Flere mødes på tværs af etniske forskel: Integration i Danmark går bedre end sit rygte

Integrationsdebatten har længe været domineret af dystre advarsler om et samfund på vej mod opsplitning. Men ny forskning fra Aalborg Universitet (AAU) viser, at integrationen er fuld i gang – ofte uden dramatiske politiske tiltag. 

Ord som "ghetto" og "parallelsamfund" florerer i den offentlige debat. Men nu har forskere fra Institut for Politik og Samfund på AU undersøgt, hvor meget den danske majoritetsbefolkning og personer med indvandrerbaggrund rent faktisk møder hinanden i hverdagen. Resultaterne viser, at vi over de seneste 30 år i stigende grad lever på kryds og tværs af etniske skel – både i kærlighedsliv, på arbejdspladser og i skoler.

“Det er simpelthen ikke længere usædvanligt at interagere med hinanden i det daglige,” fortæller professor Christian Albrekt Larsen, leder på projektet.

Og det er ikke kun tegn på, at der er kommet flere til Danmark. Undersøgelsen viser, at andelen af parforhold mellem to etniske danskere er faldet med over 10 procent siden 1985. Samtidig har 37 procent af danskere med majoritetsbaggrund mindst én nær ven med indvandrerbaggrund – og omvendt har hele 90 procent af personer med indvandrerbaggrund mindst én nær dansk ven.

“Integration sker – ikke gennem tvang eller symbolpolitik – men gennem hverdagens naturlige møder mellem mennesker,” siger Christian Albrekt Larsen.

Politik og medier: En skæv fortælling

Men hvorfor oplever mange så integration som et problem? Ifølge Christian Albrekt Larsen er mediedækningen en stor del af forklaringen:

“De historier, der fylder i medierne, er typisk negative. Når politikere igen og igen taler om ghettolister og parallelsamfund, gør det, at man kan miste proportionsfornemmelsen, for hvad der egentlig foregår.”

Eksemplerne er mange: I 2018 erklærede tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, at “der er slået huller i danmarkskortet.” Jyllands-Posten advarede i år, at “parallelsamfund skal ikke slå rod i Danmark,” og i 2024 truede avisen med “den store hammer.” Socialdemokratiets udlændingeordfører, Frederik Vad, påstod sidste år, at “et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse, eller et apotek i Nordsjælland.”

Retorikken maler et billede af et land i opløsning. Men det nye studie sætter spørgsmålstegn ved, hvor dækkende det billede egentlig er.

“Kontaktperspektivet”: Integration er mere end statistik – det er relationer

Mange målinger af integration fokuserer på uddannelse, indkomst og boligforhold. Men ifølge Christian Albrekt Larsen, fortæller de tal ikke nødvendigvis noget om, hvordan mennesker faktisk interagerer med hinanden i deres daglige liv.

Derfor har forskerholdet valgt et “kontaktperspektiv”: De har set på de steder, hvor mødet mellem mennesker ikke bare er flygtigt, men vedvarende og nært: Skoler, hvor børn tilbringer store dele af deres dag med hinanden; Arbejdspladser, hvor kolleger lærer hinanden at kende på kryds og tværs af baggrunde; Og familier, hvor kærlighed på tværs af kulturer er en smeltedigel, der former nye forståelser af danskhed.

“Det er her, venskaber opstår og fordomme nedbrydes,” forklarer Christian Albrekt Larsen.

“Integration handler ikke om at udviske forskellene, men om at mindske den betydning, de har. Det ville ikke være rart, hvis man ikke kunne sige, at man er hinduist, kristen eller ateist. Men det er klart en styrke for et samfund at have nogle etniske skel, som ikke fylder alt for meget,” understreger professoren.