Danske forskere er i fuld gang: Fremtidens asfalt skal laves af træ og svampe

Stærke rødder

Det hele startede med noget, som mange mennesker i København nyder – en løbetur langs søerne. Her løb Line Kloster Pedersen i 2022 og tænkte over, hvordan nogle af stierne var fyldt med svamperødder, der bandt jorden sammen og var med til at gøre den hård. Kunne man gøre noget lignende med asfalt?

Den tanke har ført Line Kloster Pedersen til den hverdag hun har i dag. Hun har bygget – og er CEO for firmaet Visibuilt, der består af både ingeniører og forskere, som alle arbejder for at gøre fremtidens asfaltindustri klimavenlig. Noget, der tidligere ifølge Line Kloster Pedersen har manglet fokus:

”Vi begynder at få mere regulering med, hvor meget CO2 et hus må udlede pr. kvadratmeter. Vi har rigtig meget fokus på elektriske biler osv., men når det kommer til selve asfalten, er der ikke rigtig sket nogen stor innovation i de sidste 100 år,” siger Line Kloster Pedersen.

Hun uddyber videre, at 60 procent af verdens veje stadig mangler at blive anlagt frem mod 2050, så der er et enormt behov for at bygge rigtig meget infrastruktur de næste 25 år. Så hvorfor ikke gøre det uden olien?

Ja, det lyder jo næsten for godt til at være sandt – og det er også vigtigt at understrege, at Visibuilts produkt stadig er i testfasen. Men de har mange store samarbejdspartnere, som for eksempel Sund & Bælt, der gav dem muligheden for at bringe deres svampe-asfalt fra laboratoriet og ud på en byggeplads ved Femern Bælt-forbindelsen.

”De var meget interesserede i at samarbejde med os, fordi der er en udfordring med ventilation, når man skal lægge asfalt i en tunnel, da der kan være eksponering for diverse dampe fra den varme asfalt. Og der er det jo interessant med vores asfalt, da det fremstilles ved lave temperaturer og uden fossil olie,” siger Line Kloster Pedersen.

Derfor producerede NCC og Visibuilt tre tons asfalt med traditionelt asfaltudstyr, og udlagde det på en indkørsel til en parkeringsplads ved Femern. Det viste både fordele og ulemper ved det innovative produkt. Line Kloster Pedersen understreger, at Visibuilt klart stadig har ting, der skal arbejdes på, men at opgaven også gav dem blod på tanden:

”Der var nogle interessante målinger i luftmiljøet, og vi kunne se, at der var 100 gange færre partikler i luften med vores bindemiddel i forhold til konventionel asfalt.”

Gode ting tager tid

Der er dog en ret signifikant udfordring ved svampe-asfalten. For det kan godt være, at den ikke kræver høje temperaturer eller udvinding af fossile olier, men der går en uge fra den bliver lagt til, man kan køre på den. Noget, der nemt kan blive en hæmsko i en verden, hvor de færreste har tid til, at deres daglige transportrute bliver sat på pause i en uge.

Derfor fokuserer VisiBuilt på områder, hvor der ikke er lige så meget tidspres:

”Vi vil starte med at levere til projekter, hvor man ikke er så presset på at genåbne vejen hurtigt. De første produkter vil derfor ikke passe så godt til renoveringsprojekter, hvor man skal genåbne vejen så hurtigt som muligt, men i stedet for eksempel nye anlæg, som har 6-8 måneders konstruktionstid,” siger Line Kloster Pedersen og fortsætter:

”Det kan også være parkeringspladser, cykelstier og gangarealer. Vi introducerer det her, og så vil vi over tid optimere hastigheden for hærdningen.”

Så hvis man vil have grøn asfalt i samme hastighed som den konventionelle asfaltindustri, så må man kigge andre steder hen.

Man kunne for eksempel kaste øjnene på Aarhus, hvor Teknologisk Institut sammen med en række danske virksomheder også arbejder på at finde alternative biobaserede bindemidler i asfalt.

Her fortæller projektleder Trine Boje Røgild, at de nemlig også godt kan se vigtigheden af, at vi bevæger os væk fra det fossile bitumen:

”Allerede nu ser vi, at fossil bitumen stiger i pris og bliver mindre tilgængeligt. Og når vi en dag forhåbentlig går helt væk fra benzin og diesel, så bliver der højest sandsynligt ikke produceret bitumen. På den måde er det en ressource, vi vil løbe tør for. Derfor begyndte vi at tænke i nye baner.”

Projektet undersøger derfor alternativer, som ligner bitumen, men som kan skabes af lokale restprodukter, som for eksempel halm eller træ.

Så forskerne laver blandt andet det, man kalder for en pyrolyse. Det betyder, at materialer bliver nedbrudt ved meget høj varme i en beholder uden ilt. Det kan nemlig resultere i olier og masser, som måske kan erstatte bitumen.

”Vi er stadig i gang med at undersøge forskellige bioolier, som vi afprøver i vores laboratorier. Ved at behandle dem på flere måder har vi forsøgt at få en tyk, klæbrig masse, som kan minde om bitumen. Nogle af forsøgene ser lovende ud, men vi skal lave flere tests, før vi kan sige, om det kan bruges i asfalt,” fortæller Trine Boje Røgild.

Og det er ikke kun herhjemme i Danmark, at der bliver kigget mistroisk på asfalten, under vores fødder. På det amerikanske universitet Northwestern har de også undersøgt, hvordan man kan bruge havvand og elektricitet til at producere asfalt uden bitumen.

Så kampen for omlægning er til stede, både for den grønne omlægning, men også for uafhængighed. For som Line Kloster Pedersen formulerer det:

”Vi hjælper industrien videre med at finde nogle alternativer, så de ikke er så dybt afhængige af olie.”