Eksperter og ildsjæle samles om ét budskab: Vi skal – og kan – gøre mere for fremtiden
Der er blevet gjort status på Verdensmålene i Danmark. Vi klarer os tredjebedst i verden, men vi er langt fra i mål – de grønne og miljømæssige Verdensmål skranter nemlig en del, mener 2030-panelet.
“Verdensmålene er det nye kompas for menneskeheden.”
Sådan sagde Mogens Lykketoft, den tidligere formand for FN’s generalforsamling, over en videohilsen, da der var høring om Verdensmålenes fremdrift i Danmark på Christiansborg.
FN udviklede de 17 Verdensmål tilbage i 2015, for at skabe en bedre verden. De inkluderer blandt andet ligestilling mellem kønnene, bedre mulighed for naturen på land og i havet, afskaffelse af fattigdom og meget mere.
Nu er det ti år siden, og hvor langt er vi så fra at nå målene i Danmark?
Det er der blevet udgivet en ny rapport om, og derfor sad der i forrige uge både eksperter og ildsjæle fra 2030-panelet og politikere fra 2030-netværket samt tilskuere i Landstingssalen på Christiansborg for at høre og snakke om resultaterne.
I Danmark går det nemlig solidt fremad med nogle af målene. Vi ryger og drikker mindre, hvilket gavner den fysiske sundhed, og selvom det går langsomt, så går ligestillingen mellem kønnene også i den rigtige retning. Til gengæld er der andre mål, hvor Danmark som nation, ifølge 2030-panelet, bliver nødt til at gøre en ekstra indsats.
”Vores forbrug er meget højt, og det sætter et hårdt aftryk på verden. Også når det kommer til biodiversitet og hav, klarer vi det ekstremt dårligt – der er vi faktisk nogle af de værste i verden,” siger Alexander Holm, som er biolog, podcastformidler og et af de nyeste medlemmer af 2030-panelet.
Det er noget, vi kan se på den stigende mængde af madspild i vores skraldespande og den iltsvind, der spreder sig ud i vores fjorde, søer og farvande.
Det er derfor 2030-panelet for tredje gang har udgivet den her rapport om Danmarks status på Verdensmålene – så politikerne ved, hvor der er behov for ekstra fokus.
Simon Kjær Hansen, som er forperson for 2030-panelet, var den, der fremlagde nogle af rapportens hovedpointer fra talerstolen:
”Hvis man ser Danmark globalt sammenlignet, så går det jo egentligt udmærket,” sagde han.
Men det er ikke det, som rapporten handler om. 2030-panelet og Simon Kjær Hansen mener nemlig, at hvis Danmark skal have autoritet i globale sammenhænge, så må vi vise, at vi arbejder på vores problemområder.
”Derfor tror vi i 2030-panelet, at noget af det vigtigste, vi kan gøre i Danmark, er at fokusere på nogle af de steder, hvor det er svært for os,” siger han.
Det grønne fokus
I rapporten kan man læse, at Danmark især skranter, når det kommer til forbrug og naturhåndtering.
Landbrugets løsslupne brug af gødning og sprøjtegift har skabt en kædereaktion i naturen. Insekternes levesteder bliver fjernet og fiskene forsvinder, da der ikke længere er ilt nok i vandet. Alt sammen for at producere mad, som kan sælges til både danskerne og udlandet.
Desværre viser rapporten, at den mad lidt for ofte ender i skraldespandene. Det ses da mængden af madspild i Danmark er stigende.
Det var en af grundene til, at Alexander Holm besluttede sig for at ansøge om at blive medlem af 2030-panelet. Han mente nemlig, at der manglede nogle hardcore biologer i panelet, som primært havde naturens bedste for øje.
Så nu sidder han blandt de i alt 25 medlemmer af panelet og giver sin ufiltrerede holdning til, hvordan vi kan behandle den danske natur bedre.
”Det betyder dog ikke, at det, jeg siger, bliver kørt igennem,” tilføjer han og uddyber, at der i panelet også sidder folk fra alle de store industrikoncerner, som jo passer på deres medlemmers interesser.
”Så kan det godt være, at jeg for eksempel mener, at vi skal stoppe al import af regnskovssoja, fordi det ikke ligefrem er grønt at veksle verdens mest biodiverse natur til skinke og frikadeller, men så kommer dem fra Landbrug & Fødevare nok til at sige: Nej, det kan vi ikke gøre, for vores medlemmer bruger den soja til at producere kød og mejeriprodukter.”
Alexander Holm havde ellers besluttet sig for, at han ville stoppe med at lave frivilligt arbejde, når han havde rundet 30-årsalderen. Men da det kom til 2030-panelet, kunne han alligevel ikke dy sig.
”Nu må jeg jo lige se, om jeg kan rykke ved noget ik’,” siger han.
En mere håbefuld fremtid
Så der er altså stadig nogle steder, hvor danskerne og politikerne skal klemme ballerne sammen og sætte ekstra arbejde ind.
Det betyder dog ikke, at håbet er forsvundet. Lisbeth Trinskjær, som er næstforperson for 2030-panelet, er optimistisk for både 2030-panelets fremadrettede arbejde og for danskernes engagement i Verdensmålene.
”Jeg tror virkelig, at det handler om at ændre den måde, vi tænker på,” siger hun og fortsætter:
”Alle de ting, danskerne gør i deres hverdag skal ikke tales ned til bagateller. Det skal i stedet tales op, så man kan blive inspireret og tro på, at der er ting, der kan gøres.”
Hun er nemlig overbevist om, at danskerne gerne vil gøre en forskel:
”Jeg tror simpelthen ikke på, at seniorerne i Danmark er ligeglade med deres børnebørns børn. Jeg tror heller ikke på, at det er vigtigere for os at kunne købe ti billige t-shirts end, at der er rent vand i hanen.”
Tilbage i Landstingssalen er høringen for Verdensmålene ved at runde af. Ordene fra den sidste taler, næstforpersonen for 2030-netværket og MF for Socialdemokratiet, Birgitte Vind, vinder genklang i lokalet.
”Jeg tror godt, vi alle kan være enige om, at en time langt fra er nok, når der snakkes om Verdensmålene,” siger hun.
Hun anerkender mange af pointerne, som panelet har fremlagt. Både om energi, forbrug og politikernes manglende engagement i Verdensmålene. Noget, der blev understreget af, at der var god plads på de stole, der var reserverede til folketingspolitikerne.
”Kritik er nødvendigt, og vi bliver nødt til hele tiden at kigge på, om vi kan gøre endnu mere,” siger hun.
Læs ogsåDanmark er nu det næstbedste land til Verdensmål
I ny rapport har Danmark overhalet Sverige og er blevet det næstbedste land til at virkeliggøre Verdensmålene.…
Læs også
Læs også