i klimakampen bringer ungdommens stemme til COP28

Marcus Taulborg og Lise Coermann Nygaard er den danske ungdoms stemme på verdens store klimatopmøde. De er klar til at danse med verdens ledere for at skabe forandring.

Hej fra Dubai, hvor vi repræsenterer den danske ungdom ved COP28 - det globale dansegulv med klimaforhandlere. Forestil dig det her: Over 70.000 mennesker fra næsten 200 lande samles her for at danse mellem forhandlinger og træffe beslutninger om vores, ungdommens, fremtid. I denne enorme globale klimadans har vi alle en stemme, uanset om vi er fra verdens rigeste eller fattigste lande.

Vi er ungdomsdelegater, valgt på vegne af Dansk Ungdoms Fællesråd og Udenrigsministeriet, og vores mission er at repræsentere danske unge i FN's forhandlinger om klima & miljø. Vi investerer vores fritid i at lytte til danske unge, indsamle deres synspunkter og bære dem med ind i de internationale forhandlinger. Det er en kæmpe udfordring, men vi er klar til at danse med verdens ledere for at skabe forandring.

Allerede nu har emiraternes formandskab og COP-præsidenten, Dr. Sultan Al Jaber, været under kritik for sine roller. Det er som at danse vals med én, der har to partnere - foruden at lede klimaforhandlingerne er Dr. Sultan også direktør for Abu Dhabi National Oil Company, en af verdens største olieproducenter. Dansen er svær, men vi tror stadig på, at de næste 12 dage kan bringe verden tættere på harmoni.

Gæsteblog: Vi var med i Bonn, hvor embedsmænd fra hele verden driver klimaforhandlingerne Læs også
Udgivet

Gæsteblog: Vi var med i Bonn, hvor embedsmænd fra hele verden driver klimaforhandlingerne

Mange kender til de årlige COP-klimatopmøder. Der sværmer medierne om politikerne, mens NGO’er og…

Her er vores tre hovedbudskaber fra den danske ungdom, som vi tager med til Dubai:

Bedre ungeinddragelse: Giv os plads på dansegulvet!

Vi vil presse på for finansiering og støtte til ungdomsdelegater fra alle lande. Lad ungdomsdelegaterne træde ind i salen sammen med de andre delegationer og få at reel indflydelse. I samarbejde med andre EU-ungdomsdelegater vil vi kæmpe for at sikre, at alle EU-medlemslande har ungdomsdelegater senest i 2025. Det er nemlig vigtigt, at unge får mulighed for at give deres synspunkter til de store forhandlinger, der er med til at afgøre verdens fremtid.

Ambitiøse klimatiltag: Trin for trin på dansegulvet

Vi vil kæmpe for en bred anerkendelse af, at den nuværende klimaindsats ikke er nok til at bevare målet om en temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader. Vi vil danse med ambition og presse på for mere ambitiøse bidrag fra Danmark og EU. År efter år slår udledningerne af drivhusgasser rekord, og rige lande som Danmark må gå forrest med at sænke vores udledninger så hurtigt som muligt.[AB1]

Klimafinansiering: Rytmen af milliarder

Lad os danse for klimafinansiering! Sidste år brugte verden syv billioner dollars på subsidier til fossile brændstoffer. Samtidig er der behov for en billion i klimafinansiering til udviklingslande, der bliver ramt hårdest af klimaforandringer, som de har mindst skyld i. Vi vil kæmpe for at finansieringsstrømmene bliver ændret, så flere penge går til klimahandling og færre til fossile brændsler.

Heldigvis er vi ikke alene på dansegulvet. Mange andre ungdomsdelegater er med til forhandlingerne med ønsker og krav fra deres egne bagland af unge, men vi vil træde i takt for at sikre, at ungdommens stemme bliver hørt bredt og klart. Lad os danse mod en bæredygtig fremtid!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Gæsteblog: Vi var fire år, da verdens vigtigste forhandlinger om verdenshavene gik i gang. Nu er vi klar til at være med i lige så banebrydende forhandlinger Læs også
Udgivet

Gæsteblog: Vi var fire år, da verdens vigtigste forhandlinger om verdenshavene gik i gang. Nu er vi klar til at være med i lige så banebrydende forhandlinger

Marcus Taulborg og Lise Coermann Nygaard er klar til at kæmpe for klodens klima og biodiversitet som…