Gammel beton i nye bygninger: Genbrug er kommet til byggebranchen
Beton en kæmpe klimasynder, men nu har danske forskere knækket koden, så vi kan genbruge gamle betonelementer, når vi bygger nyt.
Der er fart over feltet i byggebranchen i disse år, og det er i høj grad betonbyggeriet, der er gang i på byggepladserne.
Beton er verdens mest brugte byggemateriale, men også en af de største klimasyndere. Cement er nemlig en vigtig ingrediens i beton, og cementproduktion står for otte procent af den globale CO2-udledning.
Herhjemme i Danmark bruger vi hvert år omkring 11 millioner ton beton, og byggeriet står for en tiendedel af vores samlede klimaftryk. Det er altså vigtigt, at vi i fremtiden bygger anderledes.
En måde at mindske vores store forbrug af beton er at bruge det, vi allerede har.
Når vi river en betonbygning ned, så kan der være mange gode år tilbage i søjlerne, væggene eller dækkene. De er lavet af højkvalitetsbeton, og hvis elementerne bliver taget ned ordentligt, kan de i princippet bruges igen og igen – og vi kunne undgå en masse ny, klimasvinende beton.
Men i virkeligheden bliver betonen knust og elementer spildt. Det er nemlig ikke så lige til at genbruge de gamle materialer, fortæller Lisbeth Ottosen, der er professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
“Det er ikke spor nemt at genbruge de bærende konstruktioner, fordi der er en masse sikkerhedshensyn involveret. Men det er i de konstruktioner, den helt store CO2-besparelse ligger gemt.”
Men nu har Lisbeth Ottosen og hendes forskergruppe derfor udviklet metoder til at tjekke, at sikkerheden er i orden, når de gamle betonelementer skal genbruges. Det er banebrydende, for nu kan de bevise, at der er styr på styrken og kvaliteten.
“Man er simpelthen nødt til at vide, at et hus med genbrugt beton er lige så sikkert som et med ny beton,” siger Lisbeth Ottosen.
Banebrydende genbrug
Vi er faktisk ret gode til at genanvende beton i Danmark, så det i hvert fald ikke ender på lossepladsen. Problemet er bare, at vi knuser alle de gamle betonelementer til grus, som blandes i ny beton eller ender som vejfyld. Det sker for op mod to millioner ton betonaffald hvert år. Det er et kæmpe spild af højkvalitetsbeton, som kunne bruges til at bære nye bygninger i stedet for.
Flere analyser viser, at der er store klima- og ressourcebesparelser at hente ved at genbruge betonelementerne. Det udleder nemlig 95,6 procent mindre CO2, end hvis man bruger ny beton.
For at genbruge betonelementerne er det nødvendigt at kunne teste deres styrke, så man er helt hundrede procent sikker på, at de kan holde til at blive brugt i nye bygninger.
“Vi kan ikke være sikre på, at elementerne er støbt, som de er tegnet, om der er sket skader, eller om stålarmeringen ligger der, hvor vi forventer.”
Og hidtil har den eneste måde at teste på været at knuse betonen, og så var det jo umuligt at bruge en betonsøjle igen.
Her kommer Lisbeth Ottosens projekt ind i billedet. Hendes forskere har udviklet metoderne til at lave et slags “sundhedstjek” på betonen, men helt uden at ødelægge det.
Nu kan man scanne betonen fra overfladen med ultralyd og kombinere det med punktmålinger og kerneboringer, så man får et fuldt billede af, hvordan betonen har det. Og en vigtig detalje er, at de nye analyser ikke kræver særligt grej.
“Vi er gået benhårdt efter at bruge udstyr, som branchen kender og har tillid til, også internationalt. Det er vigtigt i forhold til implementeringen, fordi det betyder, at nogle firmaer allerede har udstyret og sådan set bare kan gå i gang,” siger Lisbeth Ottosen.
Praktiske udfordringer
Det har været helt nødvendigt at løse alle de sikkerhedsmæssige udfordringer ved at genbruge betonelementer, og det er den del, som Lisbeth Ottosen har fokuseret på. Men ude i byggebranchen, der er vant til at bygge nyt fra bunden, er der også en masse praktiske problemer, når man skal tænke genbrug ind i sit byggeprojekt. Den udfordring har en dansk iværksættervirksomhed ved navn Circrete kastet sig over.
Circrete vil gøre det nemmere for alle dem, der er involverede i byggeprojekter at tænke brugte betonelementer ind i deres nye bygninger fra starten. Det er alt fra nedrivningsvirksomhederne, der skal tage de gamle elementer ned, til dem der skal opbevare dem og transportere dem, til entreprenørerne og bygherrerne, der let skal kunne finde præcis den søjle eller det stykke væg, de har brug for.
“Vi fungerer som et bindeled mellem de forskellige virksomheder, der er med i et byggeprojekt. Vi sørger for, at det bliver så overskueligt som muligt og tager os af de genbrugte elementer gennem hele byggeprocessen,” fortæller virksomhedens tekniske chef og medstifter, Luise Dennin.
For at samle alle informationer om et genbrugt element har de hos Circrete udviklet såkaldte materialepas. I dem kan man finde information om hver enkelt betonelements historie, trykstyrke, og hvor stor en CO2-besparelse der er at hente ved at genbruge det – så den vigtige dokumentation er på plads, så byggevirksomhederne tør bruge genbrugsmaterialer.
Luise Dennin peger også på en anden praktisk udfordring, som er at matche nedrivningsprojekter med nye byggerier på det rigtige tidspunkt. Hvis elementerne skal opbevares i længere tid, stiger både omkostningerne og risikoen for skader. Derfor arbejder Circrete på at skabe en digital platform, der kan forbinde såkaldte “donorbygninger” med “modtagerbyggerier” og dermed forkorte tiden fra nedrivning til genbrug.
Fremtidens byggeri
Selvom de fleste i branchen stadig opfatter genbrug af betonelementer som noget nyt og usikkert, mener Luise Dennin, at tiden er moden til at gå videre til næste fase:
“Jeg tror ikke, vi har brug for flere pilotprojekter for at vise, at det teknisk kan lade sig gøre at genbruge beton. Nu har vi brug for byggerier i stor skala, der kan vise, at det også kan betale sig økonomisk.”
Hun håber, at genbrug af byggematerialer i fremtiden slet ikke skal ses som noget særligt, men som en selvfølge.
“Det skal være en helt naturlig del af alle byggeprocesser at bruge de materialer, vi allerede har,” siger Luise Dennin.
Med de nye målemetoder og beregningsmodeller er vi kommet et skridt tættere på den fremtid.
“Efter vores projekt er det sådan, at dem, der gerne vil genbruge betonkonstruktioner, kan gøre det. De kan lave de nødvendige strukturelle beregninger på genbrugte elementer, og de kan dokumentere dem. Det kunne de ikke rigtig før,” fortæller Lisbeth Ottosen.
Hun mener, at vi kan blive et foregangsland på området, og at vores viden vil blive eftertragtet.
“Det, vi i Danmark kan sælge, det er vores know-how. De virksomheder, der begynder at bruge denne her viden, de vil være frontrunners, og så er der flere, der følger trop. Det er jeg overbevist om,” siger Lisbeth Ottosen.