De fleste danske lesbiske har det godt, men der er stadigt langt: Nu samles viden om LGBT+-personers liv på ét sted
Institut for Menneskerettigheder har søsat en ny database, hvor viden om LGBT+-personers udfordringer og fremskridt i Danmark er samlet. Det er vigtigt at indsamle data, fordi viden kan føre til handling, fortæller ligebehandlingschef.
Hvordan er det egentlig at være LGBT+-person i Danmark? På hvilke områder går det godt, og hvor er der stadig store udfordringer? Et nyt såkaldt LGBT+-barometer er sat i verden for at give svar på de spørgsmål. Institut for Menneskerettigheder står bag den nye database, hvor eksisterende viden og data om at være LGBT+-person i Danmark er samlet på ét sted.
Historisk set har Danmark været et foregangsland for LGBT+-personers rettigheder.
Danmark var det første land i verden til at anerkende par af samme køn. I 1989 blev det muligt for to at samme køn at blive registrerede partnere, og siden 2012 har man også kunne blive gift. Vi har love, der beskytter LGBT+-personers rettigheder, og som slår fast, at man skal behandles på lige fod med andre - så sent som i 2022 blev der lavet ny lovgivning, som blandt andet betyder, at det er blevet lettere at blive registeret som medmor og at ændre sit navn som transperson.
Men i praksis er der stadig store udfordringer for LGBT+-personer.
Læs ogsåLGBT+-rettigheder i Danmark bliver bedre og bedre, men trivslen halter
Danmark springer syv pladser op ad ranglisten og indtager en andenplads i Europa for LGBT+-personers rettigheder.…
Ifølge Institut for Menneskerettigheder bliver mellem 2.000 og 3.000 LGBT+-personer hvert år udsat for hadforbrydelser, der er otte gange flere selvmordsforsøg blandt transkønnede, og LGBT+-personer bliver oftere udsat for seksuelle overgreb.
Det er altså stadig langt igen – og det er derfor vigtigt, at der bliver indsamlet viden på området, fortæller ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Bjarke Oxlund.
“Det er typisk sådan, at når man har konkret viden om en gruppes problemer, så er man også to skridt nærmere handling. Så er man bevidst om problemerne, og man kan designe programmer til at tage højde for det. For eksempel kan man sige, at de mange selvmordstanker, transkønnede gør sig, uløseligt hænger sammen med den dårlige adgang, de har til sundhedsbehandling,” siger han.
“Viden om en gruppes dårlige forhold fører typisk til, at der bliver investeret i nye løsninger, i nye programmer og i nye projekter.”
Viden skaber handling
Bjarke Oxlund fortæller, at der især mangler viden om at være biseksuel og transkønnet i Danmark.
“Imens klassisk homoseksuelle kvinder især, men også klassisk homoseksuelle mænd, har en ret høj livskvalitet Danmark, har nogle af de andre subgrupper, som man ikke har så meget viden om, langt større trivselsproblemer. Derfor er det vigtigt, vi også får viden om subgrupperne,” siger han.
Læs ogsåStrøm på festen: Årets pride-parade er helt elektrisk
Den årlige Pride-parade løber igennem Københavns gader lørdag d. 19. august, men i år er det slut…
Barometeret blev lanceret til et arrangement, der sparkede den ugelange markering af LGBT+-personers rettigheder, Copenhagen Pride, i gang. Der var blandt andet taler fra ligestillingsminister Maria Bjerre (V), sekretariatschef hos LGBT+ Susanne Branner Jespersen, læge og professor i sexologi Christian Graugaard, psykolog og forfatter Glenn Bech og direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.
”Det er allerførste gang, vi har samlet data om LGBT+-rettigheder på ét sted,” sagde sidstnævnte i sin tale.
Barometeret samler eksisterende viden fra rapporter og analyser fra mange forskellige kilder, blandt andet Danmarks Statistik, Det Nationale Videnscenter for Velfærd, VIVE, og den nationale folkesundhedsundersøgelse, Projekt SEXUS.
“Vi håber, at studerende, forskere og journalister vil bruge det,” fortæller Bjarke Oxlund, “og så har vi et håb om at de befolkningsgrupper, der gemmer sig bag L, G, B, T, I, Q og A, selv vil gå ind og kigge i tallene og få et statistisk udtryk for de erfaringer, de måske har gjort på individniveau. Det er en del af det at forstå, at man ikke er alene i verden.”
Læs også