Gæsteblog: Unges partnerskaber på tværs af landegrænser skaber håb for klimaet

I en verden præget af udfordringer og klimaforandringer er internationale partnerskaber, som skaber klimahandling, mere end bare en god idé - de er essentielle . Som Danmarks Ungdomsdelegater til FN har vi været i Nairobi for at se, hvordan klimakrisen påvirker kenyanernes hverdag, og for at bidrage til nye partnerskaber mellem unge.

I hjertet af de internationale bestræbelser på at tackle klimaforandringerne ligger Nairobi, en by, der på én gang er et centrum for miljømæssige fremskridt og en påmindelse om de udfordringer, vi står over for. Her finder man UNEP, FN's miljøagentur, hvis diplomater arbejder hårdt på at forbedre verdens miljø. Men samtidig er Nairobi også hjemsted for Østafrikas største losseplads, en dystopisk påmindelse om de miljømæssige katastrofer, der truer vores planet.

Mange taler om grøn omstilling i Afrika. Men når man går rundt i en hovedstad fyldt med slumområder, mangel på elektricitet og rent drikkevand, så er det tydeligt, at selvom intentionerne er grønne, mangler der stadig udvikling. Fokus er samtidig på klima, og at udvidelsen skal ske i en grøn retning. For eksempel ved at skabe grøn strøm i stedet for blot at sikre adgangen til strøm. Men der er også et presserende behov for tilpasning på tværs af de mange sektorer – for eksempel landbrug og sundhed - der bliver hårdt mærket af klimakrisens accelerering af ekstreme vejrfænomener. Kenya er et af de lande, der står forrest, når klimakrisens konsekvenser rammer, men landet bærer ikke meget historisk ansvar for krisen, som nu præger deres hverdag på en så indgående måde, at det virker uoverskueligt.

Slumområderne i Nairobi er fyldt med plastikforurening og sociale udfordringer, men de er også hjemsted for utroligt entreprenørskab og ildsjæle, der organiserer sig og skaber muligheder for de mest udsatte. På byens losseplads toner deciderede bjerge af affald sig op med lavkvalitets genbrugstøj, som “generøst” er blevet doneret af rige lande. Vi, Danmarks Ungdomsdelegater til FN for Klima og Miljø, er i området, for at indsamle historier og viden om, hvordan det er at leve midt i både klima-, miljø- og forureningskrisens centrum. Her hvor regnsæsonen de sidste par år har givet så sparsomt nedbør, at det har store konsekvenser for landbruget. Her hvor de stadigt længere tørkeperioder påvirker beboernes sundhed. Og her hvor alle former for plastik flyder i gaderne, floderne, dyrenes føde og beboernes levegrundlag. De historier vil vi bruge, når vi resten af året skal forsøge at påvirke FN’s forhandlinger om klima, biodiversitet og plastik. Og plastik er der enorme mængder af på denne losseplads, der er Østafrikas største. Området bliver samtidig beskrevet med en følelse af hjemlighed, når vi sammen med affaldssamlerne følger lossepladsens uendelige linje mod horisonten. Jagten efter aluminium, pap og gennemsigtig plastik i den bagende sol er deres eneste mulighed for at arbejde og sætte mad på bordet.

Løsningen ligger i partnerskaber

Paradoksalt nok er Nairobi, og hele Kenya, også et sted, der emmer af entreprenørskab, handlekraft og partnerskaber, der rækker langt udover landegrænserne. Løsningen på klimakrisen ligger netop i sådanne partnerskaber, der spreder viden, erfaring og ressourcer på tværs af kulturer, landegrænser og politiske skel. Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd i netop været med til at facilitere et klimaseminar i Nairobi, hvor unge fra danske ungdomsorganisationer skabte klimaprojekter sammen med ungdomsorganisationer fra Kenya, Uganda og Zimbabwe. Et skridt i den rigtige retning og et tydeligt eksempel på lederskab fra den unge generation.

Et af projekterne, IMUNZI, er et samarbejde mellem ungdomsorganisationen IMCC i Danmark og to ungdomsorganisationer fra Zimbabwe, der handler om at undervise unge for at forebygge forskellige sygdomme og mental sundhed. Efter seminaret vil de også arbejde med, hvordan dette hænger sammen med klima. For eksempel ved at se, hvordan mental sundhed bliver påvirket, når klimakrisen rammer.

Et andet projekt har skal etablere et lille demonstrationslandbrugsareal i Zimbabwe, der også fungerer som en fælleshave. Det vil være et sted, hvor unge mennesker kan eksperimentere med bæredygtige fødevaresystemer, samarbejde og dele bedste praksis om bæredygtig fødevareproduktion - samt støtte de lokale unge menneskers iværksætter- og advocacy-initiativer

Partnerskaberne er ikke blot symbolske, men en konkret handling, der kan skabe reelle forandringer. Som ungdomsdelegater var vores deltagelse på seminaret en mulighed for at bidrage med vores perspektiver og erfaringer fra internationale klima- og miljøforhandlinger.

Innovative samarbejder på klimaforandringernes frontlinje

Under vores ophold i Nairobi blev vi også præsenteret for lokale tilpasningsprojekter, der arbejder på frontlinjen af klimaforandringerne. Disse projekter illustrerer behovet for innovation og samarbejde på tværs af grænser.

Et initiativ handlede om at plante specifikke afgrøder, der kan beskytte andre afgrøder mod de ekstreme klimaforhold. Projektet uddanner lokale bønder i at bruge planter, der vokser eksponentielt, når solen skinner og dermed skærmer de andre afgrøder fra heftige tørkeperioder.  Samtidig smider planten sine blade, når der kommer regnsæson, så de andre kan få direkte adgang til så meget vand som muligt. Et andet projekt fokuserede på at udnytte træer som naturlig gødning, hvilket reducerer behovet for miljøskadelige kemikalier og hjælper med at bevare vand i jorden. Et tredje fokuserede på at plante træer - ikke kun for at suge CO2 ud af atmosfæren, men også for at rødderne kan holde på det vand, der ellers kan oversvømme store områder i heftige regnperioder og minimerer udtørring i tørkeperioder.

I Kibera-slummen oplevede vi et inspirerende billede af samfundsmæssig forandring og håb. Affaldssamlerne havde skabt en utrolig løsning ved at presse plastikposer sammen til byggematerialer, hvilket både var økonomisk fordelagtigt og bæredygtigt. Samtidig blev overskuddet fra deres fælles forsikring brugt som mikrofinansiering til at starte nye erhvervsprojekter som bilvask, hvilket skabte nogle af de arbejdspladser, som der var så stor mangel på i slummen. Kvinderne styrkes gennem iværksætterprojekter som tøjvask og abonnementsbaserede toiletter, der hjalp med at forbedre hygiejnen og skabe økonomisk uafhængighed. Disse initiativer var ikke kun en måde at overvinde fattigdommen på, men også et skridt mod en mere bæredygtig og inkluderende fremtid for slummen.

Unges rolle som forandringsagenter

Vores rejse til Kenya understregede vigtigheden af ungeledte partnerskaber i kampen mod klimaforandringer. Gennem seminaret og de samarbejdsprojekter, der blev skabt, blev det klart, at lokal innovation og samarbejde er nøglen til en bæredygtig fremtid.

Vi må erkende, at klimakrisen ikke kender nogen grænser. Den kræver en global respons, og vi er alle en del af løsningen. Ved at lade os inspirere og lære fra lokale initiativer i Nairobi og andre steder, kan vi sammen arbejde for en mere bæredygtig verden for os alle. Det har vi i hvert fald forsøgt.

Nairobi er ikke blot et centrum for klimaparadokser, men også et kraftcenter for håb og forandring. Lad os fortsætte med at styrke unge, skabe partnerskaber og søge innovative løsninger. Kun ved at arbejde sammen kan vi håndtere de udfordringer, der står foran os, og skabe en verden, der er bæredygtig for kommende generationer.

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning.