Dengse-Danmark fører i kampen mod global sundhedstrussel
Ny forskning viser, at når lande bekæmper antibiotikaresistens, virker det – og Danmark har nuppet førertrøjen.
Det bliver kaldt for en af de største trusler mod den globale sundhed.
Truslen hedder antibiotikaresistens, der kort sagt betyder, at bakterier bliver modstandsdygtige over antibiotika – den type medicin, der normalt bremser eller slår bakterier ihjel.
I dag koster antibiotikaresistens 1,7 millioner menneskeliv om året.
Men nu er der gode nyheder.
For når verdens lande forsøger at nedbringe antibiotikaresistensen, virker det – og Danmark ligger i front. Det viser et nyt studie, som onlinemediet Videnskab.dk har skrevet om.
”Vi kan se, at det faktisk betyder noget, når lande gør noget for at mindske antibiotikaresistens. Men der skal også meget til for at få et fald,” forklarer Peter Søgaard Jørgensen, der er førsteforfatter på studiet og forsker i antibiotikaresistens ved Stockholm Resilience Center ved Stockholm Universitet:
”Det giver håb om, at vi kan gøre noget ved problemet på den lange bane.”
Det er Patrick Munk, der selv forsker i antibiotikaresistens ved DTU Fødevareinstitut, enig i.
”Det er et ganske fint stykke forskning. Jeg er positivt overrasket over at se, at når lande siger, de laver indsatser, så ses det så tydeligt, at resistensen går nedad,” siger han.
Roden til problemet
Men hvordan blev antibiotikaresistens overhovedet et problem i første omgang?
Antibiotikaresistens har altid fundet sted, fordi bakterier bekæmper hinanden, og det fører firkantet sagt til antibiotikaresistens. Resistensen ville altså også have været her, hvis vi aldrig havde opdaget og brugt antibiotika.
Men det er mennesket, der har bidraget til, at resistensen har vokset sig større og større – og det er på grund af menneskehedens stigende og ukontrollerede forbrug af antibiotika i blandt andet sundhedssystemet og landbruget.
Vi bruger antibiotika overalt. Når vi bliver smittet med kønssygdomme som klamydia eller gonorré. Når vi får diarré, blodforgiftning eller hals-, lunge-, og blærebetændelse. Desuden er mirakelmidlet også en forudsætning for, at vi kan operere eller for eksempel skifte nedslidte hofter eller knæ ud.
”Antibiotika er et af de fundamenter, som hele vores sundhedssystem er bygget på. Det er ikke bare, hvis man får en infektion og skal behandles. Det er også, hvis man skal ind og have operationer, eller hvis man er kronisk syg. Det er simpelthen alle steder i vores sundhedssystem,” forklarer Peter Søgaard Jørgensen.
Så hvis flere og flere bakterier bliver resistente overfor antibiotika, kan det true, måden hele vores sundhedssystem fungerer på – og i værste fald vil langt flere miste livet, siger Peter Søgaard Jørgensen.
Men antibiotikaresistens er ikke bare et lands eget problem. Det er et fælles problem. For som Patrick Munk siger: ”respekterer bakterier ikke landegrænser”. Ifølge begge forskere minder antibiotikaresistens derfor lidt om klimaforandringerne.
Og derfor er det vigtigt, at alle lande tager sin tørn.
Dengselandet Danmark
Heldigvis forsøger flere lande at sætte en stopper for den voksende resistens – og her gør Danmark et imponerende stykke arbejde.
”Danmark er et dengseland på det her område,” siger Patrick Munk.
Og det viser studiet også.
I 2023 snuppede Danmark førstepladsen efterfulgt af Frankrig, Japan og Malaysia. I 2016 – seks år tidligere – var det Holland, Sverige og Norge, der lå i top tre.
Helt konkret betyder det, at Danmark er det land, der i 2023 gav den mest gas i indsatsen mod antibiotikaresistens.
Og med studiets klare resultater i ryggen – som viser, at indsatserne virker – forventer både Peter Søgaard Jørgensen og Patrick Munk, at antibiotikaresistensen i Danmark vil falde endnu mere.
”På et globalt plan har Danmark et lavt niveau af resistente bakterier. Men hvis vi bibeholder ambitionsniveauet, så forbedrer vi vores chancer for også at reducere resistens blandt de allermest hårdføre bakterier,” vurderer Peter Søgaard Jørgensen.
Men hvad er det så, vi har gjort særligt godt i Danmark?
Her nævner Patrick Munk overvågningssystemet, der hedder DANMAP.
”Danmark har jo overvåget antibiotikaresistens siden midt 90'erne, og vi var faktisk det første land til at lave sådan et overvågningsprogram,” forklarer han.
DANMAP overvåger både forbruget af antibiotika hos mennesker og dyr, og følger samtidig udviklingen af resistens i bakterier fra produktionsdyr, fødevarer og mennesker – og det giver et afgørende redskab: Data.
”Vi får indsamlet enormt gode data, og det gør det simpelthen meget nemmere for forskere at forstå, hvad der sker, og foreslå måder, vi kan stoppe resistensen,” forklarer Patrick Munk.
Læs ogsåJa. Vi har en trivselsudfordring. Men nej. Vi er ikke ved at tabe en hel generation af børn og unge på gulvet.
Medierne maler et billede af en hel ungdom i knæ. Men spørger man forskerne, har langt de fleste…
Læs også
Læs også