Børn i Danmark er i dag markant bedre beskyttet mod grooming end for få år siden

I to år har grooming været ulovligt, og det har Red Barnet analyseret betydningen af. I dag betyder loven, at flere sager bliver anmeldt og ender i retten - også før der sker et fysisk overgreb mod et barn. 

Børn og unge bruger i dag mere tid online og på de sociale medier end nogensinde før. Her opstår venskaber, fællesskaber og relationer, men også situationer, hvor voksne kan udnytte børns tillid. For det er også her, at grooming – voksne, der opbygger relationer til børn med seksuelle hensigter – finder sted.

Men siden 2023 har grooming været forbudt, og det betyder, at grooming ikke længere er noget, der kun er strafbart, hvis der også er sket et fysisk overgreb mod et barn. Tidligere blev grooming-adfærden først noget, man kunne straffes for, hvis der også var begået andre kriminelle handlinger – som eksempelvis blufærdighedskrænkelser, trusler eller i sidste ende et fysisk overgreb.

Ifølge Pernille Spitz, der er psykolog og chef for programområdet Beskyttelse mod overgreb i Red Barnet, har lovgivningen ændret, hvornår og hvordan myndighederne kan reagere på grooming.

“Det, der er styrket med den selvstændige lovgivning, er, at det nu er kriminelt overhovedet at forsøge at manipulere børn ind i en relation med et seksuelt formål. Og at det er skadeligt for barnet – også selv om der aldrig finder et fysisk overgreb sted,” siger hun.

Efter to år med lovgivningen har de hos Red Barnet nemlig gjort status på, hvad grommingbestemmelsen har haft af betydning. Organisationens kortlægning viser, at flere grooming-sager bliver anmeldt og oftere ender i retten, end før loven blev indført, og at børn i Danmark i dag er bedre beskyttet mod grooming, end de har været tidligere.

Grooming foregår ofte i private beskeder og udvikler sig over tid. Det kan starte med en venlig besked eller et kompliment. Kontakten kan virke uskyldig og harmløs til at begynde med, og ikke som noget, der nødvendigvis får alarmklokkerne til at ringe. Men for mange børn og unge er det netop sådan, grooming begynder, og det kan være vanskeligt for forældrene at opdage, at det finder sted.

Når adfærd online bliver grænseoverskridende

I dag taler vi som samfund generelt mere om grænser, digitale relationer og ubehagelige oplevelser online. Og det er positivt, når man gerne vil øge opmærksomheden på grænseoverskridende adfærd online, siger Pernille Spitz.

”Der har været nogle sager de senere år i offentligheden, så jeg tror, at vi generelt er blevet mere opmærksomme på, hvad grooming er, og hvad ulige aldersforhold og magtforhold betyder, men vi taler stadig ikke nok om grooming.”

Hun mener nemlig, at der stadig er behov for mere fokus på området, og at der mangler systematisk viden hos de voksne, der arbejder med børn i hverdagen. For det er ikke altid, at de er godt nok rustet til at genkende grooming:

”Det er lidt mindre konkret at opdage tegnene på grooming eller psykisk vold, end det er at opdage tegnene på fysisk vold. Så der er behov for oplysning, hvis fagpersoner skal kunne genkende, hvis et barn begynder at fortælle om noget ubehageligt, det har oplevet online.”

Og netop at kunne tale med børn, om ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser online er nødvendigt, for det hører ikke til sjældenhederne, at børn oplever den slags, når de færdes i digitale fællesskaber.

En undersøgelse lavet af Red Barnet i 2024 viser, at hvert fjerde barn og ung mellem 9-17 år i Danmark har prøvet at blive kontaktet af en fremmed voksen på nettet inden for det seneste år. Det er ikke ensbetydende med, at det altid har været første skridt i et forsøg på grooming, men det viser, at børn og unge kan være udsatte og sårbare, når de færdes online.

“Der er helt sikkert et stort mørketal. Mange børn fortæller aldrig om det, de har været udsat for eller gør det først senere i livet,” fortæller Pernille Spitz.

Hun understreger også, at det er helt afgørende, at børn lærer, at de har ret til at sige fra – også online – hvis de oplever noget ubehageligt.

”Det er vigtigt, at børnene ved, at man til enhver tid kan og må afbryde en chat. Samtidigt skal techgiganterne og platformene styrke moderationen og gøre det nemmere at anmelde og fjerne indhold, herunder grooming og digitale krænkelser. Børnene skal selvfølgelig have en viden, så de kan reagere, men ansvaret må aldrig blive børnenes alene. Det er techgiganternes ansvar at sikre, at platformene er sikre.”

Grooming er blevet sværere at få øje på

Selvom der er mere fokus på grooming, så er der altså fortsat brug for at være opmærksom på, hvad der sker på de unges skærme på børneværelserne.

Grooming i dag er nemlig ofte mere subtilt end tidligere, påpeger Red Barnet i deres analyse. Det handler sjældent om åbenlyse seksuelle beskeder fra start, men om langsom tillidsopbygning. Det gør det svært – både for børn og voksne – at opdage, hvornår en relation bevæger sig over en grænse.

Det afspejler sig også i de domme, Red Barnet har gennemgået. I ni ud af de 12 domme spiller private beskeder og digitale fællesskaber en central rolle. Snapchat går igen i over halvdelen af dommene, men også platforme som Discord, Fortnite, og TikTok indgår. En stor del af groomingen i de sager er altså foregået der, hvor børn og unge færdes hjemmevant online, og hvor voksne ofte ikke er til stede i samme grad.

Når online platforme går igen i størstedelen af dommene, så handler det om, at der kan være efterladt digitale spor, og det kan derfor være nemmere at bevise, at der er tale om grooming, forklarer Pernille Spitz.

“Den her groomingbestemmelse er særligt velegnet, når der ligger konkret dokumentation – for eksempel chats eller billeder – som der ofte gør i online grooming.”

Samtidig understreger hun, at det ikke betyder, at grooming kun foregår online.

”Der foregår masser af grooming i den fysiske verden, som ikke bliver opdaget i tilstrækkelig grad. Der skal vi blive dygtigere til at udbrede viden om, hvordan det ser ud både i den digitale og fysiske verden.”

Forebyggelse kræver mere end lovgivning

Udviklingen på grooming-området viser, at en målrettet indsats kan flytte noget – også på et område, der længe har været præget af tabu og tavshed.

Men ifølge Red Barnet er lovgivning alene ikke tilstrækkelig til at forebygge grooming.

”Alle kommuner har i dag pligt til at have et beredskab og en handleplan for vold og overgreb – og her bør grooming skrives tydeligere ind som noget, medarbejdere skal kunne genkende og handle på,” siger Pernille Spitz.

“Der kommer hele tiden nye børn og unge på digitale platforme, og derfor skal viden om grooming være en løbende og kontinuerlig indsats. Det må ikke være noget, man gør én gang.”

Men her efter to år med groomingbestemmelsen viser analysen fra Red Barnet altså, at flere sager bliver anmeldt, og flere bliver behandlet i retssystemet – og at der kan gribes ind tidligere i et forløb, end det tidligere var muligt.

Loven har også givet børn, der bliver manipuleret af voksne med henblik på at begå en seksualforbrydelse, en anerkendelse af, at groomingadfærden i sig selv er en krænkelse, ligesom bestemmelsen har tydeliggjort, at grooming er en uacceptabel adfærd.

Og det er et stort skridt i den rigtige retning, fortæller Pernille Spitz.

“Lovgivningen er en meget, meget vigtig markering over for børn, at voksne ikke må gøre sådan noget – og at det aldrig er barnets skyld.”